7,5 milliarder kroner er allerede investeret i dag, hvor elselskaberne er omkring halvvejs i at opfylde de hede fiberdrømme: Fiber til alle hjem.
En milliardinvestering der er taget ud af den fælles opsparing, som el-kunderne har skabt gennem betaling af elregningerne i årevis.
Den investering har mødt hård modstand fra hovedkonkurrenten TDC, ligesom politikerne på Christiansborg flere gange har sat spørgsmålstegn ved el-selskaberne.
Samtidig er investeringen i fiber til hjemmet presset af trådløse teknologier. Og endelig falder prisen på bredbånd for tiden drastisk. I løbet af de sidste 12 måneder er prisen faldet 30 procent.
Nu rejser en betalingsstandsning i MidtVest Bredbånd igen spørgsmålet om fiberen overhovedet er de mange milliarder værd.
MidtVest Bredbånd og de seks ejerselskaber har tilsammen investeret en milliard kroner i fiberforbindelser, der i dag kun har 11.000 kunder.
MidtVest Bredbånds problemer væltede ud af skabet, da finanskrisen satte tommelskruerne på ejerne. For fiberudbygningen er finansieret med lånte penge, og nu skulle ejerne pludselig til at have endnu flere penge op af lommerne: Bankerne ville ikke være med mere.
De øvrige elselskaber i fibermarkedet har gentagne gange afvist, at de er på vej i samme retning som MidtVest Bredbånd.
Dansk Energi, som er elselskabernes fælles interesseorganisation, fastholder, at elselskaberne tilbyder et unikt alternativ til TDC's dominerende produkter på bredbåndsmarkedet.
Christian Berg, som er konsulent i Dansk Energi, forklarer, at de seneste præcise tal for investeringen er fra slutningen af 2007, hvor investeringen blev opgjort til 5,5 milliarder kroner. Han vurderer, at der er investeret omkring to milliarder kroner siden.
Men samtidig pointerer han, at der også er kommet flere kunder til fiberforretningen, siden den seneste opgørelse, som viste, at der var omkring 90.000 brugere af fiber i sommer. Det tal har ifølge Dansk Energi nu rundet de 100.000.
I runde tal har elselskaberne altså brugt 75.000 kroner per kunde, der indtil videre er tilsluttet. Det tilsvarende tal for MidtVest Bredbånd er lige godt 91.000 kroner.
Dermed er tidshorisonten for en forrentning af investeringen med den nuværende kundegruppe altså meget lang.
Poul Ernst Jessen analyserer telemarkedet for Danske Bank. Han vurderer, at elselskaberne ikke kan forrente deres milliardinvestering.
"Det kan du regne ud uden at bruge en lommeregner," konstaterer han tørt.
Til gengæld mener han, at fiberprojektets succeskriterium kan være andet end at tjene penge tilbage. Det afhænger af elselskabernes motivation for den store investering.
"Skal du have en forrentning af pengene eller skal du have en alternativ måde at sende pengene tilbage til ejerne. Så skal du slet ikke kigge på det som en investering, der skal give afkast," siger Poul Ernst Jessen.
Skarp kritik
En af de skarpeste kritikere af elselskabernes fibersatsning er teleanalytiker John Strand. Han mener simpelthen, at elselskaberne ikke kender det marked, de er gået ind på.
"De her elselskaber har haft lige så stor succes i telebranchen, som en slagter ville have som hjernekirurg," lyder den provokerende besked fra John Strand.
Han mener ikke, at fibervisionen er forkert. Han giver bare bundkarakter til udførelsen.
"Fiberen fejler sådan set ikke noget. Problemet er bare, at det er umuligt eller meget svært at forrente investeringerne, når man sammenholder de omkostninger, der er ved at lægge fiberen i jorden, med kundernes villighed til at betale og med de alternative løsninger," konstaterer John Strand.
Han tror på, at en konsolidering kan være en udvej for elselskaberne. For lige nu er de enkelte spillere for små.
"Der er 14 konstellationer. Og de har en slags tro på, at 14 mikrobryggerier kan banke Carlsberg," siger John Strand, som tilføjer:
"Men en ting er sikker. Den store vinder bliver slutbrugerne. Og de store tabere bliver elselskaberne. "
Tidligere fiaskoer
Det er ifølge John Strand ikke første gang i historien, at ejere af telesatsninger har tabt mange penge i Danmark. Han fremhæver især selskabet Orange og 3.
"Men hvis vi tager elsektoren som en samlet branche, så taber de hver dag flere penge end noget teleselskab nogensinde har gjort," siger han.
"De 14 konstellationer under elselskaberne har samlede tab på årsbasis, som er på linje med de helt dårlige år hos 3, Orange og Telia," siger John Strand.
Selvom udviklingen hos et par af disse teleselskaber senere er vendt, ænder det ifølge analytikeren ikke på det faktum, at Orange forlod Danmark med et milliardtab, og at Sonofon og Telia tilsammen skal opnå en forhøjelse af overskuddet på tre milliarder for at forrente aktionærernes historiske investeringer.
Den slags tab er der ikke mange, der kan holde til. Heller ikke i den velpolstrede elsektor, som vurderes til samlet at have godt over 60 milliarder i baghånden.
"Der er nogen, som kommer til at købe det op," siger John Strand og tilføjer, at han tror, at prisen bliver god for en eventuel køber.
"Det er jo klart, at når nogen har investeret en masse penge, og de kan se, at de ikke kan komme hjem på investeringen, jamen så er der nogen, som ser muligheden for at købe noget billigt," siger han.
Forretningsplanen med huller i
John Strand bakkes op af en anden kritiker af elselskabernes satsning, Peter L. Nielsen, som er formand for Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSE.
Foreningen repræsenterer ifølge formanden virksomheder, der tilsammen står for cirka 40 procent af det samlede erhvervsmæssige forbrug af energi. Og virksomhederne mener ikke, at det er elselskabernes rolle at investere en formue i fibernet.
"Der har aldrig ligget en bæredygtig forretningsplan," siger Peter L. Nielsen, som mener, at det i sidste ende kommer til at gå ud over elkunderne og dermed medlemmerne i foreningen. Han mener, at elselskaberne skal se at komme ud af fiberforretningen, inden flere penge bliver investeret.
"Vores forventning er, at de ikke tjener pengene hjem. Det er noget, de har kastet sig ud i uden at vide noget om det, og det bør sælges fra," siger Peter L. Nielsen, som mener, at elselskaberne burde have lært at holde sig til el-forsyning for længst.
"Det er ikke første gang, de går ind i noget, de ikke har forstand på. Og de er hver gang kommet ud med store tab til følge," siger Peter L. Nielsen.
Han peger på, de nuværende underskud i wupti.com, og tidligere mislykkede investeringer i tomatproduktion og dambrug.
Forskellen er ifølge Peter L. Nielsen blot, at denne gang er der tale om milliardinvesteringer, hvor tabene tidligere har beløbet sig til nogle hundrede millioner kroner.
Peter L. Nielsen mener endda, at der kan være tale om betydeligt større underskud i fibersatsningen, end der kommer til udtryk i tallene fra elselskaberne og Dansk Energi.
FSE har opgjort underskuddene i elselskabernes fiberforretning, og tallet for sidste år alene lander på et driftsunderskud på cirka 430 millioner kroner.
Men Peter L. Nielsen og FSE har gennemgået regnskaberne i et af elselskaberne, Sydenergi, hvor han mener, at den reelle udgift er dobbelt så stor, som det, der fremgår af bredbåndsregnskabet.
"Hvis de officielle underskud på driften på landsplan er omkring 430 millioner kroner, er det nok ikke urealistisk at gange det tal med to," vurderer Peter L. Nielsen:
"For det første er der jo vide rammer for afregningspriserne mellem søsterselskaber. For det andet er det jo svært at vide, om der nu også sker en korrekt fordeling af omkostningerne mellem el og fiber for de mange funktioner, der dækker over begge områder. Og der er jo nok en vis interesse for at holde omkostningerne i fiberdelen nede."
Kritikken er tidligere blevet bestredet af Syd Energis direktør, der mener, at FSE blot vil have fat i de penge, som elselskaberne har sparet op. Elselskaberne har også fået en vægtig godkendelse af deres projekt fra konkurrencemyndighederne.
Konkurrencestyrelsen var allerede i 2005 ude med en undersøgelse, som blåstemplede elselskabernes fiberforretning, fordi der skal være vandtætte skotter mellem fiberforretningen og elforretningen.
Det betyder, at elkunderne ikke kan komme til at betale direkte til fiberudrulningen.
Nye i klassen
Dansk Energi er ikke ene om at se positivt på fremtiden for elselskabernes fiberinvestering.
Bernt Stubbe Østergaard, som er teleanalytiker med fokus på det europæiske telemarked i analysevirksomheden Current Analysis, mener, at elselskaberne måske har haft nogle startvanskeligheder.
For eksempel peger han på den kritik, som har været af elselskabernes kundehåndtering.
"Det er en klassisk kritik, der også var af kabelselskaberne, da de ville lave telefon-tjenester. Det lærte de, da kunderne klagede. Nu skal vi have en ny bølge af erkendelse fra elselskaberne," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Hos Dansk Energi mener konsulent Christian Berg heller ikke, at det er det store problem at servicere kunderne.
"Jeg genkender ikke det billede. Vores medlemmer har en meget tæt dialog med kunderne," siger Christian Berg.
Analytikeren fra Current Analysis mener desuden, at elselskaberne, som nogle af de få, kan udfordre TDC's netværk.
Og netop TDC har ikke haft penge til en så storstilet udrulning af bredbånd, som elselskaberne er i gang med. Bernt Stubbe Østergaard er også optimistisk, når det gælder elselskabernes evne til at drive fiberforretning.
"Det kan være, der er nogle, der er mere veldrevne end andre, men jeg kan ikke se en tendens til, at de er dårligt drevet. Man kan ikke forestille sig, at fiberselskaberne går konkurs. Jeg tror, de vil rebe sejlene og lægge en dæmper på nyanlæg og samtidig fokusere på at øge andelen af brugere," siger han.
Han tilføjer, at der måske kan hentes en smule på at samle nogle funktioner på tværs af elselskaberne.
"Man kan forestille sig en situation, hvor vi har fire regionale selskaber, der laver en fælles salgs- og marketingsafdeling. Det vil der være marginale besparelser i," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Han mener dog ikke, at der er potentiale til en større bølge af sammenlægninger af fiberselskaberne, selvom MidtVest Bredbånds betalingsstandsning har rejst spørgsmålet, om der er behov for en konsolidering i branchen.
"Der er ikke penge i markedet til den slags. De store spillere har ikke penge til det lige nu," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Bernt Stubbe Østergaard mener, at de danske elselskaber har klaret fiberudrulningen lige så godt som andre spillere i Europa.
"Der er ikke nogen i Europa, der har været særlig god til at lægge fiberoptiske net," siger Bernt Stubbe Østergaard, som peger på, at elselskaberne vil stå godt, hvis den danske udvikling bliver som i Frankrig.
Han henviser til, at han netop har set et tilbud i Frankrig, som elselskabernes store rival, TDC, får svært ved at hamle op med kapacitetsmæssigt.
"For omkring 360 kroner om måneden får man 100 tv-kanaler, 100 Mbit/s bredbånd, VoIP-telefoni og gratis lokale opkald, HD-tv og fri installation og service," lyder det fra Bernt Stubbe Østergaard. Til sammenligning har TDC netop lanceret et lignende tilbud. Men her er hastigheden 20 Mbit/s, og Bernt Stubbe Østergaard mener, at TDC på et tidspunkt vil løbe ind i problemer med at markedsføre sineprodukter som bedre end elselskabernes.
Netop fiberens kapacitet skal ifølge Christian Berg fra Dansk Energi være med til at trække flere kunder ind i butikken. O
g han forklarer, at energiselskaberne vil have en mere reel kommunikation fra konkurrenterne, især TDC, når det gælder hastigheder på nettet.
!
