Artikel top billede

Suns datacenter-chef går til eBay

Dean Nelson er den seneste i en række ledende datacenter-chefer, der for nylig har skiftet virksomhed.

Computerworld News Service: Manden, der har stået i spidsen for Sun Microsystems globale datacenter-strategi og en fremtrædende foredragsholder om energieffektivitet i datacentret, forlader Sun for at arbejde for eBay.

Dean Nelson, som stiftede brugergruppen for datacenter-driftschefer Data Center Pulse, er blevet senior director for eBays globale datacenter-strategi, skriver han selv i et blog-indlæg.

Han er den seneste i voksende række af ledende datacenter-chefer, der skifter virksomhed. Hos eBay udskifter han Olivier Sanchez, som angiveligt forlod online-auktionsgiganten tidligere på året for at blive leder af den globale datacenter-drift hos Apple.

Michael Manos, som var general manager for Microsofts Data Center Services-division forlod sin virksomhed for at arbejde for engros-datacenterleverandøren Digital Realty Trust. Kort tid derefter ansatte Microsoft Kevin Timmons, som tidligere bestyrede Yahoos datacentre.

Disse udskiftninger reflekterer delvist den stigende strategiske betydning af datacenter-ledelse hos store virksomheder. I takt med at computerudstyr er blevet mere koncentreret og kraftigere, er det blevet mere afgørende at administrere datacentrerne effektivt for at reducere omkostningerne til køling og strømforbrug.

Oracle-køb er årsagen

I Dean Nelsons tilfælde er hans "bittersøde" sporskifte ansporet af Oracles planlagte opkøb af Sun.

"Da den officielle meddelelse kom, at Oracle havde til hensigt at købe Sun, fik det mange mennesker til at tænke på deres fremtid," skriver han.

"Jeg har altid ment, at hvis mit job udfordrer mig, tvinger mig til konstant at lære nyt, hvis jeg har et solidt hold bag mig, støtte fra ledelsen og selvfølgelig en god lønning, så er der ingen grund til at lede efter noget andet. Men med denne usikkerhed bedømte jeg, at det ville være klogt at undersøge, hvilke andre muligheder, der var derude."

Dean Nelson startede hos Sun lige efter college i 1989 som komponentfejlfinder på en fabrik i Milpitas, Californien. Han forlod virksomheden i 2000 for at arbejde for opstartsvirksomheden Allegro Networks og kom tilbage til Sun, efter Allegro blev opløst i 2003.

Han har brugt de sidste par år på at lede et succesfuldt projekt om at konsolidere Suns datacentre på verdensplan, hvor Suns 130.064 kvadratmeter datacentre blev reduceret med 41 procent. Han mødtes også jævnligt med Suns kunder, heriblandt eBay, for at lære deres behov at kende og for at demonstrere Suns teknologier.

Nelson fortæller, at Sanchez fra eBay henvendte sig til ham med tilbudet om et job hos eBay, kort tid før Sanchez forlod auktionsvirksomheden.

Nelson er også en ofte benyttet foredragsholder om energieffektivitet ved konferencer som Data Center World og Datacenter Dynamics. Han kalder sin beslutning om at forlade Sun "bittersød" og roser virksomhedens topledelse for dens " kaliber, integritet og passion."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere