Artikel top billede

Teknologi kan vække slukkede bærbare straks

Videnskabsmænd har udviklet en ny teknologi, der kan få slukkede bærbare computere til at vågne øjeblikkeligt, uden at computeren bliver drænet for batteri, som den ellers gør i sleep mode.

Computerworld News Service: Forskere ved Pennsylvania State University, Cornell University og Northwestern University har bygget et ferroelektrisk materiale - som også bruges i smartcard - på silicium, der måske vil gøre transistorer i stand til at fastholde informationer, selv efter strømmen bliver slukket.

De nye opdagelser kan spare brugernes tid, idet den bærbare computer med det samme kan genskabe den tilstand, den var i, da den blev slukket. En transistor i den bærbare computer vil for eksempel kunne huske et word-dokument, som det så ud, da computeren blev slukket og øjeblikkelig genfinde det, når den bliver tændt igen.

"Man ville komme på øjeblikkeligt. Så snart strømmen bliver tændt, vil computeren være i nøjagtig samme tilstand, som da den blev slukket," siger Darrel Schlom, som er professor ved afdelingen for 'materials science og engineering' ved universitetet i Pennsylvania.

Quick-boot-funktionen findes allerede på bærbare computere og på de fleste mobile enheder, men det er de færreste, der kan gøre det, efter computeren er blevet lukket helt ned. Bærbare computere kan som regel kun genskabe deres tidligere tilstand, hvis de bliver vækket fra sleep mode, hvilket dræner batteriet. Ferroelektriske materialer kan vække de bærbare computere fra sleep mode, men uden at tære på batteriet.

Den nye udvikling kan måske danne et grundlag for en ny generation af energieffektive, højhastigheds-hukommelsesenheder, siger Darrel Schlom. For brugerne vil det betyde, at det vil tage kortere tid at loade styresystemer fra lagringsenheder som for eksempel harddisken, ligesom det ferroelektriske materiale kan bevare data i tilfælde af strømsvigt.

Data loades hurtigt

Teknologien bygger på udviklingen af ferroelektriske transistorer - som kan holde data i alle elektriske tilstande - på hybride transistorer. Ferroelektriske materialer findes allerede i dag i chipkort.

Forskerne tog strontium titanat, som er en variant af det ferroelektriske materiale, der bruges i chipkort, og lagde det på silicium, så det kunne gemme informationerne, selv når strømmen var slukket. De nye opdagelser fjerner de lag, der gør det svært at lægge materiale på silicium.

Når computeren er slukket, vil strømmen typisk forsvinde fra transistorerne, og det skal så genskabes, når computeren bliver tændt igen. Den relevante information skal så loades for eksempel fra harddisken, og det tager tid. De ferroelektriske transistorer kan fastholde magnetiseringen, selv når det elektriske felt er slukket, og dermed kan data gemmes.

Med den teknologi loader styresystemet på en anden måde end de allerede eksisterende teknologier som for eksempel DRAM og lagringsteknologier som harddiske og solid state-drev, fortæller Darrel Schlom. Ferroelektriske transistorer adskiller sig ved den måde, data bliver loadet og gemt, tilføjer han.

Forskere ved Bell Labs anerkendte fordelene ved de ferroelektriske transistorer allerede i 1955, forklarer Darrel Schlom. Selv om de nye opdagelser er et stort skridt fremad, er der stadig brug for flere undersøgelser, inden de ferroelektriske transistorer kan blive til virkelighed, vurderer han. Han kunne ikke komme tidspunktet nærmere end det.

Forsker-holdet bestod desuden af videnskabsmænd fra 'the National Institute of Standards and Technology', Motorola og Intel. Projektet er finansieret af ‘the National Science Foundation' den amerikanske regering.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere