Billig TV-tuner til USB-porten

ATI har lanceret en TV-tuner til USB-porten. Med den kan man omdanne pc'en til en digital video. Det hele kan styres med en fjernbetjening, der virker med radiobølger.

Indhold

At få fjernsyn gjort til en del af pc'ens domæne er noget grafikchip-producenten ATI har arbejdet med i mange år. Det seneste produkt gør det nu endnu nemmere at få sin pc til at opføre sig som en digital videomaskine.

TV WONDER USB 2.0 er således i stand til at håndtere op til 125 kanaler, og TV-in og TV-out funktionaliteten bliver klaret af ATI's egen Rage Theater 200-chip.

Ser man et live-program, kan man benytte sig af time-shifting til at pause programmet med, og så fortsætte med at se udsendelsen, når man har tid igen. Resten af programmet bliver automatisk optaget i baggrunden, og man kan rent faktisk fortsætte med at se programmet hvor man slap det, alt i mens pc'en fortsætter med at optage resten af programmet.

TV Wonder understøtter electronic program guide (EPG), der blot er en søgbar elektronisk programguide for alle installerede fjernsynskanaler, som kan bruges til at optage fjernsyn med. Det er en feature vi endnu ikke har set meget til i Danmark, men som blandt andet bruges en del i Tyskland.

Tv-tuneren vil kunne fås i to udgaver, TV Wonder USB 2.0 og TV Wonder USB 2.0 Remote Control Edition.

Den sidstnævnte benytter sig af ATI's radiobaserede fjernbetjening, og det betyder at man ikke behøver at have pc'en stående i stuen ved siden af fjernsynet. I modsætning til almindelige fjernbetjeninger baseret på infrarødt lys kan kan radiosignalerne nemlig fint gå gennem vægge.

TV Wonder USB 2.0 kommer til at koste 100 dollar, hvilket svarer til cirka 620 kroner, mens udgaven med radiofjernbetjeningen kommer til at koste 149 dollar, cirka 920 kroner. Begge produkter er klar til sommer, men i første ombæring bliver det kun nordamerikanerne der kan købe produktet. Faktisk er det endnu ikke sikkert, at det overhovedet kommer til Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere