Artikel top billede

Sådan rammer multimedieskatten dig

Multimedieskatten er ikke kun afgrænset til traditionelle medarbejderbetalte pc'er. Slæber du virksomhedens bærbare med hjem, skal du også betale skat.

"Lad være at slæbe din pc med hjem."

Så klar er beskeden fra Peter Høyer, specialkonsulent i Skatteministeriet, når han skal fortælle, hvordan man kan undgå at skulle betale den nye multimedieskat.

Selvom der altså ikke er tale om, at du har en medarbejder-pc stående permanent hjemme i stuen, skal du nemlig betale skat af de 5.000 kroner, som beløbet er fastsat til.

"Du ryger i beskatning, når du bærer maskinen ind på dit matrikelnummer som udgangspunkt," siger Peter Høyer.

Godt råd: Lad maskinen blive på arbejde
Selvom man altså bruger sin egen betalte ADSL-opkobling sammen med virksomhedens bærbare, er der skat på.

"Det er en beskatning både af forbrug og det hardware, du får stillet til rådighed," siger Peter Høyer og fortsætter:

"Det gode råd, hvis folk ikke vil betale skatten, at lade være med at slæbe virksomhedens ting hjem, som kan bruges privat," siger han.

Grænsetilfælde endnu ikke fastlagt

Peter Høyer erkender dog, at der naturligt vil komme tilfælde, hvor man bliver nødt til at fravige udgangspunktet om, at der ryger skat på, blot maskinen kommer over dørtærsklen til privaten.

"Det er klart, at der vil komme masser af grænsetilfælde. Hvad nu, hvis man skal til et vigtigt møde, må man så ikke tage den bærbare ud af bilen og ind i gangen, så den ikke bliver stjålet. Det skal vi nok også håndtere og finde en løsning på," siger han.

"Vi kender hensigten og ved også, hvad det skal koste, men de finere detaljer er vi ikke nået til endnu. Men den klassiske med at hive den bærbare med hjem og bruge den, så ryger du i beskatning," siger han.

Peter Høyer afviser dog, at reglerne vil stride mod sund fornuft.

"Jeg kan ikke forestille mig, at vi laver nogle skatteregler, der gør, at folk lader meget dyre computere stå ude i bilen, hvor de er nemme at stjæle. Det er den slags problemstillinger, vi er ved at komme ind på livet af, fordi vi ved af erfaring, at den slags spørgsmål bliver rejst," siger han.

Millioner og sund fornuft

Skatteministeriet regner med, at den nye skat vil betyde en indtægt på 750 millioner kroner.

I udregningen tager ministeriet højde for, at nogle vil fravælge goderne som følge af skatten.

Det tal er Skatteministeriet nået frem til ved at skønne, at der er 750.000 arbejdsgiverbetalte multimedier (fri telefon, internetopkoblinger, computere) fordelt på 450.000 personer.

Ministeriet skønner videre, at 25 procent af de personer efter indførelsen af multimedieskatten vil fravælge at få stillet det pågældende gode til rådighed.

Så er der 338.000 personer, der beskattes af 5.000 kroner, hvilket giver en skatteindtægt på 750 millioner.

Sund fornuft

Peter Høyer mener, at meget af debatten om den nye skat er juristeri. Når alt kommer til alt, mener han, er folk godt klar over, når de benytter en gode i privat regi.

"Det handler om sund fornuft. Jeg tror godt, folk ved, hvornår de bruger det privat, og hvornår, de ikke bruger det privat. Hvis du hver aften har den bærbare med hjem, selvom du skal på arbejde næste dag, og kobler dig op og sidder på Hotmail, så er du jo ikke i tvivl," siger han.

"Hvis du så en sjælden gang har den med hjemme og går på nettet, så kan man sige, at det nærmest er uretfærdigt. Men ja, så må man bare lade være med at tage den med hjem," siger han.

Selvom det praktiske endnu ikke er fastlagt, arbejder Skatteministeriet med udgangspunkt i at indkræve skatten ved at give arbejdsgiveren indberetningspligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere