Artikel top billede

Dansk Xerox-partner har millioner ude at svømme

Xerox- og HP-forhandleren XDP Print i Aalborg er i så svære økonomiske vanskeligheder, at ledelsen har lånt firmaet knap to millioner kroner, som står tilbage for øvrige kreditorer.

Usikkerhed om finansiering af den fremtidige drift har fået ledelsen af Xerox- og HP-partneren XDP Print i Aalborg til at låne virksomheden 1,9 millioner kroner. Derudover har en af virksomhedens aktionærer efter regnskabsårets afslutning nytegnet aktier for i alt 880.000 kroner.

Oven på kapitalindsprøjtningen har XDP Print ifølge regnskabsberetningen fortsat haft finansielle kvaler og derfor "indledt forhandlinger omkring finansiering af selskabets fremtidige drift samt påbegyndt tilpasning af selskabets organisation til forventning om fremtidigt aktivitetsniveau."

"Vi havde et rigtigt skidt regnskab sidste år, og det ser ikke meget bedre i år," siger Morten Lemvig, direktør, XDP Print.

Tegnet ny kapital

Til gengæld fik XDP i sidste uge en principbeslutning på plads med primært selskabets pengeinstitut, der ifølge Morten Lemvig betyder, at der bliver nytegnet en "ikke uvæsentlig kapital som gør, at vi både får ryddet op og sikres kapital til den fremtidige drift af selskabet."

Blandt andet bliver Morten Lemvigs lån til selskabet på to millioner kroner konverteret til aktier.

"Derudover bliver der nytegnet aktier for små 900.000 kroner, og jeg tegner selv aktier for yderligere to en halv millioner kroner. Endelig konverterer vores pengeinstitut en del af gælden til aktier. Så alt i alt ser det hele ganske fornuftigt ud," siger Morten Lemvig på et tidspunkt, da aftalen i princippet er på plads, men ikke underskrevet.

Minus 5,6 millioner

Forskellige uenigheder i kredsen af ejere bag XDP Print er ifølge direktøren brudt ud i lys lue.

Uden at fortabe sig i detaljer fortæller Morten Lemvig om et "voldsomt slagsmål i aktionærgruppen", som resulterede i både "noget fyring af aktionærer og også bortvisning".

"Det er klart, at når man ryger ind i sådan noget turbulens via aktionærkredsen, så kan det hurtigt mærkes på bundlinjen," siger Morten Lemvig.

XDP Print kom ud af 2008 med et "ikke tilfredsstillende" underskud på 5,6 millioner kroner ud af en bruttofortjeneste på knap 12 millioner kroner, og selskabet har også måttet sige farvel til egenkapitalen, der faldt fra 8,6 millioner kroner i 2007 til minus 1,2 millioner i 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.