Når danske pirater går på strandhugst på nettet og henter musik, koster det rettighedshaverne mellem 150 millioner og 300 millioner kroner.
Sådan lyder vurderingen fra pladeindustriens brancheorganisation IFPI, som ikke kender piraternes præcise høst.
"Man kan skønne. Og så kan man se, hvad international og dansk research kan fortælle om omfanget af pirateriet. På den baggrund er det vores vurdering, at der pt. er tale om et beløb i størrelsesordenen 150 til 300 millioner kroner på årsbasis i pladeselskabsregi," skriver IFPI's danske marketingdirektør Jesper Bay i en mail til Computerworld.
IFPI udgav i januar sin internationale statusrapport, Digital Music Report 2009, hvor organisationen angiver ud fra målinger i 16 lande, at 40 milliarder filer blev delt ulovligt i 2008.
Tallene indikerer ifølge IFPI, at 95 procent af alle downloadede musikfiler har været hentet uden betaling til kunstnere eller pladeselskaber.
Professionelt piratnævn
Et af de tiltag, som skulle være med til at dæmme op for de mange, ulovlige downloads i Danmark, er det såkaldte piratnævn.
Ifølge formand Jens Ottesen-Støtt fra Telekommunikationsindustrien skal nævnet gøre arbejdet og forbindelsen mellem rettighedshavere og teleselskaber mere smidig ved at ruste nævnet til at håndtere sager om brud på ophavsret mere professionelt i forhold til de dommere, der på nuværende tidspunkt udleverer dommerkendelser.
"Ud fra koncentrationen af ophavsret-sager vil nævnet nok kunne professionaliseres så meget, at det ville kunne håndtere flere sager end domstolene kan på nuværende tidspunkt," siger Jens Ottesen-Støtt
Nævnet er stødt på grund
Jens Ottesen-Støtt understreger, at teleselskaberne på ingen måde vil begynde at overvåge sine telekunder og udlevere personfølsomme oplysninger som en del af samarbejdet i piratnævnet.
Overvågningen af piraterne vil derfor stadig blive varetaget af AntiPiratGruppen, der med stikprøvekontrol på fil-download kan finde frem til de IP-numre, der henter ulovlige filer.
"I sagens natur skal nævnet derfor være uafhængigt af både rettighedshavere og teleselskaberne," siger Jens-Ottesen Støtt.
I stedet for, at rettighedshaverne går til en dommer for at få en dommerkendelse til udlevering af piratens navn og adresse til en kommende retssag, er det således piratnævnets opgave at indhente person-oplysningerne hos teleselskaberne, og derefter sende op til tre advarsler ud til den formodede pirat, hvis ulovlighederne fortsætter.
Nævnet er dog strandet på grund af udleveringen af persondata fra teleselskaberne til nævnet, fordi oplysninger om kunder kun må udleveres med en dommerkendelse.
"Der ligger ikke umiddelbart nogle fremtidige møder om nævnet, og det ville jeg nok have hørt om, hvis det var," siger Jens Ottesen-Støtt, som forklarer, at der skal laves om i lovgivningen, hvis piratnævnet skal blive til noget.