Artikel top billede

Hvem skal tage sig af mainframe-applikationerne?

Næsten tre fjerdedele af de store virksomheder er bekymrede over, hvordan de skal kunne tage sig af deres mainframe-applikationer i fremtiden.

Computerworld News Service: Ifølge en ny undersøgelse er 72 procent af alle finansielle institutioner bekymrede eller meget bekymrede om, hvordan deres mainframe-applikationer vil blive håndteret om nogle år.

Virksomhederne svarer, at den megen opmærksomhed på cloud computing og SaaS betyder, at de ikke vil være i stand til at fastholde ansatte med de nødvendige kompetencer til at vedligeholde legacy-udstyr såsom IBM Mainframe eller AS/400.

Undersøgelsen er således på linje med en lignende rapport bestilt af CA, som viser, at 83 procent af respondenterne i Storbritannien er bekymrede over knapheden på mainframe-kompetencer i arbejdsstyrken.

Phil Jones, der er teknologichef hos systemleverandøren Shoden, som bestilte den aktuelle undersøgelse, mener, at det er et tabuemne i mange organisationer.

"Mange af de folk, der arbejder med mainframes har været ansat i nogle år og er ved at blive ældre. Virksomhederne er nødt til at finde ud af, hvad de vil gøre, når de folk går på pension, og de er nødt til at begynde på planlægningen allerede nu," siger han.

"Det er et problem, som uafværgeligt vil ramme dem - måske ikke i morgen, næste måned eller endda næste år, men problemet kommer," tilføjer han.

"Unge mennesker på vej ind i branchen i dag ser ikke på mainframes som en fremtidssikret teknologi. De ser på cloud computing eller web 2.0 som eftertragtede arbejdsområder. Organisationerne er nødt til at tænke grundigt over, hvem der skal arbejde på deres legacy-udstyr."

Kræver grundig planlægning

Han kommer dog med et par forslag.

"Virksomhederne kan køre en slags 'zig-zag'-ordning, hvor nye it-ansatte arbejder på mainframes, før de går videre for at arbejde med noget andet. Eller virksomhederne kan prøve at lokke tidligere ansatte tilbage, på samme måde som år 2000-problemet betød, at gamle Cobol-programmører pludselig stod i meget høj kurs."

En del af problemet, som mange organisationer står med, er, at de ikke ved, hvad alle deres legacy-applikationer gør, og hvor mange af dem, der er absolut nødvendige.

Jones mener, at virksomhederne bør begynde at kæmme systemerne igennem og finde ud af, hvad der ikke kan undværes. Han indrømmer dog, at mange it-afdelinger er blevet ramt af nedskæringer både i bemandingen og budgettet, hvilket har gjort langtidsplanlægning svært.

Jones mener dog også, at det vil være oplagt for nogle organisationer at flytte op i skyen, men det kræver jo også en del planlægning.

"Man er nødt til at overveje, at hvis man ikke behøvede et datacenter, hvor stor bemanding ville der så være behov for? De tilbageværende ansattes jobfunktioner ville være anderledes, så man ville være nødt til fuldstændigt at omtænke bemandingen."

I undersøgelsen spurgte man 100 ledende it-beslutningstagere i slutbruger-virksomheder i brancher såsom finanssektoren, produktion, detailhandel, distribution, transport og forsyning.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere