Artikel top billede

Her er (nogle af) de bedste Linux-alternativer

Undrer du dig over, hvordan Linux-brugere kan undvære Windows Media Player, Microsoft Word og Adobe Photoshop? Få svarene her.

Linux er efterhånden kommet igennem puberteten og er trådt ind i de voksne operativsystemers rækker.

Med distributioner som Ubuntu er Linux ikke længere forbeholdt dataloger og ingeniører.

Her får du en række bud på open source-alternativer til en række meget udbredte og markedsledende programmer.

Microsoft Office:

Open Office kan rigtigt meget af det samme som den fra Microsoft. Og selv om brugervenligheden i følge Microsoft ikke er lige så god i Open Office, så kan de fleste, der kan finde ud af at installere et operativsystem sikkert også finde ud af at bruge den gratis kontorpakke.

Adobe Photoshop:

Der er nok ikke mange professionelle fotografer, der er villige til at skrotte deres Macbook og deres Adobe-programmer, men for os andre er GIMP et glimrende alternativ.

Outlook:

Hvis du endnu ikke stoler nok på skyen til at overlade dine data-bits til storage-centre på den anden side af jorden, så er Evolution sikkert et glimrende alternativ til Outlook. Og ellers er der Mozillas Thunderbird.

Messenger, ICQ og lignende

Empathy passer godt ind i Gnome-desktoppen, som er standard på Ubuntu, og understøtter alle de mest relevante instant messaging protokoller.

iTunes.

Rhythmbox er en meget fleksibel musikafspiller, der kan håndtere podcasts og uploade sange til en iPod.

Windows Media Player:

Totem er en meget enkel musik- og videoafspiller til Gnome desktoppen. Den har ikke så mange knapper at skrue på, så avancerede brugere vil sikkert synes bedre om VLC eller MPlayer.

World of Warcraft:

Der er ikke særligt mange af de store spilfirmaer, der udvikler linux-versioner af deres spil. Hvis du vil spille World Of Warcraft på Linux, er du derfor nødt til at bruge et program, der hedder Wine, og som kan afvikle Windows-programmer på Linux.

Adobe Dreamweaver:

Erfarne linuxbrugere vil sikkert hævde, at den eneste rigtige måde at designe hjemmesider på er ved hjælp af en tekst-editor og samtlige html-koder lagret i hippocampus. For alle andre er Kompozer et bud på et grafisk webudviklingssværktøj til Linux.

Synes du, der mangler noget på listen, så kan du lave din egen research på eksempelvis denne side. Og desuden er det jo ganske gratis at prøve sig frem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere