Artikel top billede

Iværksættere skal sikre fremtidens vækst

Klumme: Den nuværende situation byder på unikke muligheder for iværksættere, hvis vi som samfund forstår at støtte de rigtige steder.

"Never waste a good crisis," udtalte den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton for nylig. Pointen er, at krisen er en udfordring for os alle, men samtidig indeholder den store muligheder for at skabe ny forretning - specielt for et lille land som Danmark og de danske iværksættere.

Derfor er det særligt bekymrende at konstatere, at danske iværksættervirksomheder har trange kår under krisen.

Gennem mit engagement i organisationen CONNECT Denmark, der yder rådgivning og sparring til iværksættere, ser jeg tydeligt tendensen:

Investeringslysten er for nedadgående, og de nystartede virksomheder efterspørger i stigende grad rådgivning og kapital til at sikre væksten.

Det er ikke overraskende, at situationen også for iværksættere strammer til under krisen. Men risikoen er, at udfordringerne for iværksættere på sigt udvikler sig til et generelt samfundsproblem.

Således viste en undersøgelse fra Ernst & Young i 2007, at godt 1.500 danske vækstvirksomheder stod for 2/3 af jobvæksten i den private sektor. Succesfulde iværksættervirksomheder er vigtige for jobskabelsen, samfundsøkonomien og dermed vores velfærdssamfund.

På trods af de indiskutable udfordringer er der paradoksalt nok en række lyspunkter for iværksættervirksomhederne i den nuværende økonomiske situation. Veletablerede virksomheder har stort fokus på omkostningsreduktion og investerer derfor ofte mindre i innovation.

De nystartede virksomheder har billigere adgang til højtuddannede medarbejdere, og derudover sætter deres størrelse dem i stand til at agere hurtigt og være omstillingsparate.

Iværksættere er en samfundsopgave

Konklusionen er, at iværksættervirksomheder kan udnytte krisen til at positionere sig fordelagtigt, når konjunkturerne vender. Men de har behov for gode råd og kapitaltilførsel.

På rådgivningssiden kan iværksættere få adgang til rådgivning gennem flere organisationer. Jeg opfordrer særligt iværksættere til at tænke i muligheder på tværs af brancher og teknologier, der ligger i krydsfeltet mellem de forskellige fagområder.

Vi har tidligere set succesfulde eksempler på dette i form af it-løsninger til landbruget, der styrer fodring af dyrene, eller it- og mobilteknologi til styring og overvågning af vindmøller.

Men ét er øget opbakning fra organisationer som CONNECT Denmark. Endnu vigtigere er den mere generelle samfundsopgave, som består i at sikre iværksættere de bedst mulige rammebetingelser for både opstart og vækst.

Ansvaret ligger i høj grad hos de danske politikere. Den adgang til kapital, som bankpakkerne skulle sikre, har vi eksempelvis endnu ikke set de store effekter af. Så der er fortsat behov for handling.

Tilbage står, at vi skal gøre vores yderste for at sikre et stærkt Danmark efter krisen. Der er derfor behov for at diskutere, hvordan vi bedst muligt kan understøtte iværksættere. Målet er at sikre fremtidens vækst, så Danmark fortsat kan indtage en position som en af verdens mest konkurrencedygtige nationer.

Erik Kaae er direktør for marketing og har ansvaret
for den daglige drift i Microsoft Danmark.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere