Artikel top billede

Foto: Carsten Andersen. (Foto: Fotograf Carsten Andersen)

Telenor dropper tv via bredbånd

Det har længe været ventet, at Telenor ville lancere tv via bredbånd, men nu skrinlægger virksomheden planerne.

Internet, telefoni og tv i samme bredbåndsabonnement.

Telenor har tidligere meldt ud, at selskabet ville komme med sådan et triple play-tilbud til kunderne, men det har trukket ud.

Og nu melder teleselskabet, at planerne er lagt på is.

"Beslutningen skyldes, at der ikke for os er en bæredygtig forretningsmodel i at levere tv på DSL og fiber på nuværende tidspunkt. Tv-markedet kræver, at man opnår en stor kundebase for at finansiere de betydelige, løbende investeringer i teknologi og rettigheder til indhold," skriver selskabet i en meddelelse.

I årets tredje kvartal havde Telenor 263.000 kunder på ADSL-linjer, men ledelsen i selskabet har vurderet, at den potentielle kundebase er for lille.

TDC sælger ip-tv

Konkurrenten TDC har ellers haft pæn succes med sin satsning på triple play-løsninger til selskabets kunder på ADSL-forbindelserne.

I oktober meddelte TDC's administrerende direktør, Henrik Poulsen, at han forventede 100.000 kunder med ip-tv inden årets udgang. TDC har dog også en markant større ADSL-kundebase, ligesom selskabet også har store indkøbsfordele af tv-produkter, fordi YouSee kabel-tv også indgår i koncernen.

Senest har TDC tilegnet sig yderligere en infrastruktur, da selskabet købte DONG's fibernet i hovedstadsregionen. Det var et fibernet, som Telenor gerne ville have været tjenesteudbyder på.

Kort tid efter meddelte en række elselskaber, at de vil lukke deres nye fibernet for fremmede udbydere. Kun deres egen tjenesteudbyder får adgang til nettet.

Færre muligheder for manøvrer

TDC's køb og elselskabernes beslutning har været med til at indskrænke Telenors muligheder på det danske marked, lyder det fra selskabet.

"Mulighederne for at vi kunne levere tv via fiber, blev markant forringet, da TDC købte DONG Energys fibernet, og de øvrige elselskaber efterfølgende annoncerede, at de vil lukke deres net," hedder det i meddelelsen.

Konsekvensen er ifølge selskabet klar.

"Det betyder, at der ikke er en landsdækkende platform for at levere tv - og for så vidt heller ikke bredbånd og telefoni - på fiber. Og markedspotentialet ved at levere tv alene baseret på DSL-teknologien er for ringe," står der videre.

Telenor ejer tv-udbyderen Canal Digital, der leverer tv via satellit. Her er det fortsat muligt at få et triple play-produkt, hvor Telenor står for internet og telefoni via ADSL-linjen.




IT-JOB

Netcompany A/S

Test Consultant

Specsavers

Portfolio Manager

team.blue Denmark A/S

Network Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer