Artikel top billede

Hvis IBM køber Sun, skal Oracle og SAP passe på

Selvom hverken IBM eller Sun officielt har bekræftet, at de forhandler om en sammenlægning til knap 38 milliarder kroner, spekulerer branchen i følgevirkningerne.

Computerworld News Service: IBM's forhandlinger med Sun om et muligt opkøbkan det betyde store forandringer for både Oracle og SAP, der begge er storforbrugere af Java.

I sidste uge fortalte avisen the Wall Street Journal, at IBM og Sun netop nu ligger i forhandlinger, og at de to virksomheder taler om en pris på knap 38 milliarder kroner, som IBM skal give for Suns servere, lagre, open source software og ikke mindst selskabets kronjuvel: Java.

"Folk ser det her som en sammenslutning af to hardware-virksomheder, men i virkeligheden udgør softwaren en langt vigtigere ingrediens, som med tiden kan ændre både IBM og andre store software-virksomheder," fortæller Ian Finley, som er vice president hos AMR Research.

Michael Cote, som er analytiker hos RedMonk, pointerer, at det, at IBM vil komme til at kontrollere Java "kunne få de mennesker, der er afhængig af Java, til at flippe fuldstændig ud."

Ian Finley tilføjer, at "hvis IBM begynder at udøve den samme grad af kontrol over JCP (Java Community Process), som Microsoft gør over .Net, og hvis det betyder, at WebSphere vil få status som den bedste middleware, så vil IBM få en stor fordel frem for konkurrenterne. Derudover ville det kunne destabilisere grundlaget for både Oracle og SAP's produkter, idet både Oracles Fusion og SAP's NetWeaver bygger på Java."

Selv om dette nok er muligt, så er det dog ikke noget, der ville ske hverken nemt eller hurtigt. Det fællesskab, som Java bygger på (JCP) vil i høj grad kunne spænde ben for IBM, hvis selskabet forsøger at kontrollere Javas standarder for meget, siger Al Gillen, som er program vice president for system software hos IDC.

"Java er i høj grad baseret på fællesskabet, og hvis IBM gør noget ved Java, som fællesskabet ikke kan lide, så kan medlemmerne gøre det rigtigt svært for IBM," forklarer Al Gillen og tilføjer, at han nu nok mener, at IBM har forståelse for, at tingene hænger sådan sammen.

Monopol-lovgivning

Michael Cote fra RedMonk mener dog stadig, at IBM vil kunne få stor glæde ud af kontrollere Java.

"Eftersom selskabets salg af hardware er så tæt knyttet til Oracle, så vil IBM ikke - i hvert fald i starten - være så interesseret i at sparke sand i øjnene på folk."

Selvom AMR's Ian Finley forventer, at IBM's officielle politik bliver, at selskabet ikke vil søge at destabilisere Java, så mener han dog ikke, at der er nogen tvivl om, at IBM vil sørge for at få så stor en konkurrencemæssig fordel ud af det knap 38 milliarder store opkøb som muligt. Og så meget vil det heller ikke kræve at få SAP og Oracle til at skifte gear.

"Selv tilsyneladende ubetydelige forandringer af markedet vil kunne tvinge SAP og Oracle til at skifte fokus. Oracles applikationer er bygget på Java, og det samme gælder SAP og NetWeaver. De ville blive nødt til at gå i defensiven og begynde at kigge sig om efter andre standarder," forudser Ian Finley.

Det er stadigt for tidligt at spå om, hvorvidt en sådan aftale overhovedet ville kunne blive godkendt af aktionærerne for slet ikke at tale om, hvorvidt den ville kunne blive godkendt i forhold til verdens monopol-love. Ingen af de to virksomheder har desuden bekræftet, at forhandlingerne finder sted.

"Vi kommenterer ikke rygter, lige meget hvor præcise eller fjollede de er," svarer Scott McNealy i en e-mail, da Infoworld spørger til de verserende rygter.

Store virksomhedssammenslutninger bliver ofte på forhånd dømt til at være en fejltagelse, men Michael Cote mener nu ikke, at det nødvendigvis vil ske her.

"IBM er faktisk ret god til at gennemføre projekter. En kombination af Sun og IBM kunne, hvis ikke den ene af de siamesiske tvillinger dør, blive rigtig interessant at holde øje med i fremtiden."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere