Artikel top billede

Nortel-opkøb kan koste danske jobs

Det kan betyde farvel til danske Nortel-ansatte, når unified communications-leverandøren Avaya efter planen overtager Nortels erhvervsdivision.

I går kom det frem, at den kriseramte canadiske netværksproducent Nortel sælger sin erhvervsdivision til unified communications-leverandøren Avaya, der blandt andet sælger løsninger til IP-telefoni.

Nu løfter Avayas nordiske direktør, Ole Mygind, lidt af sløret for, hvad det kommer til at betyde for Nortels danske ansatte, der kan forvente rationaliseringer.

Selvom han håber at kunne beholde størstedelen af de danske Nortel-ansatte, udsteder han nemlig ingen job-garantier.

Tung administration centraliseres

Rationalisering og centralisering er en naturlig del af et opkøb, mener han.

"Tanken er ikke, at vi skal gøre det af med medarbejderne, men selvfølgelig vil der være nogle rationaliserings-gevinster. I Avaya har vi skåret alt fedtet fra i landeorganisationerne, så vi sidder med en salgs- og serviceorganisation," siger han.

"Samme organisation vil vi dreje Nortel hen imod, så det er klart, at hvis der sidder en masse tung administration, så vil det blive centraliseret, det er der ingen tvivl om," siger Ole Mygind og fortsætter.

"Organisationen ude i landede skal klart have fokus på salg og på at hjælpe partnerne," siger han.

Så hvis der sidder nogle i Nortel, der ikke har fokus på det, så kommer de ikke med over i den nye konstellation?

"Nej. Der vil være en centralisering af de administrative processer, for ellers er vi ikke konkurrencedygtige," lyder det fra Ole Mygind.

Helhjertet partnerstrategi

Og netop hjælp til partnerkanalen står helt centralt i Avayas nye strategi, fortæller den nordiske boss.

Partnerne har ifølge direktøren for længe været forsømt, men med Nortel-opkøbet vil kanalstrategien nu blive forfulgt helhjertet, så partnerne står for alt salg.

"Der var tidligere en lidt mudret strategi ud mod markedet. Nogle gange prøvede vi at begynde på en kanalstrategi samtidig med en ret direkte tilgang til markedet. Den der mixede model gør, at kanalen i sidste ende ikke stoler på os 100 procent. Man må sige A eller B, og nu har vi så sagt, at vi vælger at arbejde tæt sammen med partnerkanalen," siger Ole Mygind.

Han forklarer, at Nortel-opkøbet netop skal gøre det muligt for Avaya at komme endnu bredere ud til kunderne via et større partner-netværk.

"Nortel har en god kanalmuskel, især i Danmark, som forstærker vores strategi ud til markedet, og vi får en større kundebase. Samtidig har de en række produkter, der måske rammer en smule bedre i midt-markedet i forhold til, hvad Avaya selv har," siger han.

"Vi har haft et par gode partnere, men jeg føler ikke, vi har bredt os så meget ud, som vi sagtens kunne, hvis vi var mere loyale over for vores partnere. Det er det her træk et udtryk for, at vi nu vil være," siger Ole Mygind, nordisk direktør for Avaya.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere