Artikel top billede

Bor du i København, Århus eller Odense har du nu mulighed for at stifte bekendtskab med Googles specielle kamera-vogne, der fotograferer til Street View i Google Maps.

Smil - for nu fotograferer Google i Danmark

Amerikanske Google har sendt sin flåde af kamera-biler på gaden i Danmark. Det skal være muligt at gå en tur i gaderne via Google Maps.

Fra morgenstunden har fodgængere og bilister i København, Århus og Odense måske set en meterhøj kamera-konstruktion på toppen af anonymt udseende biler.

Det er imidlertid hverken PET eller kommunen, der har sendt bilerne på gaden, men derimod den amerikanske søgemastodont Google, der nu er nået til Danmark i sin kortlægning af alle offentlige veje i de tre byer.

Billederne set fra gadeplan er allerede tilgængelige i mange amerikanske byer og en lang række europæiske storbyer.

Selv om bilerne er sendt på vejene, kan Google dog ikke sige, hvornår resultatet kan ses i Street View på Google Maps.

Først skal billederne nemlig behandles, så ansigter og nummerplader ikke kan genkendes.

Og så skal det helst være solskin, forklarer administrerende direktør i Google Danmark, Peter Friis.

"Vi er ikke herrer over vejret. Vi kører, til vi er færdige, men vi forventer ikke, at det er voldsomt lang tid," siger Peter Friis.

Hvorfor, Google?

Men hvorfor vil Google nu til at fotografere gaderne i Danmark?

Peter Friis forklarer, at det er en naturlig videreudvikling af kort på nettet.

"Kort er fantastiske og noget af det mest brugte, men de er forrygende dumme, når vi ser på dem historisk," siger Peter Friis.

"De har på mange måder ikke rigtigt lavet den fulde migration fra det vi kender på print, til de muligheder vi har på nettet. Så det handler om at få en berigende oplevelse i forhold til det, vi får på print," siger han.

Hvor er forretnings-modellen?

Google-direktøren fortæller, at der ikke er en decideret forretningsmodel kørt i stilling for Street View-projektet.

"Der er ikke nogen indtægter på det her, men der er en del omkostninger. Vi gør det ikke, fordi der er en forretningsmodel i det," siger han og fortsætter:

"Google er ikke som ret mange andre virksomheder i verden. Der er utroligt mange ting, der ikke direkte kan begrundes i en eller anden forretningsmodel," siger Peter Friis.

Han vil dog godt medgive, at virksomheden ikke gør det udelukkende for sine blå øjnes skyld.

"Er det ikke noget, der styrker vores forretning? Gør det os ikke til et bedre brand? Skaber det ikke en præference hos brugerne for de ting, vi ellers laver?," spørger han retorisk og svarer selv:

"Jo, selvfølgelig gør det det. Det ville være fuldstændig forkert ikke at sige det," erkender Peter Friis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis