I årevis har TDC og Sonofon været pålagt at holde deres mobilnetværk åbne for andre selskaber. På den måde ville IT- og Telestyrelsen sikre, at der var konkurrence på det danske telemarked.
Det var i kølvandet på den beslutning, at en række mindre tjenesteudbydere som Telmore og CBB Mobil blomstrede.
Nu ser IT- og Telestyrelsen dog ikke længere et behov for at sikre alle adgang til TDC's og Sonofons netværk. Det bekymrer Frank Rasmussen, der er administrerende direktør hos selskabet BiBoB.
"Det er besynderligt, at man vil fjerne reguleringen, når den begynder at virke, med mindre årsagen er en anden," siger Frank Rasmussen.
Hans selskab, BiBoB, lejer sig ind på Sonofons netværk, som er et af kun to netværk, der bruges af fremmede tjenesteudbydere. Det andet netværk er TDC's, mens hverken 3's eller Telias netværk bruges af andre. De to sidstnævnte selskaber har ikke været pålagt at give adgang til andre.
"Argumentationen kunne jo sagtens være, at vi står over for store udfordringer med 3G- og 4G-netværk, og vi ved godt, at de store skal tjene penge for at kunne investere, men så synes jeg, at man skal sætte ord på det," siger Frank Rasmussen.
Direktøren er bekymret for, om de to operatører, TDC og Sonofon, fremover vil åbne deres netværk for fremmede tjenesteudbydere som hans egen virksomhed. Han understreger, at der er sikkerhed for det, så længe regulatoren er der, og at regulering sikrer mere gennemskuelig konkurrence.
Sonofon: BiBoB stadig velkommen
Sonofon, som i dag stiller nettet til rådighed for BiBoB, afviser, at der er noget at være bange for hos de rene tjenesteudbydere. Ifølge direktøren med ansvar for en gros-salg hos Sonofon, Allan Koch, vil det fortsat være attraktivt at få tjenesteudbydere ind på nettet hos det Telenor-ejede selskab.
"Vi har Frank Rasmussen som kunde, og jeg vil stadig være lige så kundevenlig og kundeorienteret, som jeg altid har været inden for wholesale," siger Allan Koch, der er direktør for wholesale i Sonofon.
Det andet selskab, som udlejer adgang til sit netværk, er TDC. Her er reaktionen den samme.
"Afgørelsen vil ikke betyde noget. Det vil stadig være attraktivt at få service providere ind på vores mobilnet," siger Anders Thomsen, public affairs chef hos TDC.
Hos IT- og Telestyrelsen har det også været en overvejelse, om det kunne skade de mindre tjenesteudbydere, hvis styrelsen trækker sig ud som regulator af deres adgang til fremmede netværk.
"Vores analyse viser, at service providerne ikke bliver presset ud, hvis vi ruller reguleringen tilbage på adgang til mobilnet. Netoperatørerne har også en interesse i, at service providerne er der, fordi de genererer trafik på operatørernes mobilnet. Men ændrer det sig negativt, kan man genindføre nogle forpligtelser, hvis en ny analyse viser, at der ikke er konkurrence," fortæller vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.
Mobilselskabet 3 protesterer mod afgørelse
Den tredjestørste operatør på det danske telemarked, Telia, sidder inklusive ejerskabet af Call Me på 21 procent af det danske mobilmarked. Selskabets juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt, afviser ikke, at forretningsmodellen kan ændre sig hos de serviceudbydere, der ønsker at leje sig ind hos TDC, Sonofon og Telia.
"Måske kan service providerne komme i en situation, hvor man ikke kan få de kommercielle vilkår, man gerne vil have hos de tre operatører. Men det kan jo også skyldes, at sådan er de reelle markedspriser, for der er ingen af de tre, der ikke er interesserede i at få flere abonnenter ind i nettet," siger juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia.
IT- og Telestyrelsens udkast til en afgørelse er i øjeblikket i høring, og her har mobilselskabet HI3G - bedre kendt som 3 - protesteret mod, at styrelsen trækker sig helt ud som regulator. 3 er i den situation, at selskabet har eget netværk, men mobilselskabet ønsker sikkerhed for, at det fremover kan bruge et fremmed operatørnetværk der, hvor det ikke selv dækker.
"Det er for driften af HI3G's virksomhed afgørende at have en national roamingaftale med mindst én 2G-netværksudbyder. Hidtil har SMP-status (stærk markedsposition, red.) for TDC og Telenor sikret, at HI3G kunne indgå en national roamingaftale på ikke-diskriminerende og objektive vilkår. Udkast til afgørelse vil således stille HI3G væsentligt ringere fremover," skriver 3 i sit høringssvar til styrelsens udkast.
Endvidere fremgår det af 3's høringssvar, at selskabet ikke ser det som bevist, at konkurrencen fungerer effektivt på marked 15. Det er den tekniske term for det marked, der drejer sig om andre teleselskabers adgang til operatørnetværk samt køb af trafikminutter på netværk. 3 ønsker på nuværende tidspunkt ikke at uddybe sagen nærmere.
IT- og Telestyrelsen: Markedet har effektiv konkurrence
IT- og Telestyrelsen har tidligere i 2006 konkluderet, at markedet var klar til at blive sluppet løs. Dengang protesterede 3, og markedet blev derefter igen reguleret. Nu er IT- og Telestyrelsen igen nået frem til samme konklusion.
"Årsagen er blandt andet, at der er fire udbydere på området, og den største udbyder har en markedsandel på under 50 procent - cirka 40 procent. Det er i sig selv en god indikation af, at der er effektiv konkurrence, men samtidig har vi også mange service providere, som kan vælge mellem en række operatører," siger Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.
I den seneste halvårsstatistik fra styrelsen fremgår det, at TDC sammen med datterselskabet Telmore sidder på 39,8 procent af det danske mobilmarked. Derfor er der ikke længere et selskab på det danske marked, som kan betegnes som en dominerende spiller.
I hvert fald ikke i forhold til den definition, som EU og dermed også IT- og Telestyrelsen arbejder efter. Det bekræfter lektor Tom Latrup-Pedersen fra det juridiske fakultet på Aarhus Universitet samt forfatter til bogen Telekommunikationsret.
"En virksomhed har en dominerende eller stærk markedsposition ifølge EF-Traktaten, hvis den kan agere uafhængigt af sine konkurrenter. Man kan begynde at tale om en stærk markedsposition, når en virksomhed har 40 til 50 procent af markedet," siger Tom Latrup-Pedersen.
Den position har landets største teleselskab ikke længere, og derfor har IT- og Telestyrelsen konkluderet i et udkast til en afgørelse, at konkurrencen fungerer på det såkaldte marked 15. Det er inden for dette område, at den nationale teleregulator kan pålægge de største selskaber at holde deres net åbne for andre.
"Det er sådan, at denne sektorregulering ifølge EU's regler skal tilbagerulles, når der hersker konkurrence på et marked. Når IT- og Telestyrelsen konkluderer, at der er konkurrence på et marked, kan styrelsen ikke længere fastsætte særlige konkurrenceforpligtelser på markedet. I det tilfælde reguleres markedet kun af den almindelige konkurrenceret," forklarer Tom Latrup-Pedersen.
De store trækker på skuldrene
De to selskaber, som nu slipper for regulering, TDC og Sonofon, ser hverken markedet som forbedret eller forværret i forhold til deres position på mobilmarkedet. De understreger begge, at det stadig ikke vil være acceptabelt at misbruge sin markedsposition.
"Det, at man fjerner reguleringen på marked 15, giver ikke frit slag til, at man kan gøre hvad som helst. Der er almindelig konkurrencelovgivning her i Danmark til at sikre konkurrencen, hvis der pludselig skulle være noget helt galt," siger Anders Thomsen, TDC.
Samtidig kan myndighederne nå frem til, at der igen er brug for at regulere adgangen til de danske mobilnet.
"Et eller andet sted har vi en pistol for tindingen, for i det øjeblik de gennemgår markedet og konstaterer, at konkurrencen er væk, så vil reguleringen igen blive rullet ind," siger Allan Koch, Sonofon.
Telia havde, da reguleringen blev indført, ikke en stærk markedsposition, og derfor har selskabet ikke været pålagt regulering. Alligevel bakker Telia op om konklusionen fra IT- og Telestyrelsen.
"Vi har den holdning, at IT- og Telestyrelsens beslutning forekommer rigtig. En service provider har i dag tre muligheder og måske også en fjerde i form af 3's netværk, og så kan det vel ikke blive meget bedre," siger Jens Ottosen-Støtt.
Lektor: Der er konkurrence
Når IT- og Telestyrelsen vælger at trække sig ud nu, rejser det spørgsmålet, om tidspunktet er det rette. TDC ligger lige på grænsen til at have, hvad der kaldes en stærk markedsposition. Men selskabet er dog under grænsen.
"Mobilmarkedet er i dag konkurrencepræget set i forhold til definitionen af en stærk markedsposition," siger Tom Latrup-Pedersen.
Direktøren for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, Ib Tolstrup, fremhæver selskabet BiBoB som et af de bedste beviser for, at der er hård konkurrence på det danske mobilmarked.
"Der er hård, hård konkurrence, og det kan man se ved, at priserne fortsat falder. Firmaer som M1 og BiBoB går til biddet," siger Ib Tolstrup.
Konklusionen fra IT- og Telestyrelsen er dog til frustration for BiBoB, som gerne så, at regulatoren blev på mobilmarkedet for fortsat at sikre, at konkurrencen fungerer som nu. For nu fungerer konkurrencen meget godt, understreger Frank Rasmussen fra BiBoB.
På trods af bekymringen hos Frank Rasmussen forsikrer Allan Koch fra Sonofon, at selskabet fortsat vil være interesseret i at have såvel BiBoB som andre tjenesteudbydere på virksomhedens netværk.
"Vi gør det, fordi vi vil tjene penge på det. Det er ikke for Frank Rasmussens og BiBoB's skyld, men det er jo sådan med al handel, at der skal være et udbytte for begge parter," siger Allan Koch.
Hos TDC ser public affairs chef Anders Thomsen tjenesteudbyderne som kunder, der også fremover vil være attraktive at få ind.
"De kan nå nogle kundesegmenter, som vi kan have svært ved at nå. De kan have nogle distributionsformer, som supplerer vores egne, og endelig kan de have nogle forretningsformer, som vi ikke har i vores egen portefølje," siger Anders Thomsen.
4G-debat skudt i gang
I dag har Danmark som nævnt fire operatørnetværk drevet af henholdsvis TDC, Sonofon, Telia og 3. Det vil sige, at hvert netværk ved en helt lige fordeling ville have omkring 1,3 millioner kunder, hvis alle aldersgrupper medregnes.
"Der er en ganske betydelig konkurrence, men spørgsmålet er, om den er sund og giver det bedste resultat. Er det hensigtsmæssigt, at vi i Danmark har lige så mange operatører som på hele det tyske marked, der er omkring 16 gange større?" spørger Jens Ottosen-Støtt, jurdisk direktør hos Telia.
Han fremhæver blandt andet de 3G-licenser, som IT- og Telestyrelsen i 2001 udbød. De kostede 950 millioner kroner for hvert af teleselskaberne TDC, Telia, 3 og Orange. Senere overtog Sonofon den licens, som Orange havde siddet på, for 533 millioner kroner via et auktionssalg. Ib Tolstrup ser disse udbud af licenser som værende skadelige for telebranchen.
"Hverken banker, regeringen eller IT- og Telestyrelsen ønsker at gentage 3G-licensforholdene. Det har sat udviklingen i stå i en årrække, og set i bagklogskabens klare lys er der nok ikke nogen, som ønsker at gentage det," siger Ib Tolstrup.
På trods af modstanden i branchen mod IT- og Telestyrelsens valg af udbudsmodel, fastholder styrelsen, at auktioner er den helt rigtige model for den fremtidige udbygning af den danske mobilinfrastruktur.
"Det er en effektiv måde at fordele frekvenser på, når der er større efterspørgsel efter frekvenser, end vi kan efterkomme. Den, der mener at kunne få mest ud af frekvenserne, er den, der byder mest. På den måde er det de selskaber med den bedste business case, der får frekvenserne," argumenterer Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.
Billigere 4G-auktion
En fast retorik fra styrelsen har igennem flere år været, at de danske mobilpriser skal ned. Samtidig er licenserne blevet udbudt til flere hundrede millioner kroner.
"Det ser vi en modstrid i, og vi håber ikke, at det skal gentages. Det gør det dyrere for forbrugerne. Pengene skal jo komme et sted fra, og i første omgang kommer de fra aktionærerne, men de skal tjenes ind igen hos forbrugerne," siger Ib Tolstrup.
Han håber, at den fremtidige 4G-licens vil blive sat til salg efter en model, der langt fra er så investeringstung for branchen. Teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard fra Current Analysis har tidligere over for Computerworld vurderet, at staten ikke skal regne med milliardindtægter for 4G-licensen.
"Dels fordi teleselskaberne føler, at de betalte alt for meget i 2001, dels fordi buddene denne gang i langt højere grad bliver relateret til indtægterne," sagde Bernt Stubbe Østergaard for nylig og henviste til, at telebranchen i dag er mere presset på indtjeningen end dengang.
IT- og Telestyrelsen sender 4G-licenserne i udbud til efteråret, mens afgørelsen om marked 15 forventes afklaret inden sommer.
