Artikel top billede

Datatilsyn ind i sag om gamle logningsdata

Datatilsynet afkræver nu Justitsministeriet en forklaring på, hvorfor logningsdata er blevet opbevaret længere tid end 12 måneder, selvom de burde være slettet.

"Mystisk."

Det er reaktionen fra Datatilsynets side i forbindelse med, at det er kommet frem, at teleselskaberne tilsyneladende gemmer logningsdata længere tid end de 12 måneder, det er tilladt.

Dermed går Datatilsynet, som er tilsynsmyndighed med persondataloven, nu aktivt ind i sagen om teleselskabernes udlevering af logningsdata over danskernes surf- og televaner, som for længst burde være slettet.

Hos Datatilsynet forklarer kontorchef Lena Andersen, at tilsynet har igangsat en såkaldt egendriftsag med henblik på at afdække, hvad der præcist er foregået med logningsdata hos teleselskaberne.

"Det ser mystisk ud, hvis teleudbyderne gemmer data så lang tid. Men nu må vi lige have en forklaring på, hvad det dækker over," siger Lena Andersen.

Brev på vej til Justitsministeriet

Mandag kom det frem, at landets teleselskaber ifølge en afrapportering til EU-Kommissionen om brugen af logningsbekendtgørelsen i 37 tilfælde har udleveret logningsdata til politiet, som er ældre end de 12 måneder, tidligere justitsminister Lene Espersen (K) har fastsat som loft for opbevaringstiden.

Hos Datailsynet fortæller Lena Andersen, at egendriftsagen indebærer, at man i første gang spørger justitsministeriet via et brev.

"Vi sender et brev, hvor vi stiller spørgsmål til den lange opbevaringstid hos teleselskaberne," siger Lena Andersen.

Hvis svaret fra ministeriet bekræfter, at der er lagret oplysninger efter logningsbekendtgørelsen, som ikke er slettet efter et år, vil Datatilsynet til brug for sagens videre behandling også bede ministeriet om at oplyse, hvilke teleselskaber der har foretaget de omhandelde registreringer, fortæller Lena Andersen.

Hun understreger, at det er for tidligt at sige, om der er sket noget, som er i strid med reglerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere