Når mobiloperatørerne skal udbygge deres mobilnetværk til fremtidens mobile bredbånd, risikerer det at ske på ulige vilkår, lyder det fra Telia og TDC.
IT- og Telestyrelsen vil i 2017 inddrage nogle af tilladelser, som TDC, Telia og Telenor i dag bruger til mobiltelefoni. Det drejer sig blandt andet om en tilladelse, som er særdeles fordelagtig at udrulle mobilt bredbånd til tyndt befolkende områder med.
"Man går helt skævt i byen," siger Telias juridiske direktør, Jens Ottosen Støtt, om forslaget.
Også TDC finder kravet urimeligt.
"Det skaber en hel unødvendig usikkerhed," siger Anders Thomsen, der er chef for public affairs hos TDC.
De finder det yderligere problematisk, at et fjerde selskab - formentlig 3 - næste år kan købe sådan en tilladelse, men dette selskabs tilladelse vil vare frem til år 2032. Dermed får den nye aktør en 15 år længere investeringshorisont end de nuværende operatører; TDC, Telenor og Telia.
IT- og Telestyrelsen kommer med forslaget i en høringsrapport, hvor styrelsen prøver at løse en problemstilling, der indebærer, at mobilselskabet 3 ikke har haft mulighed for at erhverve sig de samme tilladelser, som de tre ovennævnte selskaber sidder på.
Den såkaldte sag om refarming eller omfordeling af frekvenser.
Telestyrelsen: GSM færdig i 2017
Mobiloperatørerne på det danske marked er alle tildelt tilladelser, som de har erhvervet sig. Med disse tilladelser får selskaberne retten til at udbyde mobile tjenester i nogle bestemte frekvensspektre.
Telenor, TDC og Telia har i dag alle tilladelser til at udbyde mobiltelefoni i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. I dag er det på grund af et EU-direktiv fastlåst til mobiltelefon via GSM-teknologien, men fra 2011 får selskaberne også lov til at tilbyde mobilt bredbånd i frekvensbåndet.
Samme år får også en ny udbyder lov til at udbyde mobile tjenester i dette frekvensbånd. Denne nye udbyder bliver formentlig mobilselskabet 3, som har meldt sig interesseret i den tilladelse, der skal udbydes enten ved en auktion eller et udbud i dette frekvensbånd næste år.
For kort investeringshorisont
Det er her, at problematikken ifølge TDC og Telia opstår. Også Telenor påpeger, at der er risiko for skæv konkurrence. TDC, Telia og Telenors tilladelser er i dag fastlåst til mobiltelefoni via GSM-teknologien, der er den teknologi, som blev brugt til mobiltelefoni i 90'erne og stadig bruges i dag.
Imidlertid vurderer IT- og Telestyrelsen, at GSM-teknologien vil være noget nær udfaset i 2017. Det skriver styrelsen i rapporten, som er i høring frem til 27. november.
"IT- og Telestyrelsen vurderer, at det i 2017 vil være muligt at udfase GSM-teknologien med begrænsede konsekvenser for kunder og tjenester, idet den overvejende del af mobilterminaler i 2017 vil kunne benytte både 2G- og 3G-nettene," skriver styrelsen.
Samtidig fremhæver styrelsen, at selskaberne til den tid har haft mulighed for at afskrive deres GSM-net. Dermed finder IT- og Telestyrelsen, at det er rimeligt at tilbagekalde tilladelserne, som oprindeligt blev udstedt til GSM-mobiltelefoni.
Dermed er det i 2017 slut for TDC, Telia og Telenor med at anvende 900 megahertz-frekvensbåndet, hvor det er billigt at udrulle et mobilt bredbåndsnetværk til tyndt befolkede områder, fordi der her kan være længere distancer mellem masterne.
For kort investeringshorisont
Problemet er ifølge Telia og TDC, at de kun har en meget kort investeringshorisont til at udrulle mobilt bredbånd i 900 megahertz-frekvensbåndet. Det kan måske ikke betale sig for dem at udrulle det, hvis deres tilladelse allerede inddrages igen i 2017, lyder det.
"Investeringshorisonten er simpelthen for kort, og jeg troede, at vi var enige om, at hvis man ville have bredbånd i Danmark og være fremme i den teknologiske udvikling, så troede jeg, at skulle gøre det attraktivt at investere i sådan noget i Danmark. Og det mener jeg ikke, at man gør med den regel," siger Jens Ottosen-Støtt fra Telia.
Den samme besked kommer TDC's public affairs chef, Anders Thomsen. Ifølge ham er der ikke meget incitament til at investere i nye hurtige mobile bredbåndsteknologier som Turbo 3G og det endnu hurtigere LTE i frekvensbåndet.
"Hele pointen med at indføre teknologineutralitet er, at folk får mulighed for at investere i 3G og LTE i de frekvenser, og så er det en meget kort tidshorisont, og det vil gå ud over investeringerne, når man ikke ved, hvad man har af frekvenser efter 2017," siger Anders Thomsen.
Han mener, at det gør det svært at lave en business case. Desuden mener han, at det giver et moment af usikkerhed, at selskabet heller ikke ved, hvad det koster at generhverve en tilladelse.
Telia og TDC: Ny aktør får fordel
Længden de to selskabers egen investeringshorisont er dog kun den ene del af problematikken, lyder det fra de to teleselskaber. Den anden del er ifølge operatørerne, at en ny aktør efter al sandsynlighed også får lov til at udrulle mobilt bredbånd i 900 megahertz-frekvensbåndet - men med en længere investeringshorisont.
Således får det selskab, der til næste år erhverver sig en tilladelse til 900 og 1800 megahertz-frekvensbånd, en tilladelse, der varer til 2032. Tilladelsen bliver tilgængelig for en ny aktør, fordi IT- og Telestyrelsen finder det problematisk for konkurrencen, at 3 ikke har haft mulighed for at byde ind på en tilladelse til 900 megahertz-frekvensbåndet.
Det får 3 nu, ligesom andre også har mulighed for at byde ved en kommende auktion eller et udbud. Den ny tilladelse bliver mulig, fordi Telia har ekstra frekvenser ledige som følge af købet af mobiloperatøren Orange. De frekvenser inddrager IT- og Telestyrelsen, hvorefter styrelsen sender dem i et udbud, hvor Telenor, Telia og TDC ikke kan byde ind.
"Man har altså foretaget sig en lang række ting, hvor man gerne vil give den nye (eksempelvis 3, red.) rimelige forhold, men jeg mener så til gengæld, at man går helt skævt i byen, når man så forringer mulighederne for de eksisterende operatører til at investere - de kunne dog i det mindste gøre det i en forventning om at have tilladelse i en 10-årig periode," siger Jens Ottosen-Støtt fra Telia.
Telia-direktøren mener dermed, at de etablerede mobiloperatører skal have en klar investeringshorisont frem til minimum år 2022, da ny teknologi i 900 megahertz-frekvensbåndet først kan tages i brugt sidst i 2011.
Hos TDC lyder det, at alle selskaber bør have tilladelser, der er sat ind i den samme tidsramme.
"Man kan gøre, som man gør med den frekvensportion, man sætter i udbud og sige, at man fra 2017 lader frekvenserne gælde 15 år mere, for så skaber man parallelitet og lige konkurrencevilkår," siger TDC's Anders Thomsen.
Telenor kan se argumenterne
Telenor er den tredje mobiloperatør, der ejer en af de tilladelser, som IT- og Telestyrelsen vil inddrage i 2017. Her er udmeldingerne knap så kontante som hos TDC og Telia, selvom investeringshorisonten også er et af emnerne i Telenors høringssvar..
"Jeg kan sagtens se, at man kan argumentere for, at det kan skabe en usikkerhed omkring fremtiden for selskaber som os, men der tror jeg, at vi er nødt til at tage den dialog og give vores kvalificerede input til kende i forbindelse med den høringsproces, der kommer nu," siger regulatorisk chef Nicholai Kramer-Pfeiffer fra Telenor.
Han tilføjer samtidig, at det har været en kompleks sag, som IT- og Telestyrelsen nu forsøger at løse.
"Jeg er helt overbevist om, at IT- og Telestyrelsen vil lytte til gode argumenter, og jeg anerkender fuldt ud, at det har været en udfordrende proces for IT- og Telestyrelsen at prøve at ramme rigtigt her," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer.
TDC: Man behøver ikke inddrage tilladelser
Hidtil har GSM-tilladelserne haft en løbetid på 10 år af gangen. Ifølge mobilloven kan tilladelserne ikke ophæves, "medmindre særlige forhold gør sig gældende".
IT- og Telestyrelsen vurderer dog, at netop overgangen til teknologineutralitet i 900 megahertz-frekvensbåndet - som er besluttet på EU-plan - kan betegnes som "særlige forhold".
"Jeg mener ikke, at der er noget i reglerne om, at de skal tilbagekaldes. IT- og Telestyrelsen kan tilbagekalde dem, men der er ikke nogen, der siger, at de skal, og vi mener faktisk ikke, at det er i overensstemmelse med ånden i reglerne, at de tilbagekalder dem," siger Anders Thomsen fra TDC.
I loven er det blandt andet anført, at tilladelserne kan tilbagekaldes, hvis mobiloperatøren ikke bruger frekvenserne. Men det er ikke tilfældet, fremhæver han.
"Tilbagekaldelsesmuligheden er lavet for at sikre, at frekvenserne bliver brugt, og i det her tilfælde bruger vi dem jo. Til dels lige nu til masser af GSM-kunder, og når der kommer teknologineutralitet, vil vi gerne bruge dem til at udbygge med noget mobilt bredbånd, som ikke mindst vil komme yderområderne til gode, fordi de rækker langt i 900 megahertz-båndet," siger Anders Thomsen.
Kontorchef Søren Johansen fra Frekvenskontoret i IT- og Telestyrelsen fremhæver dog, at når teknologineutraliteten indtræder i frekvensbåndet fra 2011, så vil det aldrig være muligt at tilbagekalde tilladelser, fordi de altid vil blive brugt.
"Ifølge loven kan selskabernes tilladelser som udgangspunkt leve videre, så længe der er kunder på nettet. Denne regel blev skrevet, da der altid var en specifik teknologi, for eksempel GSM-teknologien, at forholde sig til. Når teknologikravet lempes, som følge af de nye EU-regler, så vil tilladelserne de facto kunne komme til at vare evigt, da der altid vil være kunder på nettet, når man frit kan vælge teknologi," forklarer Søren Johansen og uddyber:
"Det vil være konkurrenceforvridende, da alle andre tilladelser jo har en fast og afgrænset varighed. En sådan situation mener vi må betragtes som et så særligt forhold, at vi i overensstemmelse med loven kan vælge ikke at forlænge tilladelserne og tilbagekalde dem i 2017."
Mobilselskabet 3, der er interesseret i tilladelsen til 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet, ønsker ikke at kommentere, hvorvidt selskabet får en konkurrencefordel eller ej, hvis selskabet erhverver sig en tilladelse.