I dag har alle fire danske mobiloperatører et 3G-netværk, mens kvaliteten af dem varierer.
Til næste år får de danske mobilselskaber endnu engang muligheden for at løfte deres mobilnetværk gevaldigt. Det sker, når staten på en auktion sælger retten til at drive mobilnetværk i nogle bestemte frekvensbånd.
Med de frekvensbånd i hånden kan mobilselskaberne udbygge deres mobilnetværk med LTE-teknologien, der af flere parter bliver kaldt fjerde generation af mobilnetværk eller 4G. Det er en type netværk, der understøtter langt højere hastigheder end de net, der er tilgængelige i Danmark i dag.
En af leverandørerne af sådanne net er Ericsson, og selskabets danske topchef, Lars Tofft, afslører, at flere selskaber allerede nu har vist interesse for teknologien.
"Ja, det tror jeg godt, at jeg kan sige ja til. Det er klart, når du står og skal til at byde på en auktionen, så er der en vis interesse fra operatørerne for at vide, hvad den her teknologi kan. De vil gerne vide, hvordan de laver en business case for den og så videre. Det er klart, at de er ved at forberede sig til den auktion," fortæller Lars Tofft.
Dansk LTE-net næste år
Staten sælger licenserne, der ligger i 2,5 gigahertz-båndet, i første kvartal næste år, hvis alt går som planlagt. Når licenserne er i hus, står det selskaberne frit for, hvornår de vil bruge dem.
"Det er et spørgsmål om, hvornår operatørerne vurderer, at det er rigtigt at rulle ud. Min forventning vil være, at vi vil se de første LTE-basestationer i luften i Danmark i 2010. Hvorvidt de så lancerer det, det må være op til operatørerne at afgøre," siger Lars Tofft.
Et andet scenarium er også muligt; at licenserne ikke benyttes.
"Man kan selvfølgelig godt bare sidde på en licens, hvis man køber en licens for en vis frekvens, men jeg vil gætte på, at en af spillerne vil bruge den som et konkurrencevåben," siger han.
Fuld fart på 3G-udrulningen
Mens der endnu er usikkerhed om, hvornår de første danske LTE-netværk kommer i brug, så er der stadig fart på udviklingen af 3G-nettet. Inden for det seneste år er der investeret massivt i det, fordi det mobile bredbånd har vist sig at være et af de få vækstprodukter i telebranchen.
"Vi kan konstatere, at udrulningen af 3G fortsætter, og vi kan konstatere, at 3 nu lancerer 21 megabit i Danmark, og det kræver en opgradering af netværket. Udrulningen af netværket sker for fuld kraft," fortæller Lars Tofft.
Ericsson leverer netværk i mere eller mindre grad til alle spillerne på det danske marked, og det er forskelligt, hvad de efterspørger, konstaterer Lars Tofft.
"Samtidig skal man huske, at forskellige operatører er i forskellige cykler. Det er ikke nogen hemmelighed, at man siger, at 3 nok har det stærkeste 3G-net, og andre operatører har et mindre stærkt 3G-net. Der er en indfasning her, så det er ikke sådan, at alle operatører gør det samme på samme tid," siger han.
Tofft håber på billig auktion
De nuværende 3G-netværk er baseret på licenser, som fire mobiloperatører købte i 2001. Dengang betalte Orange, Telia, TDC og 3 hver 950 millioner kroner for retten til at oprette et 3G-netværk i Danmark. Siden hen købte Telenor licensen fra Orange til cirka halv pris.
Dengang mødte beløbets størrelse stor kritik fra branchen, der blandt andet mente, at der ikke var råd til udbygningen af netværket, fordi alle pengene blev brugt på licensen. Lars Tofft håber, at priserne er noget lavere denne gang.
"Hvis man forestiller sig, at operatørerne spenderer alle pengene i det ekstreme på auktioner, så bliver der ikke investeret i det, som det egentlig drejer sig om, og det er at udbygge bredbånd i Danmark til gavn for brugerne og offentligheden," siger Ericsson-direktøren.
Han mener, at dyre licenser er en farlig vej at gå.
"Det er til skade for alle. Der er jo både i Europa og USA en del analyser, der peger på, at bredbånd er til stor samfundsnytte. Det vil sige, at du får pengene tilbage flere gange, for hver krone der smides i det," siger Lars Tofft.
Direktøren har noteret sig, at videnskabsminister Helge Sander (V) tidligere har givet udtryk for, at prisstrukturen i den kommende frekvensauktion bliver på et noget lavere niveau end tilfældet fra 2001.