Artikel top billede

Danskeren Lars Rasmussen præsenterede i går sit nye projekt, Google Wave, for verden. Foto: Google

Danskere hovedarkitekter bag ny Google-tjeneste

Lars Rasmussen og hans bror Jens Rasmussen står bag en ny kommunikationstjeneste hos Google. Tjenesten kommer til at hedde Google Wave og skal revolutionere onlinekommunikation.

Danske udviklere er helt fremme i skoen i Google. Den centrale udvikling af internetbrowseren Google Chrome har stået på i den danske udviklingsafdeling i Århus, og nu barsler Google med en ny kommunikationstjeneste, Google Wave.

Bag den nye kommunikationstjeneste står danskeren Lars Rasmussen og hans bror Jens Rasmussen.

Google Wave er stadig i udviklingsstadiet, og lige nu søger Google eksterne udviklere over hele verden til at teste den nye kommunikationstjeneste.

Wave er ifølge Google en ny måde at tænke online kommunikation på. I den nye webbaserede tjeneste er ting som parallel tekstredigering og samtaleplayback mulige.

Lars Rasmussen skriver dette om den nye tjeneste på den officielle Google-blog:

"Efter mere end to år, hvor vi har udviklet vores ideer, hold og teknologi, er vi opsatte på at se, hvad verden har at sige til vores ide. I dag giver vi udviklere en mulighed for at se på en tidlig version af Wave."

"En "wave" er lige store dele samtale og dokument, hvor folk kan kommunikere og arbejde sammen i formateret tekst, billeder, kort og mere."

Hvad er det nye, Google?

Lars Rasmussen, der er såkaldt "software engineering manager" i Google Australien, begyndte i 2003 sammen med broderen Jens Rasmussen korttjenesten Where 2 Technologies.

Google købte året efter korttjenesten, og satte derefter brødrene til at arbejde på Google Maps. Efter søsætningen af Google Maps har brødrene været beskæftiget med Google Wave.

Men selv om selskabet lancerer den nye kommunikationstjeneste som noget nyt og revolutionerende, så har nogle af de samme funktioner eksisteret i en anden form i andre kommunikationsværktøjer.

At en bruger kan se, hvad en anden bruger skriver bogstav for bogstav i real-tid, er ikke noget nyt. Faktisk har denne funktion været til stede i flere chatprogrammer, som AOL Messenger, ICQ og Yahoo Chat. Samme playback-funktion har også været til stede i de samme chatprogrammer.

Det nye er, at Google integrerer disse tjenester på en samlet tjeneste.

Det er endnu uvist, hvornår Wave er tilgængeligt for den brede befolkning.

Video: Se Lars og Jens præsentere Wave

Men selvom det er to danskere, der står bag Wave, er den danske afdeling ikke med i udviklingsprocessen.

Den danske udviklingsafdeling i Århus arbejder nemlig på livet løs med at forbedre Googles browser Chrome.

"Det er ikke en del af opgaverne for udviklingsafdelingen i Århus at udvikle Google Wave. Google Wave er placeret hos vores team i Sydney. Fokus for de danske udviklere i Google er på V8-motoren og Chrome," siger Thomas Jensen, pressemedarbejder i Google Danmark.

At afdelingen i Danmark ikke officielt arbejder med Wave er dog ikke ensbetydende med, at selskabets udviklere ikke interesserer sig for den nye tjeneste på et personligt plan.

"Hvad vores udviklere laver som privatpersoner er op til dem selv, men alle udviklere kan jo ansøge om at blive eksterne udviklere på vores hjemmeside," fortæller Thomas Jensen.

Se Lars og Jens Rasmussen præsentere Wave:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere