Artikel top billede

Administrerende direktør Morten Christiansen fra mobilselskabet 3 får ikke en aftale i stand med fiberselskaberne i denne omgang. Foto: Torben Klint

Fiber-pakker bliver uden mobilt bredbånd

Mobilselskabet 3 så gerne, at en aftale kom i stand med fiberselskaberne, men projektet er strandet på grund af regionale uenigheder fiberselskaberne imellem.

Betal lidt ekstra og få mobilt bredbånd oveni din fiberforbindelse. Sådan kunne tilbuddet lyde, hvis en aftale mellem mobilselskabet 3 og fiberselskaberne faldt på plads.

Administrerende direktør Morten Christiansen fra 3 fortalte allerede om ideen i september sidste år, men siden har der været stilhed om den.

"Vi er ikke nået specielt langt. Jeg tror, at de her regionale bredbåndsselskaber er lidt i en time out-fase," siger Morten Christiansen.

For ham er det helt store problem, at han ikke kan henvende sig til et paraplyselskab og forhandle en samlet aftale på plads med fiberbranchen. I stedet må han henvende sig enkeltvis til de regionale selskaber.

"De er jo selvstændige virksomheder, men man køber ikke sådan noget her regionalt eller lokalt, og man markedsfører det heller ikke regionalt eller lokalt. Det her er nationale produkter til alle, så de skal strømline sig og drive det som ét tilbud til markedet," siger Morten Christiansen.

Fiberselskaber med forskellig interesse

Et af de selskaber, der sidste år fandt samarbejdet interessant, er Syd Energi Bredbånd. Her erkender direktør Per Munk Jensen, at arbejdet med en fiber- og mobilt bredbånd-pakke er strandet.

"Det har været vendt, men der er ikke kommet noget konkret ud af det," siger Per Munk Jensen.

Hvordan kan det være, at der ikke er kommet noget konkret ud af det?

"Vi er en stor flok af regionale selskaber, og det gør, at det er svært at træffe nogen fælles beslutninger, og fokus er selvsagt forskelligt rundt omkring," siger Per Munk Jensen.

Har I drøftet at oprette en fælles salgsorganisation?

"Nej, det har vi ikke. Der er lige nu meldt ud, at der er en endnu større styrke bag Nianet. Om det giver mulighed for et bredere samarbejde, det vil tiden vise. Det er jo helt nyt," siger Per Munk Jensen.

Fire danske elselskaber tilsluttede sig først i marts syv andre og pumpede 115 millioner kroner i Nianet. Det er et fiberselskab, der leverer bredbånd og telefoni til virksomheder, og her har elselskaberne fået en landsdækkende virksomhed.

Analytiker: Som mikrobryggerier mod Carlsberg
Ifølge Morten Christiansen kan projektet formentlig kun lykkes, hvis elselskaberne, der står bag fibervirksomhederne, får etableret en samlet organisation.

"Det er noget, vi bød til dans på, fordi vi kunne se en meget klar synergi på det bedste mobile og det bedste på det faste, men de skal samle sig selv op til én enhed, før man kan det," siger Morten Christiansen.

Dansk Energi repræsenterer fiberbranchen på politisk plan, og her har beskeden fra organisationen tidligere været, at det er op til selskaberne, om de ønsker en fælles salgsorganisation.

"Det er ikke noget, vi har en holdning til. Det er op til selskaberne om de vil samle sig og skabe et fælles projekt. Det er ikke noget, vi som interesseorganisation skal facilitere," siger Thomas Woldiderich.

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult sammenlignede i sidste måned fiberselskaberne med mikrobryggerier.

"Der er 14 konstellationer. Og de har en slags tro på, at 14 mikrobryggerier kan banke Carlsberg," sagde John Strand dengang.

I september sidste år gav også DONG Energy udtryk for, at selskabet kunne være interesseret i at få mobilt bredbånd med i en pakke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere