Artikel top billede

Voldsomt fald i printersalget

Salget af printere og kopimaskiner er styrtdykket i første halvår af 2009.

Et fald på næsten 25 procent på bare et halvt år. Sådan ser den dystre virkelighed ud for producenterne af kontormaskiner.

Det er analysefirmaet Gartner, som har udgivet en rapport, der sætter fokus på salget af printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner i Europa, Mellemøsten og Nordafrika - det såkaldte EMEA-område.

Canon: Vi kan mærke krisen
Tallene viser en tilbagegang i salget på 24,4 procent i første halvår af 2009 sammenlignet med samme periode i 2008.

"Det er virkningen af finanskrisen, der har skadet salget," siger Gartner-analytiker Tosh Prabhakar.

Han peger blandt andet på, at banker og andre finansinstitutioner har været tilbageholdende med at udlåne penge, hvilket breder sig som ringe i vandet. Dem, der vil købe kan ikke få det finansieret. Derfor skiftes udstyret ikke ud, og det kan mærkes i branchen.

De to største producenter af kontormaskiner er HP og Canon. Salgstallene i begge virksomheder har ifølge Gartner fået en ordentlig lussing. HP har sendt 31,5 procent færre enheder af sted, mens Canon har oplevet en tilbagegang på 25,8 procent.

Morten Toksværd, der er marketing manager hos printerproducenten Canon i Danmark, vil ikke kommentere på tallene, men han kan godt mærke at krisen kradser.

"Vi kan godt mærke en tilbagegang. Der er en betydelig større efterspørgsel efter brugt udstyr, altså billigere løsninger, end tidligere," siger Morten Toksværd.

"Det virker som om køberne i øjeblikket er meget tilbageholdende og afventende. Der hersker stor usikkerhed, og derfor vil mange hellere lave korte aftaler med brugt udstyr for lige at se de næste par regnskaber an."

"Firmaerne sidder helt afgjort fastere på pengene i denne tid," siger han.

Endnu større fald

I gartner rapporten ser den nærmeste fremtid ikke lys ud for printerproducenterne.

"Vi forudsiger, at markedet i årets anden halvdel vil fortsætte med en tocifret nedgang. I værste fald kan faldet blive på op til 30 procent," skriver Tosh Prabhakar i rapporten.

Canon ser dog noget lysere på fremtiden end Gartner.

"Det vil ændre sig igen. Der er penge at spare med nye løsninger, der er billigere i drift og mere miljøvenlige, men i øjeblikket spillers der på en kort bane," fortæller Morten Toksværd fra Canon.

Fro at holde gang i salget foreslår Gartner, at leverandørerne ser på andre indtjeningsmuligheder indenfor segmentet, eksempelvis printerstyring og dokumenthåndterings-software. Det handler i øjeblikket om at sælge tjenester, der kan hjælpe virksomhederne med at holde omkostningerne nede, lyder rådet fra Gartner.

HP har ifølge Gartner en markedsandel på 40,5 procent, Canon har 16,1 procent, Epson 14,4 procent, Brother og Samsung godt 7,5 procent hver. Øvrige producenter står for 14 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere