Artikel top billede

280.000 danske hjem rammes af ny skat

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre en multimedieskat, som rammer mere end 280.000 husstande.

En skat på op til 2.600 kroner rammer fra nytår 280.000 danske hjem.

Det er konsekvensen af den mulitmedieskat, som er en del af den skattereform, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti netop er blevet enige om.

Multimedieskatten bliver en fælles skat for alle, der får enten firmabetalt telefon, bredbånd eller computer. Hidtil har telefon været beskattet med en standardsats, der betød, at fri telefon resulterede i beskatning af 3.000 kroner. Samtidig har bredbånd og firmabetalt computer været holdt fri af skatten.

Den nye ordning betyder, at man beskattes af 5.000 kroner uafhængig af, om man kun har firmabetalt telefon, bredbånd eller computer. Satsen er også den samme, hvis man får alle tre ting betalt af sin arbejdsgiver.

Lettere administration

Den seneste halvårsstatistik for teleområdet, der er fra første halvår 2008, viser, at der på daværende tidspunkt var mere end 280.000 husstande, som havde arbejdsgiverbetalt bredbånd.

De 280.000 hsustande kommer altså nu til at skulle svare skat af 5.000 kroner, og afhængig af den enkeltes øvrige skatteforhold kan det betyde en ekstra skat på op til 2.600 kroner.

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at fastholde multimedieskatten i aftalen, selv om den er blevet kritiseret fra flere sider.

En af begrundelserne for den nye multimediebeskatning er, at den er let at administrere og udjævner forskellen i beskatning af forskellige arbejdsgiver betalte goder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere