Artikel top billede

Antallet af IPv6-adresser eksploderer

Amerikanske internetudbydere anmoder om flere IPv6-adresser end nogensinde før. Et tegn på, at teleselskaberne investerer i fremtiden, selvom krisen endnu ikke har sluppet sit greb.

Computerworld News Service: Internetudbydernes skift til IPv6 viser, at de nordamerikanske teleselskaber gør sig klar til den længe ventede opgradering af internettets primære kommunikationsprotokol fra den nuværende standard, IPv4, til den næste generation, IPv6.

IPv4 benytter 32 bit-adresser og understøtter 4,3 milliarder individuelt adresserede enheder på internettet. IPv6 benytter 128 bit-adresser og understøtter et ubegribeligt antal enheder: 2 i 128. potens. IPv6 tilbyder også indbygget sikkerhed og forbedrede funktioner til netværksadministration sammenlignet med IPv4, som forventes at løbe tør for adresser i 2012.

I de første ni måneder af 2009 modtog American Registry for Internet Numbers (ARIN) 300 anmodninger fra teleselskaber om blokke af IPv6-adresser. I 2007 og 2008 modtog ARIN sammenlagt 250 anmodninger.

"Vi oplever en brat stigning i anmodninger om IPv6-adresserum. Det er en væsentlig vækstrate," siger John Curran, som er bestyrelsesformand og direktør for ARIN.

"Vi har iagttaget et let fald i anmodninger om IPv4-adresserum. De er måske faldet med 10 eller 20 procent fra år til år."

Curran fortæller, at ARIN er begyndt at se, at internetudbydere som Comcast og Verizon Wireless lægger et stort arbejde i at migrere fra IPv4-baserede netværk til netværk bygget på IPv6.

"Internetudbyderne efterspørger IPv6-adresser, så de kan bygge netværk op om IPv6, så de er fremtidssikrede," siger han.

"Vi giver hver internetudbyder nok IPv6-adresser til at understøtte fire milliarder netværk, og hvert netværk kan indeholde milliarder og milliarder af værtsmaskiner."

Løser endnu ikke eksisterende problem

Curran mener ikke, at recessionen lægger nogen dæmper på teleselskabernes interesse i IPv6.

"IPv6 løser et problem, der endnu ikke eksisterer. Så det er overraskende, at der overhovedet er nogen interesse, men det betyder, at virksomhederne tænker fremad," siger han.

"Den nuværende svage økonomi dæmper ikke efterspørgslen på IPv6 væsentligt, da IPv6 er lige om hjørnet for mange internetudbydere. Vi er måske ikke mere end to år fra at løbe tør for tilgængelige IPv4-adresser, men to år er nok tid til at udrulle et nyt netværk, hvis man er internetudbyder. To år er inden for alles planlægningshorisont."

ARIN fremlægger den seneste statistik over efterspørgslen på IPv6-adresser i Nordamerika ved et målsætnings-møde, der bliver afholdt i denne uge i Dearborn i Michigan.

Her diskuterer ARIN adskillige regelændringer i forhold til IPv4-udtømningen og arbejdet frem mod adoptionen af IPv6. Disse ændringer inkluderer:

- ARIN vil få lov til at reducere størrelsen af de adresserum, der allokeres til teleselskaberne, i takt med at branchen løber tør for IPv4-adresser.

- At øge adgangen til IPv6-adresserum ved at fjerne krav til teleselskaberne om først at demonstrere, at de har hundredvis af kunder.

- At tillade teleselskaberne at bestyre adskillige uafhængige IPv6-netværk såsom særlige lokale netværk, uden krav til at de er indbyrdes forbundne.

- En genovervejelse af de nuværende regler, der kræver, at regionale registre heriblandt ARIN jævnt fordeler de IPv4-adresserum, som de skulle være i stand til at genvinde.

ARIN holder ved dette møde valg til adskillige ledige poster til bestyrelsen og rådgivningskomiteen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere