Artikel top billede

Betingelserne for LTE-licenserne kan i fremtiden betyde, at mobiloperatørerne kan dele anden infrastruktur end blot mobilmaster. Foto: Lars Sündstrøm (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Telia-chef: Jura forhindrer dansk mobilsamarbejde

Den danske teleregulering hindrer et samarbejde mellem de danske mobiloperatører, lyder det fra Telias danske topchef. Det kan dog ændre sig efter den kommende LTE-auktion.

Telias administrerende direktør i Danmark, Jesper Brøckner, er parat til at samarbejde med andre danske mobiloperatører om en fælles infrastruktur.

Det sker kort tid efter, at Deutsche Telekom og France Telecom annoncerede et samarbejde i Storbritannien.

Men Jesper Brøckner mener, at den danske regulering på 3G-nettet hindrer et sådant samarbejde.

Det kommer til at ændre sig i fremtiden, lyder det fra IT- og Telestyrelsen.

"I øjeblikket er der begrænsninger på, hvor meget fælles radioudstyr, mobiloperatørerne må dele. Det skal være sådan, at en mobiloperatør skal kunne have fuld kontrol over deres eget net," fortæller Finn Petersen, der vicedirektør i IT- og Telestyrelsen.

LTE-licenser sætter en ny dagsorden

Samtidig nævner Finn Petersen dog, at den tekniske udvikling foregår i et højt tempo. Derfor minder han mobiloperatørerne om, at de til enhver tid kan sende en anmodning om øget netdeling med andre mobiloperatører til IT- og Telestyrelsen, hvis de tekniske forhold gør, at den enkelte mobiloperatør stadig har fuld kontrol over sit eget net.

"I den kommende auktion om 2,5 gigahertz-tilladelser (LTE-licenser, red.) er der desuden lagt op til, at mobiloperatørerne frit kan dele deres radioudstyr. Det burde medføre en omkostningsbesparelse på infrastrukturområdet, hvis operatørerne vælger at dele udstyr," siger Finn Petersen.

I dag følger der enkelte krav over for de danske mobiloperatører, der har købt en 3G-tilladelse. Det er krav, som gør, at operatøren efter en årrække skal give en mobildækning, der dækker minimum 80 procent af befolkningen.

Det betyder, at mobiloperatørerne ikke fra den ene dag til den anden bare kan vælge at droppe deres dækning i Danmark, selv om det måske ikke er økonomisk rentabelt at køre videre. Der er ikke lagt op til, at der stilles dækningskrav i de nye 2,5 gigahertz-tilladelser.

"Der var visse betingelser, som mobiloperatørerne skulle opfylde med deres UMTS-licens. Så selvom IT- og Telestyrelsen måske lægger op til, at betingelserne kan lempes, hvis teknikken muliggør det, er det i dag måske ikke så økonomisk rentabelt, når de mobile netværk allerede er udbygget," siger Anders Thomsen, afdelingsdirektør i TDC med ansvar for jura og regulering.

Mobilbranchen vil ikke begrænses

Samtidig mener Anders Thomsen, at det er vigtigt, at der i fremtiden ikke er lagt begrænsninger på mobiloperatørernes samarbejdsmuligheder.

"Sådan som vi har fået præsenteret betingelserne med de kommende LTE-licenser, ser det ikke umiddelbart ud til, at der er begrænsninger på mulighederne for netsharing. Det er godt, da vi mener, der skal være færrest muligt begrænsninger på det område. Det giver bedre muligheder for mobilt bredbånd i yderområderne," fortæller Anders Thomsen.

I dag er der fire mobilnetværk i Danmark. Det er TDC, 3, Telenor og Telia, der ejer de fire net.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Unik System Design A/S

Erfaren scrum master
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere