Artikel top billede

IT-Branchen roser skattereform med grimme pletter

Toppen af topskatten er toppen, mener IT-Branchen. Men regeringen har ikke helt forstået vigtigheden af it, lyder det.

Regeringens dugfriske skatteudspil fra i dag bliver positivt modtaget, selv om det ifølge IT-Branchen har nogle grimme pletter.

"Skattereformen er positiv. Topskatten skal ned, så der skabes incitament til at yde mere, og så vi bedre kan trække højtuddannede inden for it til landet," siger underdirektør Henrik Egede Rasmussen fra IT-Branchen.

Men han er bestemt ikke tilfreds med andre dele af udspillet.

"Det er uforståeligt, at regeringen ønsker en skat på multimedier," siger han.

Netop den del har der tidligere været heftig debat om her på Computerworld, hvor Skattekommissionens formand Carsten Koch var på banen.

Men Henrik Egede Rasmussen forklarer, at forslaget modvirker alt det, han mener, at danskerne ønsker: fleksibilitet, trivsel og grønne gevinster i forbindelse med hjemmearbejde.

"Vil man fremme en sund og smart livsstil med bedre fødevarer, så forstår vi ikke, at man inden for it vil tilbage til en usmart og ufleksibel fortid, hvor alle kører i kø mod de samme arbejdspladser," siger han.

Nye skoler - men husk nu it

En tredje ting, som underdirektøren fremhæver er en vækstpakke, der skal være "i balance".

"Det er fint med udbygning af den fysiske infrastruktur. Men politikerne skal huske, at it er et helt uomgængeligt element i enhver vækstpakke, der skal få Danmark til at fungere på den anden side af krisen," siger Henrik Egede Rasmussen.

Tidligere i dag fremlagde De Radikale et forslag til en vækstpakke, hvis omdrejningspunkt netop var it.

Nu skal partierne i gang med forhandlingerne om skattereformen. I følge flere medier har statsminister Anders Fogh Rasmussen (v) lagt op til en hurtig afklaring på området, hvor også fradrag for husejere har været i spil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere