Artikel top billede

Sikkerhedsproblemer pibler frem i Ubuntu

Ubuntu er blevet ramt af flere tilfælde af malware-inficerede screensavere. Linux bliver et mere og mere populært mål for it-kriminelle.

På den populære Linux-portal Gnome-Look.org er der blevet fanget to forskellige screensavere indeholdende malware.

Det er de to inficerede filer, som hedder "waterfall" og "Ninja Black", der lægges malware på systemet, når de installeres.

Den ondsindede kode kan eksempelvis misbruges til at udføre DDoS (Distribueret Denial of Service) fra inficerede maskiner.

"Linux har en helt anden sikkerhedsarkitektur end Windows, men denne form for malware opererer ens på begge platforme. Samtidig ændrer valget af operativsystem ikke på, at brugerne bag tastaturet har et ansvar," fortæller Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

"Det er der, problemet mange gange opstår. Man er simpelthen nødt til at være meget kildekritisk, hvad enten man bruger Windows, Mac eller Linux," siger han.

Jo mere populært, jo mere usikkert

Linux-distributionerne har traditionelt ikke haft de store sikkerhedsproblemer, men det udelukker ikke, at man kan få problemer.

"Man kan ikke installere Linux og så glemme alt om sikkerheden. Der vil komme mere malware til denne platform. Vi har allerede set en stigning af sikkerhedsproblemer i Mac-systemet, der har en arkitektur, som minder om Linux-distributionerne," siger Peter Kruse.

"Jo større udbredelsen af platformen, jo flere problemer vil der komme," vurderer Peter Kruse.

Brug antivirus

Den vurdering finder man også hos Martin Pihl, der har været en af de drivende kræfter bag Ubuntu-miljøet i Danmark.

"Det er meget sjældent, at vi oplever sikkerhedsproblemer, og det bliver næppe et problem lige med det første" fortæller Martin Pihl.

"Men malware og virus til Linux vil komme, hvis udbredelsen bliver stor nok, ingen tvivl om det."

"Der er nogle tekniske elementer, der gør, at det ikke vil blive lige så udbredt som på Windows-platformen. Spredningen af ondsindet software fra computer til computer er eksempelvis langt enklere at begrænse på Linux," vurderer Martin Pihl.

"Men i sidste ende vil det altid være mennesket, der er det svage led, uanset platformen, hvilket også er tilfældet her."

Martin Pihl anbefaler da også, at man anvender sikkerhedssoftware på sin maskine.

"Man skal tage sikkerheden alvorligt, selv om man kører Linux. Man kan downloade et antivirusprogram, som eksempelvis ClamAV, til at beskytte sin Linux-maskine," fortæller han.

Er man blevet inficeret, er det dog ikke så besværligt at fjerne den uønskede kode igen.

"Det er blot en almindelig remove-kommando, som man kan få hjælp til i Ubuntu-fora," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere