Artikel top billede

Det bliver svært at bakke op om Elsparefondens mærkningsordning til servere, når vi ikke er blever hørt, mener HP-chef Kjeld Jersild Olsen.

HP ryster på hovedet af Elsparefonden

Klima-it: Elsparefonden lancerer energimærkningsordning af servere. Den manøvre undrer HP's danske chef. Hverken it-branchens organisationer eller de store serverproducenter er taget med på råd.

"Elsparefonden har, i modsætning til hvad de plejer at gøre, ikke koordineret med branchen eller de store it-firmaer," beklager Kjeld Jersild Olsen, administrerende direktør i HP Danmark.

Det undrer ham især, at Elsparefonden ikke har taget en dialog med it-branchen, når det nu engang er den, der producerer de produkter, som skal sørge for, at kravene til energibesparelse kan nås.

"HP støtter Elsparefondens kurveknæk-aftale, og IT-Branchen markedsfører ved enhver lejlighed Elsparefondens initiativer. Vi har et glimrende samarbejde omkring mærkning af pc'er. Derfor undrer det mig meget, at Elsparefonden går ud med en mærkningsordning på servere, uden hverken at diskutere det med IT-Branchen eller den største spiller på markedet," siger Kjeld Jersild Olsen.

Hvor blev dialogen af?

Han hilser en mærkningsordning for servere velkommen. Men ordningen kunne være gjort bedre, hvis Elsparefonden havde søgt dialogen med branchens producenter, fortsætter han.

"Det er forkert at fokusere på den enkelte servers strømforbrug. Man skal se på hele it-installationen. Der er meget mere at hente ved at kigge på konsolidering og virtualisering og på, hvordan serverrummet er indrettet, i stedet for at måle på, om den enkelte server har den rigtige strømforsyning."

Et eksempel kunne være, at en virksomhed skifter sine mange servere, der står standby meget af tiden, ud med en større server med flere virtuelle server. Serveren bruger dermed mere strøm, og så er man gået imod Elsparefodens anbefalinger, ved at købe en større, selvom virksomheden reelt sparer strøm ved at anvende færre servere, forklarer Kjeld Jersild Olsen.

"Jeg vil kraftigt anbefale virksomheder, der læser disse server-guides fra Elsparefonden, at tænke over hele deres installation og ikke lade sig forblænde af strømforbruget på den enkelte server," siger han.

Hvad med alle CPU'erne?

Det andet problem med Elsparefondens energikrav til servere er, ifølge HP-direktøren, at der udelukkende fokuseres på servere med en eller to CPU'er.

"Vi har et voldsomt stigende salg af store servere, fra fire processorer og opad. Derfor har Elsparefondens nye anbefalinger kun relevans for mindre virksomheder, der bruger stand alone-løsninger," siger HP-direktøren.

Endelig går Kjeld Jersild Olsen i rette med selve begrebet 'server'. Den teknologiske udvikling er nemlig i fuld gang med at smelte server, storage og netværk sammen til et.

"De nye servere fra de store producenter smelter datacentret sammen i enkelt-bokse. Og så er det slut med den traditionelle serverdefinition. Og hvordan i alverden skal man måle strømforbruget til en server på sådan en boks? Er det en meget effektiv server, eller er det en meget ineffektiv storage-komponent? Tiden er allerede løbet fra Elsparefondens undersøgelse."

Elsparefonden: EU-krav og Energy Star

Elsparefonden baserer sine nye krav til energirigtige servere på EU-lovgivning og de retningslinjer, der ligger i den amerikanske Energy Star-ordning.

Indkøbskravene er samlet i Elsparefondens indkøbsvejledning, som statens institutioner skal følge, også når de køber it-udstyr, fortæller projektleder Michael Reuss, som er ansvarlig for servere og serverrum hos Elsparefonden.

"På den måde sikrer vi, at der indkøbes energirigtigt udstyr, og statens institutioner skal ikke selv sidde og finde ud af, hvad de skal købe," siger han.

Han peger på, at det tidligere har været svært at stille krav til servere, fordi producenterne har brugt forskellige metoder til at måle elforbruget.

"Med de nye krav er der én måde at måle forbruget på, så det bliver nemmere at sammenligne produkterne," siger Michael Reuss

Bliver svært at bakke op

Elsparefonden har beregnet den mulige besparelse på energirigtige servere til at være 120 millioner kroner om året.

Michael Reuss glæder sig over, at serverproducenterne selv har stor fokus på energibesparelser.

"Kriterierne for at måle strømforbrug til servere er under stadig udvikling. Producenterne er selv interesseret i at sætte overliggeren højt," mener Michael Reuss, som lægger op til en snak med producenterne.

"Dialogen med de store producenter er vigtig. Det nytter ikke noget, at gå ud med noget, som vi ikke har branchens opbakning til," siger Michael Reuss.

Men det er lige præcis den helhjertede opbakning, han får svært ved at finde hos HP-direktøren Kjeld Jersild Olsen, som også er formand for IT-Branchens grønne kampagne.

"Det gør det svært for mig, som formand for IT-Branchens grønne kampagne, at markedsføre Elsparefondens servermærkningsordning," siger han.

Han roser ellers Elsparefonden for at være en veldrevet forening, men kalder det ærgerligt, at dialogen om mærkningsordningen til servere er udeblevet.

"I fællesskab kunne vi have nået et mere brugbart resultat. Især fordi vi om tre - fire år ikke længere taler om servere, men om noget helt andet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere