Artikel top billede

AidOnline-samarbejdet smuldrer

Opdateret: Seks store hjælpeorganisationer har i dag valgt at kvitte annonce-samarbejdet med AidOnline.

Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Amnesty International og CARE Danmark har i dag meddelt AidOnline, at de ikke ønsker at fortsætte samarbejdet.

Tidligere i dag sprang Kræftens Bekæmpelse fra AidOnline-samarbejdet.

"Beslutningen om at indstille samarbejdet er truffet, fordi vi selvfølgelig har lyttet til den kritik der er kommet fra vores tætte samarbejdspartnere," lyder det på Folkekirkens Nødshjælps hjemmeside.

Folkekirkens Nødhjælp udtrykker stor sympati for AidOnlines projekt og teknologi, fordi selskabet har været "på forkant med og en konkurrence på webbet, som nok i fremtiden er uundgåelig".

Men på grund af den kraftige reaktion i medier og hos samarbejdspartnere, der leverer penge og omtale til organisationerne, har de store hjælpeorganisationer trukket sig.

Lisbeth Knudsen langer ud

Hos Dansk Røde Kors er det specifikt søndagens leder Hjælpeorganisationer begår røveri i Berlingske Tidende begået af chefredaktør Lisbeth Knudsen, der har fået organisationen til at kaste håndklædet i ringen.

"Under de nuværende omstændigheder er det den rigtige beslutning at stoppe samarbejdet," siger kommunikationschef Tina Donnerborg fra Dansk Røde Kors, som også har lyttet på råd fra Politiken, som organisationen er direkte mediepartner med på projektet Mobil Førstehjælp.

Hun oplyser, at det er de seks enkelte organisationer, der hver især har truffet beslutningen og siden har informeret AidOnline om afslutningen på partnerskabet.

Det forventes, at AidOnline udsender en pressemeddelelse om selskabets fremtid inden for en times tid.

Computerworld følger sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere