Artikel top billede

Analytikere vurderer, at Larry Ellison og Oracle kan få meget godt ud af Sun-købet. Men gevinsterne kommer ikke uden hårdt arbejde.

Hvordan får Oracle det maksimale ud af Sun?

Oracles køb af Sun giver virksomheden troværdighed inden for hardware, virtualisering, open source, storage og cloud computing, vurderer analytikere. Men Oracle skal holde tungen lige i munden.

Computerworld News Service: Med Oracles køb af Sun Microsystems, tager virksomheden samtidig et skridt ud i hardwarebranchen.

Derfor kommer spørgsmålet nu: Kan software-orienterede database- og applikationsleverandøren Oracle få succes med Suns hardwareforretning?

"Jeg tager hatten af for Larry Ellison, den mand forstår at shoppe," siger Laura DiDio, som er ledende analytiker hos analyse- og konsulentfirmaet Information Technology Intelligence.

"Denne handel komplementerer virkelig Oracle. Den giver virksomheden øjeblikkelig troværdighed inden for hardware, virtualisering, open source, storage og cloud computing."

Denne form for opkøb inden for it og i andre brancher er dog fyldt med historier, der begynder med lovende troværdighed og ender med alt andet. Compaqs køb af den tidligere gigant Digital Equipment står øverst på denne liste.

At føje Suns teknologier til sin samling betyder for Oracle at begive sig ud i ukendt land, navnlig i forhold til hardware.

Oracle skal overbevise Sun-kunder

Selvom Suns salgstal for hardware er faldet, lige siden den første dot-com-boble bristede tidligere i dette årti, har virksomhedens servere stadig en massiv installationsbase, fortæller Chris Ingle, som er consulting director for European Systems Group hos IDC.

Med tiden vil Oracle få en god mulighed for at overbevise disse kunder om at opgradere til nye systemer i de kommende år.

"Der ligger der mange penge, og der ligger der megen royalty," siger Chris Ingle.

Der er også en forhistorie med, at Suns Solaris- og hardwareservere er den førende platform til Oracles database. Og det er fristende at gøre dette forhold endnu tættere, mener Andre Preoteasa, som er it-chef hos Castle Brands, der producerer alkoholiske drikke.

"Særligt når den næste generation af hardware udkommer. Jeg vil tro, at hardwaren bliver optimeret til Oracles databaser, eller i det mindste at Oracle får mulighed for at udføre fejlfinding på hardwaren udover kun på softwaren."

Oracles udfordringer

Men Oracles vision af en flydende overgang fra hardwaren over et styresystem til applikationer kan vise sig at blive svær at realisere, da virksomheder ofte bruger stærkt specialtilpassede applikationer, og det er sjældent, at noget hardware og det tilhørende software bare fungerer med det samme, påpeger IDC's Ingle.

Denne integration er også der, hvor leverandørerne tjener de fleste af deres penge, tilføjer han.

Om Oracle kan få succes inden for hardware afhænger af, hvordan virksomheden griber Sun an, mener DiDio fra Information Technology Intelligence.

"Nok har Sun haft marketingproblemer de sidste adskillige år, men virksomheden har fremragende teknologi og uovertruffen support. Hvis Oracle lader være med at pille ved teknologien - ligesom Hewlett-Packard gjorde med Compaq - hvis virksomheden lader Sun være Sun, så skulle det nok give fremgang," tilføjer DiDio.

"Det, der helst ikke skal ske, er, at Oracle spreder sig for meget."

Oracle er rustet til integrationen med Sun

Det er for tidligt at sige præcist, hvad Oracle vil gøre med Sun, men vice president for Forrester Research Ray Wang mener, at "på trods af skepsis har Oracle tidligere fået opkøb til at fungere finansielt med år-til-år kvartårlig overskudsvækst, der generelt har ligget godt over de 20 procent."

En del af årsagen til denne succes har ifølge Wang været, at Oracle har to tidligere investeringsbankmænd i sin øverste ledelse.

"Oracle har et af de bedste hold i branchen til at tage sig af integrationen efter en fusion. Oracle har været i stand til at tilføje nye virksomheder og deres omsætninger samtidig med at holde omkostningerne nede."

Afviste IBM for få uger siden

Og Oracle har sandelig været på opkøbstogt de senere år med opkøb af højt profilerede softwareleverandører som BEA Systems, JD Edwards, PeopleSoft og Siebel. Oracle indvilgede mandag i at betale 54,7 kroner per aktie eller omkring 42,6 milliarder kroner for Sun.

For kun to uger siden afviste Sun et opkøbstilbud fra IBM med den årsag, at prisen på 54,1 kroner per aktie, hvilket giver omkring 40,3 milliarder kroner, var for lav.

På daværende tidspunkt mente mange brancheanalytikere, at Sun ville få problemer med at finde en anden køber og i sidste ende blive tvunget til at sælge til en langt lavere pris.

"Det forbløffende er den smidighed og hastighed med hvilken, Sun gik fra den ene bejler til den næste," mener DiDio. "Det var hurtigere end Madonna."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere