Artikel top billede

Vupti: Google reducerer markedsandele med et knips

ComputerViews: Google forsøger at vride sig ud af konkurrence-myndighedernes kritiske blik ved at omdefinere sig selv og selskabets position på annonce-markedet.

ComputerViews: Med en pludselig omdefinering af Googles forretnings-identitet forsøger selskabet at vride sig ud af især de amerikanske og europæiske konkurrence-myndigheders kritiske blik.

Ifølge Wall Street Journal-skribenten Jeff Horwitz er Google i fuld gang med en kampagne rettet mod annoncører, embedsmænd, journalister og forskere, hvor selskabet med vedholdende argumenter og masser af tal sigter mod at opbløde billedet af Google som dominerende selskab på markedet for betalte søge-resultater.

Det er en velkendt sag, at Google sidder tungt på dette marked. Faktisk regnes selskabet for at sidde på en markedsandel på godt 70 procent af markedet - lysår foran de nærmeste konkurrenter - hvilket i sig selv er mere end nok til at tiltrække myndighedernes kritiske blik.

Sådan kan man ikke stille det op

Men sådan kan man slet ikke stille det op, lyder det nu fra Google, skriver Jeff Horwitz.

Ifølge Google kan man ikke alene se på ét annonce-marked, men er nødt til at se på hele annonce-spektret fra de store billboards over tv-reklamer, radio-reklamer, avis-annoncer og til de betalte søgeresultater. For annoncer er annoncer.

Og gør man det, vil man se, at Google kun sidder på samlet 2,66 procent af markedet - og altså ikke mere end 70 procent, hedder det.,

"Vi er nødt til at komme ud over de intuitive markeds-definitioner," lyder det fra Googles Dana Wagner.

Hård kurs gør nas

Trækket er forståeligt nok. For flere af verdens største teknologi-selskaber handler det i disse år om at undgå at komme i konkurrence-myndighedernes søgelys, efter både de europæiske og amerikanske konkurrence-myndigheder har indledt en hård kurs mod monopol-misbrug.

Det er noget, som markedet ikke har været sen til at udnytte, og det regnes nærmest for en del af den almindelige konkurrence i et marked at melde rivalerne til konkurrence-myndighederne i håbet om, at en dom eller en bøde hurtigt kan stække konkurrenten.

Det er værd at holde sig for øje, at Google aldrig har haft store konkurrence-relaterede sager med beskyldninger om at misbruge sin markedsposition.

Googles frygt ligger mere i at blive involveret i en politisk sag, hvilket er en kostbar og uforudsigelig affære for enhver virksomhed.

Sandsynligheden for at blive involveret i en sag er i høj grad aktuel, efter to af it-branchens andre retnings-bestemmende koryfærer, Microsoft og Intel, er blevet knaldet.

Unik annonceform

Googles problem er, at selskabet har 'opfundet' en hel unik annonceform, som hele tiden er blevet optimeret og fornyet til en tidssvarende standard. Det i sig selv er ikke forbudt, men kalder tværtimod på ros og respekt.

Med til billedet hører også, at andre søgeselskaber løbende og uden den videre held har forsøgt at gøre Google kunsten efter og udfordre Google på selskabets egen turf.

Man skulle derfor tro, at Google ikke havde noget at frygte.

Og at en redefinering derfor ikke er nødvendig, når det nu også er åbentlyst, at der på alle parametre - udtryk, teknologi, geografisk, anvendelse, pris-fastsættelse og så videre - er en hel verden til forskel mellem annoncemarkedets to yderpunkter: På den ene side det offentlige rums store billboards - der smækkes ud til alle uden videre muligheder for at ramme bestemte målgrupper - og de teknisk spidsfindige og stærkt målrettede søge-annoncer.

For Google handler det imidlertid ikke om her og nu, men om fremtiden, hvor selskabet forsøger at gardere sig og skubbe den offentlige opinion i en retning, hvor en sag slet ikke vil komme på tale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere