Artikel top billede

Fem gode bud på open source CMS'er

It-Akademiet: Det er mange gode bud på open source CMS'er, hvis du overvejer et nyt system til indholdsstyring af en webside. To CMS-rådgivere fremhæver fordele og ulemper ved fem kendte systemer.

I en tid, hvor web-tilstedeværelsen er altafgørende for virksomheder og organisationer, er det vitalt, at man vælger den rigtige CMS-platform.

Uanset om det drejer sig om en simpel hjemmeside, intranettet, en avanceret vidensportal eller et brugerinddragende community, så er det den bagvedliggende CMS-løsning, der skal sikre, at webuniverset kan opdateres nemt og effektivt.

Der findes mange gode kommercielle løsninger på markedet, men der findes også mange helt fornuftige open source-løsninger, der som udgangspunkt er gratis at benytte.

På de næste sider fokuserer vi på fem populære open source-systemer og på de overvejelser, du bør gøre dig, hvis du overvejer at satse på en open source-løsning.

Meget forskellige systemer

De to uvildige CMS-rådgivere, Lars Pedersen fra firmaet BNP og Peter Sejersen fra J. Boye, peger begge på, at man skal passe på med at skære open source-løsningerne over en kam.

"Som udgangspunkt synes vi, at der ikke er nogen argumenter for at udelukke open source. Dermed ikke sagt, at der så er argumenter for at vælge open source frem for kommercielle systemer, for det er generelt sådan, at hele branchen er relativt umoden."

"Systemer kommer og går, og der findes ikke ét system, som er det bedste, og pris og kvalitet hænger heller ikke altid sammen," siger Peter Sejersen fra J.Boye.

Lars Pedersen fra BNP peger på, at open source-systemerne er lige så forskellige som de kommercielle systemer.

"Et system som Typo3 er jo på højde med et kommercielt produkt, men så er der andre af systemerne, hvor man kan se, at der ikke er afsat udviklingsressourcer til produktet."

"Det kan være, at der mangler grundlæggende ting i brugergrænsefladen - standardfelter til billeder eller mulighed for at kunne sortere indhold. Men det mangler så også nogle gange i de kommercielle løsninger," siger Lars Pedersen fra BNP.

Hvilke behov har du?

Begge CMS-rådgivere peger på, at et valg af CMS bør starte med en behovsanalyse. Det er den analyse, der skal afgøre, hvad der er det rigtige system for dig.

"Inden man overhovedet begynder at kigge på alle de her systemer, gælder det om at kigge på sine egne behov. Hvad er det, du vil opnå, hvorfor skal du have et nyt system, og hvad skal det kunne?" er blandt de spørgsmål, man ifølge Peter Sejersen skal kunne besvare, inden man kaster sig ud i et CMS-projekt.

Lars Pedersens råd lyder, at man med en kravspecifikation i hånden skal indhente konkrete tilbud fra de forskellige leverandører på markedet.

"Man skal prøve at konkretisere sine krav, få nogle løsningsleverandører til at stille op med nogle forskellige systemer og så se, hvor godt de løfter opgaven."

Lars Pedersen forklarer, at det for ham ikke er så vigtigt, om et system er open source. For det første, fordi det er meget få, der rent faktisk benytter sig af muligheden for at ændre i systemets kerne.

For det andet fordi selv de kommercielle system-leverandører efterhånden har forstået, at hermetisk lukkede systemer ikke sælger ret godt.

"De er blevet presset af open source-euforien og af kunderne, der egentlig godt vil have nogle flere muligheder for at skifte leverandør. I dag leverer de deres services med frie muligheder for kunden."

"Der, hvor man ønsker open source, er i forhold til de moduler, man bruger på sin specifikke webside. Det betyder ikke ret meget, om selve kernen i systemet er open source," siger Lars Pedersen og tilføjer, at en stor del af de kommercielle systemer i dag leverer kildekoden med til de løsnings-moduler, de sælger til kunderne.

Hvor gratis er gratis?

Når de forbehold er taget, kan der dog ifølge de to CMS-rådgivere være masser af gode grunde til at se nærmere på open source-løsningerne.

For det første kan de communities, der knytter sig til open source-løsningerne, være en styrke, når systemet skal tilpasses og nye moduler føjes til.

"Man kan trække på community'et - det er det, der er stærkt ved open source-systemerne - men det kræver stadig programmeringsevner og tid at udnytte. Især hvis man ikke har en implementeringspartner at støtte sig til," lyder det fra Peter Sejersen.

Community'et er dog ikke den eneste styrke ved open source CMS'erne. Alle de fem systemer, der indgår på de næste sider - Drupal, Joomla, Typo3, eZ Publish og Plone - er som udgangspunkt gratis.

Det betyder, at man helt frit kan hente selve CMS'et på nettet og bruge det, som man ønsker. Ofte kan man også hente mange tilpasningsmoduler, design-templates og lignende gratis på nettet.

Det kommer oven i "gratis"

Men selvom det umiddelbart lyder som enhver økonomidirektørs drøm, skal man passe på med at lade sig forblinde af, at der ingen start-omkostning er forbundet med de gratis open source-systemer.

"Hvis vi snakker om almindelige envejs-kommunikerende hjemmesider, hvor det egentlig bare drejer sig om at vedligeholde indhold, så er de billigere," siger Lars Pedersen, men forklarer samtidig, at de reelle omkostninger ved de mere avancerede webløsninger ofte ender med at være på niveau med de kommercielle løsninger.

"Det er min erfaring, at du mange gange har brug for at udvikle noget funktionalitet på open source-systemerne, som ellers ville være indbygget i mange kommercielle systemer. Så grundlæggende tror jeg ikke, at det er billigere at implementere et open source-system end et kommercielt system," siger Lars Pedersen fra BNP.

Peter Sejersen fra J. Boye er enig i den betragtning.

"Det, man typisk får, er jo en eller anden form for gratis startpakke, som så ikke indebærer support, og så findes der ofte kommercielle moduler, som man kan købe til. Så hvis man vil have support og en eller anden form for garanti og sikkerhed, skal man betale penge," forklarer han.

"Det er jo sådan med open source, at man - hvis man ikke vil lave det hele selv - skal have hjælp, og det er så der, det koster penge ligesom med kommercielle, hvor selve licensen ofte kun udgør en mindre del af det samlede budget," lyder det fra Peter Sejersen.

Fem bud på dit næste CMS

Der findes et hav af CMS-løsninger på markedet, og det er derfor umuligt at udnævne det helt rigtige for dig. Hvert system har sine fordele og ulemper, og det system, der er det helt rigtige i en situa­tion, er måske et dårligt valg i andre sammenhænge.

Om du skal vælge en open source-løsning eller et almindeligt, kommercielt system, afhænger helt af, hvad dine behov er, og af, om du kan leve med, at du ikke har en system-leverandør at brokke dig til, hvis CMS'et fejler.

Hvis du beslutter dig for, at open source er det rigtige, er her fem gode bud på systemer, der er værd at undersøge nærmere: Drupal, Joomla, Typo3, eZ Publish og Plone er fem systemer, der benyttes vidt og bredt.

De er alle kendetegnet ved at af have mange udviklere tilknyttet, og de kan alle - beviseligt - danne udgangspunkt for en ganske glimrende webløsning.

Computerworld har bedt Lars Pedersen, management­konsulent og partner i BNP Consulting, og Peter Sejersen, analytiker hos J.Boye, om at vurdere fordele og ulemper ved systemerne.

Drupal

Lars Pedersen:
"Drupal er velegnet til for eksempel mediesites, hvor det, man skal foretage sig i systemet, er meget simpelt. Man kan lave nogle brugergrænseflader, der er meget specifikt egnet til nogle bestemte opgaver. Det er faktisk et meget udvikler-egnet værktøj, og der er også rigtig mange udviklere."

"Til gengæld er der også mange enkeltmandsfirmaer inden for Drupal, og jeg synes, at det virker meget svært at få fat i hovedmændene i Drupal-organisationen. Det er meget drevet af, at der skal en opgave på bordet, inden de gider snakke. Så på den måde er jeg ikke imponeret over community'et - ikke i forhold til, hvad jeg har haft brug for det til."

Peter Sejersen:
"Det er primært født som et community-orienteret site, der er møntet meget på samarbejde og brugerinput uden for firewallen. Derfor er det generelt godt til vidensdeling og åbne websites, hvor folk skal bidrage med information."

"Fordele og ulemper? Det er der jo ved alle systemer. Men for eksempel til intranet eller til en stor e-business-løsning vil det ikke være det bedste."

Programmeringssprog: PHP
Danske brugere: Berlingske Media, Danfoss Jordvarme og TV2 Sport
Mere information: drupal.org og drupaldanmark.dk

Joomla

Lars Pedersen:
"Joomla imponerer ikke. I Danmark ville jeg kun anbefale det til små eller centralt styrede løsninger. Joomla er en Mambo-fork, men jeg synes ikke, at det er blevet meget bedre end Mambo."

"Vi ser det aldrig som en seriøs mulighed for større løsninger, og Joomla vil hurtigt komme til kort over for de krav, som efterhånden stilles til CMS af brugerne i større virksomheder."

"Der er mange skins (design, red.), således at man hurtigt kan komme af sted med en standardløsning, men for store virksomheder er det simpelthen ikke godt nok. Det er svært at finde leverandører i Danmark."

Peter Sejersen:
"Joomla er kendt som et system, der er meget let at komme i gang med. Det er vokset hurtigt inden for de sidste år."

"Generelt er det rigtig godt til små, simple websites - virksomhedsvisitkort eller sider med helt en basal interaktivitet. Det er de helt simple websider med en god, brugervenlig backend, hvor selv ikke de ikke-tekniske folk godt kan finde rundt."

"Så snart man får større krav, lider det under, at det ikke skalerer så godt og ikke er så godt til workflow."

"Der er et relativt godt community, også her i Danmark, men i modsætning til nogle af de andre systemer lider Joomla lidt under, at der næsten er for meget dokumentation, så det kan være svært at finde det, man skal bruge."

Programmeringssprog: PHP
Danske brugere: Arriva, Statens Luftfartsvæsen og Viasat
Mere information: joomla.org, joomlacommunity.dk og joomlatutorials.dk.

eZ Publish

Lars Pedersen:
"De har et godt, enkelt system, og lige som Typo3 har de også nogle klare planer med det. Jeg kan godt lige brugergrænsefladen, som man kan gøre utrolig mange ting i."

"De er ved at få godt fat i mediemarkedet, hvor de måske trænger sig en lille smule på Drupal. "

"Jeg synes dog, at det mangler mange basale ting for at være velegnet for en helt stor virksomhed. Det har for eksempel haft problemer med sådan noget som stavekontrol, så der har været sådan nogle helt grundlæggende mangler."

"Her i Danmark er deres partnernetværk måske lidt tyndt besat. Der er ikke nok løsninger i luften til, at eZ rigtig kan blive drevet videre."

Peter Sejersen:
"eZ skiller sig lidt ud ved at være det mest kommercielle alternativ på listen. Det findes både i den gratis og i den kommercielle version, så hvis man gerne vil have et firma, man kan gå til med en klage, er eZ et godt valg."

"eZ er primært møntet på medier og publicering, og der er også mange større mediehuse, der bruger det. Men det dur ikke til eksempelvis intranet, og til de helt små websites vil det også være et kæmpe overmatch. Det er relativt kompliceret i backend."

Programmeringssprog: PHP
Danske brugere: HK, Copenhagen Business School og Tycho Brahe Planetarium
Mere information: ez.no

Typo3

Lars Pedersen:
"Det kan man sagtens vælge til store websites. Det er utroligt brugervenligt, og det slår mange af de kommercielle systemer."

"Jeg kan godt lide, at der findes nogle meget seriøse løsningsleverandører i markedet, og så er systemet simpelthen bund solidt, hvilket betyder meget for en stor virksomhed, hvor det koster rigtig mange penge, hvis tingene går ned."

"Personligt synes jeg, at det er en god brugergrænseflade, og man kan mærke, at selve organisationen bag Typo3 fungerer. De har en klar plan med, hvor de vil hen, nogle roadmaps og nogle prioriteringer. Så det fungerer simpelthen bare godt."

"Ulempen ved Typo3 er, at der er mange udviklere, der synes, at det er besværligt, at man skal lære TypoScript til at udvikle i. Hvis det var ren PHP, var der nok flere udviklere, der ville se det som en karrierevej."

Peter Sejersen:
"Det er et omfattende og modent system, som har været på banen i lang tid og specielt er godt funderet her i Europa. Det kan bruges til mange ting, og det er kendetegnet ved, at det er meget fleksibelt."

"Der er en god kerne, som der så lægges en masse moduler oven på, og derfor er brugs-scenarierne også meget varierede. Desværre er mange af modulerne af svingende kvalitet, og backenden er klart møntet på den mere tekniske bruger."

"Man kan både bruge det til de mindre web­sites og til intranet, og det kan også skaleres til de helt store sites, selvom det så kræver en del mere arbejde."

"Der er et rigtig godt community både i Danmark og i Europa, og der er også flere konsulenthuse, der har specialiseret sig direkte i Typo3."

Programmeringssprog: PHP/TypoScript
Danske brugere:
Randers Regnskov
, Danske Spil og CBB Mobil
Mere information: typo3.org og typo3.dk

Plone

Lars Pedersen:
"Plone bygger oven på rammesystemet Zope og adskiller sig ved at bruge Python som programmeringssprog."

"Det, tror jeg, måske har været en af grundene til, at det ikke har haft den helt store gennemslagskraft. Hvis man ikke lige har Python-ressourcerne internt, så er det lidt svært, og der er også mange udviklere, der ikke ser Python som deres primære karriere­vej."

"Der har manglet løsningsleverandører på det danske marked, så der har været monopol-lignende tilstande - det synes jeg har været besværligt."

"Jeg kan meget godt lide brugergrænsefladen i systemet, og det er egentlig ikke sværere at udvikle til end så mange andre systemer. Det kan bruges til både store organisationer og små websites."

"Det er bare svært at udvikle videre på, fordi du er bundet til nogle meget få ressourcer, så det er nok mest til større organisationer, hvor der er lidt knowhow internt."

"Derudover vil jeg sige, at de Plone-løsninger, der er på markedet, er nogle rigtig gode og imponerende løsninger. Det ser godt ud."

Peter Sejersen:
"Plone skiller sig ud ved at være baseret på Python, i modsætning til de andre, der kører PHP. Men derudover er det et kendt og udbredt system, der bliver brugt mest til intranet og community-orienterede sider, men det kan også godt bruges til mellemstore websites."

"Det er dog til intranet, det virkelig skiller sig ud. Fordi det er lavet i Python, er der en stejl indlæringskurve, hvis ikke du har ressourcer, der kender det internt. Og der er også flere PHP-udviklere at vælge imellem end Python-udviklere - især i Danmark."

Programmeringssprog: Python
Danske brugere: Københavns Biblioteker, Nordic Venture Partners og Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere
Mere information: plone.org og plone.net




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere