Artikel top billede

Ny browser er hentet over 10 millioner gange

Norske Opera 10 er hentet over 10 millioner gange på den første uge. Analytiker mener, at det er mere interessant at se på, hvor mange, der reelt bruger browseren.

Markedet for forskellige browsere har de seneste år udviklet sig voldsomt. Siden Explorer 4.0 i sin tid løb fra Netscape, er der sket en hel del, og de seneste par år har Firefox gradvist ædt sig solidt ind på browsermarkedet.

Nu annoncerer norske Opera, at 10 millioner brugere har hentet den nyeste version af deres browser. Men man skal ikke være overrumplet af tallet, mener chefanalytiker Anders Elbak fra IDC.

"Når man ser på, hvor mange internetbrugere, der totalt set er, så er 10 millioner downloads ikke meget. Der er vel omkring en milliard internetbrugere i hele verden. Det, der derimod er interessant, er, hvor mange, der reelt bruger browseren," siger Anders Elbak.

Han pointerer, at det ikke er til at sige om de 10 millioner downloads blot er opgraderinger foretaget af eksisterende brugere, eller om der reelt er tale om en stigende interesse for den norske browser.

Tvivl om antallet af browserdownloads

Ifølge flere markedsanalyser har Opera hidtil sat sig på en procent af det samlede browsermarked på over 1,3 milliarder internetbrugere. Det vil altså sige, at Opera har haft fat på omkring 13 millioner brugere.

Der har tidligere været rejst tvivl om betydningen af antallet af browserdownloads.

Således har Microsoft været noget tvivlende over for Mozillas egne tal for downloads af Firefox-browseren.

Mozilla Firefox nåede op på over 28 millioner downloads for Firefox 3.5 efter 14 dage efter en massiv kampagne. I dag, to måneder efter udgivelsen, er Firefox 3.5.2 downloadet over 207 millioner gange på verdensplan.

Mozilla hævder dog, at Firefox i alt er blevet downloadet over 1 milliard gange på verdensplan.

Opera 10 kaldes af nogle internetbrugere for en turbobrowser, fordi den kan komprimere en hjemmesides indhold, så der ikke er behov for at overføre så store mængder af data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere