Artikel top billede

Staten har valgt ny sikkerhedsleverandør

Økonomistyrelsen har udpeget vinderen, som skal levere sikkerhedsløsninger til 75.000 enheder i de næste to år.

Sikkerhedsfirmaet F-Secure skal levere antivirus-løsninger til staten i de næste to år. Det skyldes, at firmaet har vundet en udbudsrunde, som Økonomistyrelsen stod for.

Det fortæller Michael Dahl, direktør for den danske afdeling af F-Secure.

Virksomheden får med aftalen ansvaret for sikkerheden på statens servere, netværk, klienter og mailfiltrering.

Aftalen betyder, at alle statslige institutioner i perioden skal benytte sikkerhedsløsninger fra F-Secure.

Ifølge Michael Dahl er der tale om levering af sikkerhedsløsninger på 75.000 enheder i staten, mens regioner og kommuner har mulighed for frivilligt at komme med i aftalen.

Hvilke løsninger, der præcist vil blive leveret, ønsker direktøren af sikkerhedsmæssige årsager ikke at oplyse.

Ifølge Michael Dahl er firmaet vant til at passe på statslige institutioner og myndigheder. Således leverer F-Secure allerede løsninger til Rigspolitiet og Skat.

"Vi har en god portion af disse brugere allerede i dag. Vi har et godt antal tusind brugere i forvejen. Men det er klart, det bliver en ekstra portion oven i hatten," siger en glad Michael Dahl.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget aftalen skæpper i kassen hos sikkerhedsfirmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere