Artikel top billede

'Monty' Widenius beder ligesindede om at offentliggøre deres bekymringer ved at sende breve til EU, blogge om sagen og tale med cheferne i deres virksomheder. Foto: James Duncan Davidson

Manden bag MySQL vil 'redde' databasen

Michael 'Monty' Widenius, forfatteren til den oprindelige MySQL har lanceret en web-baseret kampagne for at 'redde' open source-databasen fra Oracles kløer.

Computerworld News Service: Oracle offentliggjorde i april sine planer om at opkøbe Sun for 7,4 milliarder dollars, men aftalen er blevet forsinket af EU, som er i gang med at gennemføre en monopol-undersøgelse.

Hovedbekymringen hos EU såvel som hos mange open source-fortalere handler om MySQL's fremtid hos Oracle, som sidder på en god bid af database-markedet med sit eget proprietære produkt.

Men hvis brugerne slå i bordet nu, så kan EU stoppe fusionen eller tvinge Oracle til at give visse indrømmelse og garantier angående MySQL, skriver manden bag MySQL, Michael 'Monty' Widenius, på sin blog.

Her hævder han, at Oracle har kontaktet "hundredvis af deres store kunder" og bedt dem om at lobbye EU til at støtte aftalen. Oracle har ifølge Widenius fortalt kunderne, at virksomheden vil investere flere penge udviklingen af MySQL, og at selv hvis virksomheden opgav open source-databasen, ville udløbere af kodebasen "løse problemet".

'Monty' Widenius står selv bag en sådan udløber, MariaDB.

Men sådanne projekter er bare ikke nok, mener han.

"At der bliver hældt penge i udvikling, betyder ikke - som det ser ud nu - at der nogensinde kommer noget brugbart ud af det, heller ikke at MySQL vil fortsætte som en konkurrencemæssig magtfaktor i markedet," siger han.

Og en udløber "er ikke nok til at holde MySQL i live i fremtiden, hvis Oracle som ophavretsindehaver af MySQL på et tidspunkt beslutter at lukke ned for MySQL eller gøre dele af MySQL proprietære," tilføjer han.

For 10 år siden blev MySQL mest brugt til web-formål men er siden blevet "meget funktionel, skalerbar og pålidelig og bruges nu til en vifte af formål."

"Dette ikke kun skræmmer men skader faktisk Oracle hver eneste dag. Oracle har selvfølge langt flere funktioner, men MySQL kan allerede mange ting, som Oracle ofte bruges til, hvilket hjælper folk til at spare en masse penge. Så jeg køber simpelthen ikke, at Oracle vil skabe et godt hjem til MySQL," siger 'Monty' Widenius, som beder ligesindede om at offentliggøre deres bekymringer ved at sende breve til EU, blogge om sagen og tale med cheferne i deres virksomheder.

Widenius' opfordring har givet blandede reaktioner blandt brugerne.

"Lad os i dag rejse os mod ondskaben!" skriver en person, der identificerer sig som 'Ryan Chan' på MySQL-mailinglisten.

Andre udtrykker en laissez faire-tilgang til fusionen.

"Du solgte MySQL (hvilket er ok)," skriver en person i en kommentar til Widenius' blogindlæg. "Oracle har ret til at gøre, hvad end de vil med den. De købte den, så de ejer den. Punktum."

Oracle har ikke umiddelbart svaret på en anmodning om at kommentere.

Det er dog muligt, at Widenius' kampagne her i 11. time er nyttesløs, da EU tilsyneladende er klar til at godkende fusionen.

Oracle udsendte i mandags en pressemeddelelse med 10 forpligtende tilsagn til MySQL's brugere og udviklere. Disse løfter, som vil være gyldige i fem år efter afslutningen af fusionen, er "et vigtigt nyt element, der skal tages med i overvejelserne i de igangværende forhandlinger," skriver EU i en pressemeddelelse.

Her gentager EU også konkurrence-kommissær Neelie Kroes' bemærkning for nylig om, at hun er optimistisk, med hensyn til at sagen får et tilfredsstillende udfald.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs mere:
Manden bag MySQL overvejer at trække sig
Michael 'Monty' Widenius kan være på vej væk fra Sun Microsystems.

MySQL-stifter forlader Sun i protest
"Jeg HADER alle de regler, som jeg er nødt til at følge, og jeg HADER også at bryde dem," siger David Axmark ni måneder efter, at Sun opkøbte MySQL for en milliard dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere