Styrtet
Året er 2009, og det er sidst i juli måned. Vejret er på alle måder fantastisk i de schweiziske alper. Men på fjerde og sidstedagen af den benhårde cykeltur går det galt.
Finn Helmer har, som så ofte før, pakket en lille rygsæk med tørt tøj, stukket kreditkortet i lommen og er hoppet på sin mountainbike for at tilbringe fire dage i bjergene.
Han har ikke lagt en rute, og han har ikke GPS på sin cykel. Men han har et kort med, og den ene dag tilbagelægger han 221 kilometer ad hullede stier og smalle veje, op ad ned af bjergenes dramatiske stigninger.
Han finder et hotel om aftenen og fortsætter sin ensomme cykeltur om morgenen.
Fylder snart 60 år
Finn Helmer, som hele sit liv har været seriøs motionsløber, er i fin form, og hans krop lader sig ikke mærke med, at ejermanden i trikot og cykelhjelm fylder 60 år om få måneder.
Den sidste dag er hård. Det går langsomt op ad bjerget og i flere timer er det umuligt at tvinge cyklen meget over gå-tempo.
Dagslyset svinder, og Finn Helmer ved, at der skal køres til, når han rammer toppen, for han har ikke fundet et hotel at tilbringe natten på endnu.
Han skiftevis træder i pedalerne og bærer cyklen på ryggen, når bjergstierne er for stejle til at køre på.
Endelig når han toppen, lyner trøjen op, tager godt fat i styret og begynder nedkørslen i tusmørket.
Det går stærkt, men Finn Helmer er en erfaren cykelrytter.
Han har netop rundet endnu et sving, da han ser, at vejen foran ham er spærret af to store grene.
Store huller i hjelmen
Han kører cirka 60 kilometer i timen, men kan nå at bremse, vurderer han, og hugger begge cyklens hydrauliske bremser.
Den skrider ud med bagenden, og han hamrer i jorden med skulder og hoved først.
Han tæller senere fem huller i cykelhjelmen, hvor klippestykker er gået igennem plastikken.
Han prøver at rejse sig, men ser tredobbelt. Han kan mærke, at den er helt gal og trækker sin cykel ud på den nærliggende vej.
Han håber, en forbipasserende vil se den og finde ham.
En slange i lungen
Finn Helmer bliver fundet, han ved ikke hvor længe efter.
Ambulancefolkene giver ham nakkekrave på, men turen i redningshelikopteren oplever han ikke meget af.
Han vågner først op i skanneren på hospitalet, hvor lægerne undersøger, om hans ryg er brækket. Og igen, da de stikker en slange ned langs hans sammenklappede lunge.
Den suger luften omkring lungen ud, så der bliver plads til trække vejret igen.
Efter to dage på intensivafdelingen, kan han gøre skaderne op.
Ud over den punkterede lunge er tre ud af fire sener i skulderen revet over. Han har brækket adskillige ribben og nøglebenet tre steder.
Afsted på arbejde
Otte dage senere stiller Finn Helmer på arbejde.
"Nøglebenet er løst, så det svupper op en gang imellem, og det gør ondt, når jeg løber, så det skal jeg nok ha' sat fast på et tidspunkt. Man tager nogle sener fra benet og sætter senestumperne fast på knoglen. Det er ok nu, men jeg peb lidt i starten" fortæller han fra sit kontor i ComX - fibervirksomheden, han købte for fire år siden.
Man kan ellers ikke beskylde Finn Helmer for at være pivet.
Cykelturen i bjergene kunne ligeså godt have kostet ham livet, og det er langt fra første gang, en ulykke kunne have fået fatale følger.
"Engang hoppede min store kædesav, da jeg savede en stamme over. Den ramte mig midt i hovedet og lavede et snit fra øjet til læben," siger han og peger på det ar, der løber tværs over hans ansigt. Vil du bedøves eller skal det være pænt, spurgte de hospitalet. Det skulle være pænt, valgte Finn Helmer.
"Lægen syede 57 sting uden bedøvelse, og da han syede mit øjenlåg sammen, fik sengestolpen et ordentligt vrid.
Men jeg har været heldig med mine ulykker. Der sker en hel masse, men der sker alligevel ikke noget," griner han.
Drinks og smarte damer
ComX-ejeren er i den brede offentlighed mest kendt som Giga-manden, efter at han i 2000 solgte den danske chip-teknologivirksomhed Giga til amerikanske Intel for 10 milliarder kroner.
Dermed kom Finn Helmer til at sætte et af de mest markante fingeraftryk på den danske it-branche i det nye årtusinds første tiår.
Det tiår, der 1. januar afløses af 2010'erne, fik senere andre store danske it-succeser.
Damgaard-brødrene og Jesper Balser og co solgte Navision til Microsoft for 10 milliarder kroner i 2004, og et par år senere høstede Janus Friis et eksorbitant milliardbeløb for Skype.
Få overblik over, hvad Computerworld har skrevet om Finn Helmer.
Med de mange penge fulgte et ansvar
Men ingen har som Finn Helmer sat sine penge, hvor han har sin mund, som en elendig dansk oversættelse af det engelske mundheld vil lyde.
Da Helmer ved årtusindskiftet blev millionær efter Giga-salget, kunne eventyret sådan set være sluttet her.
Han ejede tre procent af virksomheden og tjente i runde tal 300 millioner kroner på handlen.
Hvis målet var økonomisk uafhængighed og et liv i solen, burde vi finde Finn Helmer i en liggestol på en bekvem tropeø, mens han lindrede tilværelsens ulidelige lethed i kølige Bacardi-cola'er, som er hans yndlingsdrink.
Men Finn Helmer kalder de mange penge, han fik fra Giga-salget, for et ansvar.
"Når du samler så mange penge på en enkelt person, var det jo ikke for at jeg skulle tage ned på en sydhavsø og drikke drinks og kigge på smarte damer, vel? Du får overrakt ansvaret for at gøre nogle af de ting, som et almindeligt apparat med iværksætterstøtte, banker og offentlige venturepenge ikke gør," siger han.
Derfor huserer han i dag i ComX's betonlokaler i Københavns sydvestegns industrikvarter, hvorfra han arbejder på at indfri det løfte, han gav det danske folk for mere end 10 år siden: Alle skal have en 10 gigabit fiberforbindelse.
Og derfor kunne han ikke sige nej, da han i 2005 fik mulighed for at købe bredbåndsselskabet ComX.
Simple høker-metoder virker
Han indtog pladsen som bestyrelsesformand i ComX, men 11 måneder senere, i november 2006, befandt ComX sig midt i en kolossal nedtur.
Virksomheden tabte mellem seks og otte millioner kroner om måneden. Det overlever ingen virksomheder i længden, og Finn Helmer trådte ind som administrerende direktør for at rette den synkende skude op.
Det har han en del erfaring med, for det var akkurat det, han gjorde for Giga, da han kom til i 1992.
Hans pointe er klar: Du kan ikke lede og drive en højteknologisk virksomhed, hvis du ikke selv har teknisk indsigt.
Få overblik over, hvad Computerworld har skrevet om Finn Helmer.
Redningsaktion for firma i opløsning
Det har Finn Helmer et andet glimrende eksempel på: I 1996 deltog han i en redningsaktion for et unavngivet firma. Det var en virksomhed i opløsning.
Direktøren var cand.merc., en dygtig mand og en flink fyr.
De syv andre personer i ledergruppen var alle sammen teknikere, fortæller han.
"Teknikerne havde det dødskægt og købte alt det isenkram, de havde lyst til. Det prøvede de også med mig. Der kom en fyr og ville have en bærbar pc. Den kostede 40.000 kroner. Den havde han brug for, sagde han, til at skrive rapporter når han var ude at rejse. Jeg gav ham 250 kroner til en rejseskrivemaskine. Den tager du med, når du er ude at rejse, og så vil jeg se de rapporter, du skriver. Det er meget lavpraktisk, men på tre måneder vendte vi underskuddet til et nul," siger Finn Helmer med et smørret grin.
Nul kroner i virksomheden
Da han overtog ledelsen af i Giga, var der var ingen penge i virksomheden, overhovedet.
"Jeg sagde til mine medarbejdere: Vi kan lukke, for der er ingen kunder. Men hvis I vil være med, kan jeg love jer blod, sved og tårer og to timers overarbejde hver dag. Til gengæld kan jeg garantere, at I ikke får lønforhøjelse de næste to år. Skal I bruge noget, der koster over 100 kroner, skal jeg have en skriftlig rekvisition med besked om, hvad I skal bruge det til, og hvor I vil købe det?"
Det hjalp på regnskabet.
"I 1997 havde jeg tjent 67 millioner i Giga, så jeg sagde til folk, at nu behøvede de ikke skrive rekvisitioner mere. På en måned steg vi fra 50.000 til 500.000 kroner i den slags småindkøb. Der var stort set ikke nogen, der havde købt noget. Så indførte jeg reglen igen, dog med et mindstebeløb på 500 kroner. Det går heller ikke, at direktøren flyver business class, mens virksomheden lider, så det hedder monkey class for all. Det er simple høker-metoder, men det virker."
Bare 5.000 kunder mere
For halvandet år siden sad Finn Helmer i sin bil og skulle dreje til venstre.
Bagfra pløjer en lastbil sig ind hans bil med 80 kilometer i timen.
Bilen bukker sammen på midten. Selv bliver han slået bevidstløs og ender på bagsædet.
Ambulancefolkene får ham pillet ud og anbragt på en træplade, da han sandsynligvis har brækket alle knogler.
Men han forlader hospitalet 12 timer senere.
Et hold læger undersøgte ham for indre blødninger, men han var mirakuløst ikke kommet noget til.
ComX: Succes eller fiasko?
Spørgsmålet er, om han kommer til at slå sig på ComX.
I dag fosser pengene ikke ud af ComX-kassen længere, men konkurrencen i bredbåndsbranchen er skrap, og anlægsomkostningerne er store: Det er dyrt at grave kabler ned i jorden.
Finn Helmer er imidlertid fortrøstningsfuld. Han har sat 100 millioner kroner i ComX, som i dag stort set kan bære sine investeringer og snart giver overskud, siger han.
"Vi har haft overskud på driften i 18 måneder, og vi mangler faktisk bare 5.000 kunder, for at virksomheden også giver overskud," siger han.
Vores behov kan ikke dækkes af kobber
Også troen på, at fibernettet er den infrastruktur, som det moderne informationssamfund har brug for, er usvækket.
"Vores behov kan ikke dækkes af kobber. Kobber kan klare en gigabit, men du skal have to ledninger, og så er det billigere at trække en fiber. Der er cirka 100.000 fiber-kunder i Danmark i dag, men vi er langt bagud i forhold til for eksempel Sverige og Italien."
Han skyder i samme åndedrag luften ud af den danske begejstring over at blive kåret som verdens førende it-land, som internationale undersøgelser ellers gør år efter år.
Det er noget vrøvl
"Vi går og siger, at Danmark er langt fremme, fordi vi har de fleste bredbåndsforbindelser, men det er noget værre vrøvl. Vi har bredbåndforbindelser på 143 kbit. Det er det samme, som når vi 70'erne havde to ISDN-ledninger. Det er ikke bredbånd. Bredbånd begynder ved 10 megabit."
En måling for et år siden på den nordlige halvkugle, viser, at danskernes gennemsnitshastighed per indbygger, ligger på 15. pladsen sammen med Mexico.
"Så det kan godt være, vi har mange forbindelser, men det er ved lav hastighed, og dermed får vi ikke skabt informationssamfundet, som vi praler af. Andre lande ved det godt, de investerer i det og gør noget ved det."
Synd for Intel
Manglen på vision og politisk vilje til at gøre Danmark til verdens it-nation nummer et, ærgrer ham.
"Jeg lavede en beregning til Anders Fogh Rasmussen, da han var statsminister. Samtlige husstande skulle have to gange 10 gigabit. En til indhold og en til web'en. Det ville koste 35 milliarder kroner, og der skulle bruges 20 milliarder kontant for at gøre det med en tilbagebetalingstid på syv år, uden at folk skulle betale mere, end de gør i dag for tv, internet og telefoni. Det ville have gjort Danmark til verdens førende it-land en gang for alle. Vi har nogle af verdens bedste ingeniører i Danmark, de skulle have været sat i gang med det."
En anden beregning, Finn Helmer har foretaget, viser, at hvis man graver kobbernettet op i en gennemsnitsby og erstatter det med fiber, er omkostningerne afskrevet på ni år.
"Det teleselskab, jeg samarbejdede med, sagde endda, at de på de ni år ville have foretaget så mange reparationer på kobbernettet, at det kunne betale hele fibernettet."
Intel satsede forkert
Højhastighedschippene fra Giga kunne have gjort hele forskellen, men Intel valgte at koncentrere sig om trådløs teknologi og nedprioriterede fiberforretningen.
Der er intet tilbage af Giga i Danmark. Nogle af Giga-folkene flyttede til USA.
"Jeg syntes, det var synd for Intel. De fattede ikke, hvad de havde købt. Meget blev selvfølgelig absorberet af Intel. Men de udnyttede ikke det design-team, de havde købt. Intel besluttede i 2004 at satse meget mere på trådløs frem for optisk teknologi. I dag er det almindeligt anerkendt, at trådløs teknologi kun er et supplement til fiber. Du skal have begge dele," siger Finn Helmer.
Kaninfarmer og biavler
I Finn Helmers verden gør man sit arbejde ordentligt, og man er stolt af det bagefter.
Det lærte han i sin barndom, hvor han sammen med sin far og to brødre drev slægtsgården på Sjælland mellem Holbæk og Tølløse.
Det var hårde tider for landbruget, og pengene var små. Men Finn var en opfindsom knægt.
Han var ikke fyldt 10 år, da han etablerede sin første forretning, en kaninfarm med 120 kaniner, som han solgte til slagteriet.
"Der var ikke penge i det, så jeg prøvede med grøntsager, men det endte med, at det var min mor, som købte dem alle sammen."
Som 11-årig fik han en bisværm forærende af en nabo.
Finn Helmers far havde selv et lille bihold. Han dyrkede nemlig hvidkløver, og så er det nødvendigt at have bier, der kan bestøve planterne, så de sætter frø.
Men Finn Helmer udviklede det til en storproduktion.
Få overblik over, hvad Computerworld har skrevet om Finn Helmer.
Tonsvis af honning betalte ingeniør-studierne
Faderen forærede ham sine bier mod, at han passede dem alle, og da Finn Helmer gik i gymnasiet, købte han 300 bifamilier af den lokale biavler, der havde fået et slagtilfælde.
Han byggede bestanden op til 1.000 familier, og så var det ikke længere kun lommepenge.
Han finansierede sine ingeniørstudier på DTU med de 30 tons honning om året, bistaderne gav.
"Jeg lærte at organisere og drive virksomhed. Men jeg er opfinder af type, så jeg drømte et bistade op i skumplast, som blev sat i produktion."
Farvel og tak for pengene
At starte virksomheder har altid været en del af hans liv og blev den vigtigste del af han liv, da han blev fyret fra Intel i 2004.
Intel havde betalt mange penge for ham, men med nedprioriteringen af fiberforretningen blev Finn Helmer for første gang i sit liv arbejdsløs, og han tilbragte en måned uden fast job, mens han overvejede, hvilken retning tilværelsen nu skulle tage.
Han befandt sig ilde i lediggangen, selvom den var kort.
"Det var ligesom at stå på en banegård og se alle togene køre forbi. Og du skulle ikke med nogen af dem."
Han begyndte nu for alvor at investere i virksomheder, og Finn Helmer er i dag medejer af seks virksomheder, hvor ComX fylder mest.
Han bruger meget tid på at rådgive andre iværksættere, og har indimellem også sat penge i deres virksomheder. Han får cirka fem henvendelser om måneden fra nye virksomhedsejere, som vil have et godt råd.
"Jeg vil sætte ting i gang og skabe noget, der vokser. Når du har sat et godt team i gang, er det sjovt at gå på arbejde. Det er et privilegium."
En ting er at have et godt produkt, men kan du ikke finde ud af at sælge det, kan det være lige meget alt sammen.
"Der dukker nye virksomheder op i Danmark hver eneste uge. De fleste af dem har helt unikke produkter, som verden ikke har set før. Men de dør på stribe, for de kan ikke finde ud af at sælge. Deres produkter er ingeniørgennemtænkt og sjældent markedsgennemtænkt. Du skal som virksomhed være meget markedsdrevet."
I Giga-tiden uddannede han alle sine ingeniører til sælgere og sendte dem i marken.
"Se, det var sælgere med styr på teknikken. De vidste, hvad de lovede kunderne, og de vidste, at de selv skulle ud og aflevere produktet igen. Så de lovede aldrig mere, end de kunne holde. Jeg pralede ganske vist med, at vi havde verdens bedste ingeniører, så kunderne pressede dem, men det var godt."
I gang med kædesaven i sin egen skov
Finn Helmers har delt sin investeringsstrategi op i tre.
Han sætter penge i unoterede virksomheder, som han hjælper i gang.
Han investerer i børsnoterede virksomheder, primært i ejendomme, grøn energi og vindmøller.
Og endelig har han kastet penge i et naturprojekt. Han har købt Maglesø Skov ved Holbæk og åbnet den for offentligheden.
"Det er det smukkeste natur, vi har i Danmark. Du nærmer dig gennem store, flade bakker. Pludselig kommer du ind i vilde, stejle skråninger med skov og en stor sø."
Igang med kædesaven
Finn Helmer har selv lavet stierne rundt i arealet med kædesav og flishugger.
Han har dog ikke haft tid til det de seneste par år, og området trænger efterhånden til en kærlig hånd, siger han. Men der kommer cirka 30.000 gæster om året.
På området har han importeret og plantet en stribe Redwood-træer, de amerikanske kæmpetræer, der bliver 10 meter tykke og 130 meter høje. Det er verdens største levende organisme, og klimaforandringer betyder, at de vokser fint i Danmark.
"Der voksede også Rewood-træer i Danmark før den sidste istid. Faktisk var 65 procent af jordens overflade dækket af Redwood i den periode. Når du bøjer nakken tilbage og kigger op ad sådan et træ, får du indtrykket af, hvor lille du selv er. Det er nok meget sundt. Det tror jeg, vi har brug for at vide," siger han.
Der går dog et par år, før vi kan nå den erkendelse under Helmers Redwood-træer, for de er stadig kun fem-seks meter høje.
Stoler for meget på folk
Finn Helmer kender ufatteligt mange mennesker, og da han fyldte 50, inviterede han alle dem, han nogensinde har kendt, til fest. Der blev sendt 1.000 invitationer ud, og 400 dukkede op.
"Det var fantastisk, men man kan jo ikke nå at tale med dem alle sammen."
Han fylder 60 år i overmorgen den 13. december, men der er ikke lagt op til gallafest denne gang. Han har for travlt lige nu, siger han. Måske til sommer.
Danmarks fiberkonge insisterer på at gå let gennem tilværelsen.
Det betyder, at han stoler på folk og ofte ikke skriver kontrakter med folk, når han indgår forretningsaftaler. Det har givet bagslag enkelte gange.
"Når du har penge, har du en tendens til at tiltrække folk, som ikke er seriøse, og de kan være farlige at stole på. Når det så går galt, og jeg har tabt mine penge, siger de, at det jo er sådan noget, investorer må regne med."
Og han bliver vred, når han bliver snydt.
"Det er heldigvis ikke sket så tit. Og jeg bærer ikke nag, det bliver man ædt af. Jeg holder heller ikke op med at stole på folk. Når man tror på mennesker, i stedet for at mistænke dem, går man trods alt lykkeligere gennem livet. Men der har været mennesker, som har været meget tæt på mig, og som har misbrugt tilliden."
Få overblik over, hvad Computerworld har skrevet om Finn Helmer.
Han kan tale høfligt med dem, men foretrækker at undgå dem.
"Men jeg har hverken tid eller lyst til hævngerrighed. Der er for meget fart på og for meget at lave. Men det er da klart, at en af mine svagheder er, at jeg stoler så meget på folk."
