Artikel top billede

Google vil sælge e-bøger til bærbar og mobil

Pas på, Amazon! Google vil til at sælge e-bøger, der kan læses på flere forskellige enheder.

Computerworld News Service: I slutningen af sidste uge fortalte internetkæmpen, at den vil lancere en online e-bogshandel under navnet Google Editions, hvor brugerne kan købe digitale bøger, der kan læses ved hjælp af en lang række gadgets, blandt andet e-boglæsere, bærbare computere og mobiltelefoner, skriver Associated Press.

Efter planen skal butikken åbne til næste år.

Google, som ikke ville kommentere spørgsmålet, lancerede nyheden torsdag morgen under bogmessen i Frankfurt.

Tyske medier fortæller, at Google som udgangspunkt planlægger at tilbyde en halv million e-bøger.

"Med sin indtrædelse på det marked, tager Google konkurrencen om e-bøgerne op på et helt nyt niveau," siger Dan Olds, som er analytiker hos Gabriel Consulting Group.

"Markedslederen, Amazon, har opbygget sin position ved hjælp af den lukkede enhed, Kindle, som udelukkende kan bruges til at læse og købe e-bøger med. Det bliver interessant at se, hvordan den vil klare sig i kampen mod Googles strategi om at tilbyde e-bøger over internettet til alle typer enheder. Det giver allerede fra starten Google et meget større marked, end Amazon hidtil har opbygget."

Det betyder ifølge Dan Olds, at Googles e-bogs-forretning kan komme til at vokse meget hurtigt afhængigt af, hvor godt tilrettelagt selve købsprocessen bliver.

"Det er nemt at se, hvorfor forhandlerne vil elske Googles platform - i hvert fald de forhandlere, der tror på, at e-bøger vil komme til at overtage en stor del af markedet," siger Dan Olds.

"Men Google vil også skulle overtale forlagene til at hoppe med på vognen. Der er en grænse for, hvor længe man kan nøjes med at sælge bøger, der er i åndeligt fælleseje. I længden bliver folk trætte at læse Pilgrimsrejsen om og om igen."

Bogbranchen har været hård ved Google i den seneste tid.

Google har forsøgt at samle et digitalt bibliotek, men mange forfattere og forlag mener, at virksomhedens anstrengelser er sket på bekostning af hensynet til privacy. Forfatterne og forlagene har desuden indvendinger både i forhold til det økonomiske aspekt og copyright-lovgivningen.

Så sent som i sidste måned indgav flere end 25 forfattere og forlag en indsigelse mod det foreslåede forlig, der vil tillade Google at digitalisere og sælge millioner af bøger, med det argument at aftalen ignorerer vigtige privacy-rettigheder for både læsere og skribenter.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere