Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck)

JN Data kan blive bankernes KMD - en mægtig spiller

Samarbejdet mellem Bankernes EDB Central, Skandinavisk Datacenter og JN Data resulterer i en meget stærk spiller inden for finans-it. Det vurderer Brian Troelsen fra analysehuset IDC.

Læs også: JN Data bliver dobbelt så stor

JN Data indtager en dominerende markedsposition for datacenterdrift målrettet finanssektoren, efter selskabet har indgået en rammeaftale med Bankernes EDB Central (BEC) og Skandinavisk Datacenter (SDC). Aftalen betyder, at JN Data overtager al it-drift vedrørende BEC og SDC og de henholdsvis 69 og 146 pengeinstitutter som de to virksomheder leverer it-drift til på nuværende tidspunkt.

"Det er interessant at se på hele samarbejdet mellem BEC og SDC. Det kan godt give nogle gode synergier og stordriftsfordele. Samtidig får vi en meget dominerende spiller inden for it til finanssektoren, nærmest som KMD har været det inden for kommunal-it," siger Brian Troelsen, senior analytiker hos IDC Nordic.

Det fælles driftscenter hos JN Data er en videreførelse af stordriftstankegangen, og det giver alt i alt god mening, at dansk bank-it gennemgår en konsolidering, mener Brian Troelsen.

"Banksektoren har meget store datakrav for sikkerhed i transaktioner og har i det hele taget mange data, der skal behandles. Derfor giver det god mening at lave fælles datacentre. Kunderne synes sikkert også, det er en god idé ikke at skulle betale for at opretholde mere end ét driftscenter," siger han.

Kan konkurrere med de store

Det er ikke kun stordriftsfordelene, der er væsentlige for den nye kæmpe inden for finans-it. Det giver også god mening i kampen mod eventuelle konkurrenter.

"De kommer til at stå skarpere over for de lidt større drenge i klassen, som man kunne forestille sig også har skævet til banksektoren," siger Brian Troelsen og nævner især IBM, CSC, KMD og NNIT som potentielle bejlere.

Derudover mener han, at JN data vil få muskler til at tage konkurrencen op mod de store indiske outsourcing-firmaer, som i stigende omfang leverer it-drift til den europæiske finansverden.

Vækstmuligheder i Norden

Brian Troelsen mener, at JN Data med fordel kan se sig om efter kunder i resten af norden, på baggrund af den styrkede markedsposition.

"Der er ikke nogen tvivl om, at de kommer til at sidde meget kraftigt på banksektoren, og det man kan forestille sig er, at de skal ud over landets grænser på et vist tidspunkt. De har formentlig nogle vækstudsigter i Norden, for så forskellige er bankernes behov jo heller ikke," siger Brian Troelsen.

Per Ladegaard, der er koncerndirektør i Nykredit og bestyrelsesformand i JN Data, fortæller, at firmaets primære fokus i første omgang vil være at levere god og effektiv drift.

"Men skulle der være andre parter inden for finans-it, der vil være med, så er vi selvfølgelig åbne over for det," siger Per Ladegaard.

Det er dog ikke noget firmaet aktivt vil opsøge.

"Vi bygger i hvert fald ikke nogen salgsafdeling op," siger Per Ladegaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere