Artikel top billede

Softwareudvikling møder forskning i London

Datalogisk forskning og forretnings-it mødtes i London, da QCon-konferencen startede onsdag morgen.

Forretnings-it skal forstå at udnytte den datalogiske forskning for at klare nogle af de udfordringer, som en praktiske softwareudvikling står overfor i de kommende år.

Det var budskabet fra Qcon-konferencen, som startede i London i går.

Samtidighed spøger

Et af de områder, hvor akademisk forskning kommer forretnigs-it til hjælp, er parallelisme.

I akademiske kredse er samtidighedsproblemer blevet studeret i mange år. Efterhånden som flerkerneprocessorerne bliver standard i computere, vil den almindelige udvikler også blive nødt til at forholde sig til det.

"Vi mangler en god model, som gør os i stand til at kapere concurrency. Ligesom klasser og objekter har hjulpet indenfor modellering, skal vi have mainstream-abstraktioner, der gør os mentalt i stand til at kapere samtidighed," siger Kresten Krab Thorup, CTO hos Trifork, der er medarrangør af QCon.

Akademisk forskning har forsket meget i, hvordan numeriske beregninger kan opdeles i delopgaver, der kan udføres parallelt. Den slags parallelisme er Kresten Krab Thorup ikke så bekymret for.

"Der er masser af forskning i dataparallelitet, om hvordan numeriske beregninger kan parallelliseres. En anden klasse af concurrency-problemer er interaktive systemer, der skal håndtere at flere ting sker på samme tid. Hvordan håndteres netværkskommunikation i vores programmer samtidig med, at brugeren trykker en knap. Vi forsøger med tråde og lignende, men der mangler en god model, som gør det nemt for udviklerne at forstå parallelitet," mener Kresten Krab Thorup.

Clojure - LISP på Javaplatform

Et bud på håndtering af samtidighed kommer fra Clojure-projektet. På QCon-konferencens første dag præsenterede Rich Hickey sit bud på et LISP-ligende sprog, der gør det nemmere at håndtere concurrency.

Clojure blev præsenteret på sporet om "Emerging languages in the enterprise".

Ved at udnytte det store java-økosystem i virksomhederne i dag, håber Rich Hickley at Clojure fremover vil vinde indpas i virksomhedernes it-miljøer.

Clojure kompilerer til Java bytecode og eksekveres dermed i en java virtuel maskine, Det giver mulighed for at anvende Javas store udbud af libraries, ligesom Clojure kan anvendes af Java-programmer.

Systemer der aldrig stopper

Noget der er forandret i virksomhedernes it-miljøer de seneste år er, at systemerne skal køre non-stop.

Det emne tager konferencen fat på fredag med titlen "Systems that never stops".

På "Systems that never stops" vil man se nærmere på Twitters arkitektur, og hvordan man kan minimere fejl under udviklingen af store distribuerede systemer.

Udviklere betragter generelt ikke driftsbarhed, vedligeholdelsesvenlighed og sikkerhed som smart og sexet; det er mere muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier som er attraktivt blandt udviklere.

"På universiteterne lærer man ikke at leve med et system gennem mange år. Virkeligheden er, at der nogle gange bliver lavet noget skrammel, som man skal leve med," siger Kresten Krab Thorup.

Det prøver Michael Nygard, som er vært på "Systems that never stops", at ændre.

Han har blandt andet skrevet bogen "Release it", om hvordan man udvikler og deployer produktionsklar software.

"Michael Nygard får udvikleren til at tage driftssituationen alvorligt. Det er ikke bare et spørgsmål om at komme igennem QA (Quality Assurance,red.)," siger Kresten Krab Thorup.

For at få gode robuste systemer, er det vigtigt at man blandt andet tør tale om de bommerter og fejl, som man begår, så andre kan lære af det.

Historisk dårlige ideer

Det har QCon fået en række it-folk til at gøre under sporet "Historically bad ideas".

Her gennemgår man it-begreber og ideer, som oprindeligt blev betragtet som gode, men som i praksis har vist sig at være fejltagelser.

Det kræver en vis personlig storhed at indrømme sine fejl.

En af dem, der ikke er bange for at stå frem, er på mange måder en af datalogiens "Grand Old Men".

Tony Hoare har blandt andet vundet datalogiens nobelpris, Turing-prisen. Han har ydet betydelige bidrag til datalogien ved at stå bag Quicksort, Algol og CSP, der anvendes til at specificere samtidige processer.

At han ikke er fejlfri, viser han på fredag, når han under titlen "Null references: The Billion Dollar mistake" beretter om, hvad han selv betegner som sin kostbare fejltagelse med at indføre null-referencer i datalogi.

Tony Hoare åbnede Qcon onsdag morgen med en keynote, hvor han berettede om spændingsfeltet mellem akademisk forskning og kommerciel it; et spændingsfelt, han selv har oplevet, da han skiftede en lang akademisk karriere ud med en ansættelse i Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren