Artikel top billede

Cisco: Video bliver den næste 'killer-app'

Ciscos tekniske direktør Padmasree Warrior er overbevist om, at video bliver den næste 'killer-application' på samme måde, som da e-mail i sin tid indtog verden.

Boston: At modtage et lille videoklip på sin mobiltelefon eller netbook bliver snart lige så almindeligt som at sende e-mail, vurderer Cisco Systems, der producerer netværksudstyr.

Elektronisk post gik efter en tøvende start i begyndelsen af 1990'erne sin sejrsgang verden over de følgende år, og nu mener Ciscos tekniske direktør Padmasree Warrior, at video er godt på vej til at blive en lignende 'killer-application', der vil lægge verden for sine fødder.

"Video vil virkelig 'change the game' for både virksomheder og private, og teknologien har høj prioritet hos Cisco," lød det fra Padmasree Warrior, da hun stillede op til en rundbordssamtale med journalister til Cisco Partner Summit i Boston i sidste uge.

Nem at gå til

Tidligere på året gjorde Cisco en dyd ud af sit slogan "connected life" og købte firmaet Pure Digital, som producerer det lille håndholdte HD videokamera Flip.

Flip er en enkel indretning, som den gennemsnitlige forbruger, og sågar børn kan finde ud af at optage med.

Administrerende direktør for Cisco i Norden, Niels Christian Furu, bruger også Flip og er på linje med selskabets CTO, når det gælder forventningerne:

"Da e-mail dukkede op, blev det også en 'killer-applikation', og jeg har de samme forventninger til video. En videobesked fra mig til vores salgsstyrke er en langt mere effektiv måde at kommunikere på end en e-mail," siger Furu.

Før mobil video for alvor kan kalde sig en succes, bliver producenterne af mobiltelefoner nødt til at indbygge video-software i telefonerne.

"Og den næste generation af trådløse netværk skal kunne tilbyde højere hastigheder for såvel uploading som downloading af video-optagelser," siger Padmasree Warrior.

Novo Nordisk bruger Flip

Herhjemme har blandt andre Novo Nordisk' kommunikationschef Mike Rulis stiftet bekendtskab med Flip.

Rulis har købt et Flip-kamera som et eksperiment til kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk, hvor han har prøvet det af i forskellige sammenhænge.

"Selvfølgelig er Flip-kameraet begrænset i forhold til professionelt udstyr, men det optager i HD-kvalitet (high definition, red.), og du kan have det med i lommen. Jeg har brugt det ved forskellige lejligheder, når jeg har været ude at rejse," fortæller Mike Rulis.

Korte interviews

Kommunikationschefen har eksempelvis brugt Flip til at bygge korte interviews ind i længere aktuelle præsentationer.

"Om video som sådan bliver en 'killer-app', som Cisco mener, er for tidligt at sige, men jeg vil bestemt ikke afvise det," siger Mike Rulis.

Flip er envejs-kommunikation og i den absolut anden ende af skalaen end Ciscos videokonferenceløsning Telepresence, der retter sig mod at erstatte egentlige møder med videomøder mellem flere deltagere live.

Men princippet er det samme. At kommunikere ved hjælp af levende billeder og lyd frem for det skrevne ord i mails eller det talte ord i telefonen. Og så må tiden vise, hvor meget 'killer', der bliver over den applikation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren