Artikel top billede

Ny Palm-smartphone skal gøre iPhone kunsten efter

Den gamle PDA-producent Palm har lanceret sit svar på Apples iPhone. Anmelderne er moderat begejstrede, men spørgsmålet er, om der stadig er plads til Palm på smartphone-markedet?

Da Palm lørdag lancerede sin nye smartphone, Palm Pre, var der kø foran flere af de amerikanske Sprint-butikker, hvor telefonen sælges, men dog ikke noget, der kan sammenlignes med lanceringen af iPhone.

For selvom Palm Pre netop skal kæmpe mod den fremadstormende iPhone, får den gamle PDA-producent svært ved at gøre Apple kunsten efter.

Sådan lyder de umiddelbare vurderinger fra de mobil-anmeldere, der har haft apparatet i hånden.

Walt Mossberg fra Wall Street Journal skriver, at Pre potentielt er den stærkeste rival til iPhone foran blandt andre Google-telefonen G1 med Android og RIMs BlackBerry Storm - hvis ellers Palm får styr på applikations-butikken.

"Pre's største svaghed er dens app store, App Catalog. Ved lanceringen har den kun omkring et dusin applikationer sammenlignet med flere end 40.000 til iPhone og tusindvis til G1 og de nye BlackBerry-modeller."

Endnu værre er det, at App Catalog ikke er færdigt. Det er umodent, en beta, og Palm mangler stadig at frigive værktøjerne til at gøre Pre-applikationer tilgængelige for mere end en lille gruppe af udviklere," skriver Walt Mossberg.

Palm har ellers netop forsøgt at appellere til udviklerne i forbindelse med lanceringen af det Linux-baserede operativsystem til Palm Pre, WebOS.

Efterligner Apple

Amerikanske PC World giver Pre 82 point ud af 100 mulige, og skriver, at det fysiske keyboard, der skal differentiere Palm Pre fra iPhone, ikke er designet godt nok. Blandt andet er flere af tasterne placeret uheldigt.

Keyboard-kritikken finder man også hos Cnet, der samtidig skriver, at batteriet ikke er godt nok.

Generelt får Palm dog ros for et lækkert design og for touch-skærmen, der langt hen ad vejen styres på samme måde som skærmen på en iPhone, der nærmest er blevet en de facto standard inden for touch-skærme.

Skærmen er ikke det eneste, som Palm har hentet inspiration til hos Apple. Selve synkroniseringen af billeder, videoer og musik mellem Pre og computeren foregår såmænd via Apples software iTunes.

Se video om Palm Pre

Selvom Palm hvad angår tekniske specifikationer på Pre sagtens kan matche iPhone, bliver det svært at gøre Apple kunsten efter, når det kommer til det masse-hysteri, der prægede lanceringen af iPhone for efterhånden et par år siden.

Dertil kommer, at Apple er på vej med et helt nyt og forbedret operativsystem til iPhone, ligesom der også er rygter om helt nye iPhone-modeller.

Øverst på den globale smartphone-trone finder man fortsat finske Nokia, der dog i de senere år har oplevet stigende konkurrence fra nye spillere som Apple og Google, der står bag Android-styresystemet, der netop er lanceret i Danmark.

De seneste tal fra analysehuset Gartner viser, at Nokia fra første kvartal 2008 til første kvartal i år gik fra en global markedsandel på smartphone-markedet på 45,1 procent til 41,2 procent.

RIM, der står bag BlackBerry, øgede markedsandelen fra 13,3 procent til 19,9, og Apples iPhone voksede fra 5,3 til 10,8 procent.

Indtil videre lyder meldingen fra Palm, at Pre vil komme til Europa i løbet af 2009, men der er endnu ikke meldt noget konkret ud om det danske marked.

Video om Palm Pre:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere