Artikel top billede

DRAM-markedet skyllet omkuld af finanskrisen

På tre år har DRAM-markedet fået barberet mere end halvdelen af omsætningen væk. Nedturen ser dog ud til at vende til næste år.

Frit fald.

Sådan kan markedet for dynamisk RAM (DRAM) kort opsummeres.

Selv om hardware-markedet generelt er presset af finanskrisen, har lige præcis DRAM-markedet helt tabt pusten ifølge tal fra analysehuset IDC.

IDC-analytikerne vurderer, at DRAM-markedet siden sit højeste niveau i 2006 med en total omsætning på godt 136 milliarder kroner er mere end halveret med sit nuværende 2009-niveau på knap 64 milliard kroner.

Og der er ikke det skarpeste lys for enden af tunnellen ifølge IDC-prognosen. For der vil gå mere end fem år, før markedet bare nærmer sig sidste års niveau på 91,9 milliarder kroner ifølge IDC's forudsigelser.

Konkurserne i kulden

Anylse-kollegerne fra Gartner spåede i vinter, at den på daværende 18 måneder lange DRAM-nedtur så ud til at vende i anden halvdel af 2009.

I vinter vurderede Gartner også, at en eventuel vending ville komme med konkurser eller fusioner, så markedet kunne blive konsolideret og komme stærkt tilbage.

"DRAM-markedet er så underdrejet, at leverandørerne enten må skære drastisk ned på produktionen eller de svage aktører vil blive tvunget til fusion eller konkurs. Vi forventer at DRAM-prissætningen bliver mere stabil i anden halvdel af 2009," vurderede Andrew Norwood, research vice president hos Gartner.

I løbet af januar fik Gartner-analytikeren ret, da verdens på daværende tidspunkt femtestørste DRAM-producent, Qimonda, måtte dreje nøglen om. Siden fulgte flash-producenten Spansion i foråret, der også måtte vinke farvel til overlevelsen.

2009 er lavpunktet

2009 er ifølge IDC det hårdeste år for DRAM-markedet nogensinde målt alene på faldet i væksten, der er nedadgående for tredje år i træk.

Men selv om krisen nærmest slår luften ud af DRAM-markedet lige nu, vil der allerede fra næste år være lyspunkter, da omsætningen på verdensplan vil stige fra 2009-prognosen på 64 milliarder kroner til små 70 milliarder kroner.

Derudover vil DRAM-markedet være kraftigt hjulpet af eksempelvis af det stejlt stigende salg af smartphones og andre mobile enheder, hvor DRAM i stigende omfang bliver benyttet.

Verdens største DRAM-producent er fortsat Samsung, der trods et fald på i sin samlede DRAM-omsætning ser ud til at komme ud af krisen med en øget markedsandel fra 30 procent i 2008 til den nuværende markedsandel på 34 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere