Artikel top billede

Gennemsnitsløn til danske Google-folk: En million

De 25 ansatte i Google Danmark fik i gennemsnit godt en million kroner i løn i 2008. Samtidig betalte selskabet mindre end 900.000 kroner i skat. Selv har Google ingen kommentarer.

Godt en million kroner i årsløn. Det er, hvad der i gennemsnit er til hver af de 25 medarbejdere, som Google Danmark ifølge årsregnskabet havde ansat i 2008. Og millionen er uden pensionsindbetalingerne, der kommer oven i.

"Det kan være, at Google er nødt til at give medarbejderne en rigtig god løn for at fastholde dem og dermed bevare selskabets position på markedet." siger Christian Vriborg Petersen, professor i eksternt regnskab på Copenhagen Business School, CBS.

Det har ikke været muligt at få indblik i, om det er graden af uddannelse hos de menige medarbejdere i Googles danske selskab, der gør dem berettiget til at hæve en særdeles god løn, eller om det er ledelsen, som skummer fløden.

29 millioner til personalet

Af Googles omsætning i Danmark på godt 43 millioner kroner står der "personaleomkostninger" på de 29 af dem. Disse omkostninger omfatter løn (27 millioner kroner), pension (1,1 million) og andre personaleomkostninger på endnu en lille million kroner.

Ud af en omsætning på 43 millioner kroner betaler Google Denmark godt 877.213 kroner i skat, hvilket ikke får professor Christian Pedersen til at hæve øjenbrynene.

"Man skal huske, at det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat er baseret på to forskellige regelsæt. Der er eksempelvis tale om forskellige afskrivningsprincipper."

"Skattebetalingen afhænger af selskabets skattepligtige indkomst. Et selskab kan sagtens have en meget betydelig omsætning og alligevel ikke betale skat, fordi en høj omsætning ikke nødvendigvis betyder, at selskabet tjener penge" forklarer Christian Vriborg Petersen.

Overholder ikke dansk lov

Revisionen af søgegiganten Googles danske selskab giver ikke anledning til forbehold, men som en supplerende oplysning meddeler revisionsselskabet Ernst & Young, at "selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens krav om, at regnskabsmateriale skal opbevares i Danmark, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."

Lovgivningen kræver, at materialet skal opbevares i Danmark.

Google har ikke ønsket at stille op til interview angående selskabets regnskab, men Computerworld fik dog onsdag lov til via Googles danske talsmand, Thomas Jensen, skriftligt at forelægge Googles danske chef, Peter Friis, en stribe spørgsmål vedrørende regnskabet.

Siden da har det ikke været muligt at få hul igennem til hverken Thomas Jensen eller Peter Friis.

Google har tidligere i år annonceret nedlæggelser af stillinger internationalt, ligesom søgegiganten også har lukket udviklingsafdelinger i den norske by Trondheim og den svenske Luleå. Herhjemme slipper Google ifølge talsmanden for afskedigelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere