20 gigabyte disk med rød laser

New Medium Enterprises står bag en helt ny optisk disk med plads til 20 gigabyte plads, men vel at mærke med en traditionel rød laser, som allerede bruges i dvd-afspillere.

Indhold

Versatile MultiLayer Disc (VMD) vil konkurrere med både Blu-Ray og HD-DVD om at blive fremtidens afløser for dvd'en. Men i modsætning til de to andre er VMD baseret på den gammelkendte røde laser. Det skriver PhysOrg.

Både Blu-Ray og HD-DVD bruger i stedet en blå laser. Den blå laser har en mindre bølgelængde end en rød laser, og derfor kan data pakkes tættere på skiven. Det er grunden til, at en Blu-Ray-skive eksempelvis kan indholde 25 gigabyte data på et enkelt lag, mens en almindelig dvd må nøjes med knap fem gigabyte.

VMD's teknik går blandt andet ud på, at der skal bruges fire lag på en enkelt skive, og det giver plads til 20 gigabyte data, selv om der læses med en rød laser.

Fordelen ved at bruge en rød laser er, at den er langt billigere at fremstille end de blå lasere, og at gammelt produktionsudstyr vil kunne genbruges til produktionen af både VMD-diske og VMD-afspillere.

Desuden vil afspillerne være bagudkompatible med gamle cd'er og dvd'er.

Til efteråret 2005 er det planen, at der skal være lanceret VMD-diske med kapaciteter på 15, 20, 25 og 30 gigabyte. I 2006 forventes der at være skiver klar med en kapacitet på hele 50 gigabyte.

Om det hele blot er varm luft, får omverdenen mulighed for at bedømme i januar næste år i London, hvor New Medium Enterprises planlægger at afholde en stor demonstration af teknologien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere