Artikel top billede

Ufærdige it-systemer hindrer batteriindsamling

Man har haft travlt i kommuner og private virksomheder med at indføre den nye bekendtgørelse for batteriindsamling, men it-systemerne, der gør det muligt, er ikke engang færdige endnu.

En måned efter, at den nye batteriindsamlings-bekendtgørelse skulle have været trådt i kraft, er der stadig problemer med it-systemerne til registrering af batteriproducenterne og pengeopkrævning af dem.

Før den nye bekendtgørelse trådte i kraft, var det kommunernes ansvar at håndtere de brugte batterier.

Den nye bekendtgørelse overdrager ansvaret for affaldshåndteringen til producenter og importører af batterier. Her kan der altså blandt andet være tale om producenter og importører af mobiltelefoner og bærbare computere.

"Meningen var, at det hele skulle starte første januar, men intet er klart i øjeblikket. Så selvom branchen i øjeblikket betaler for den nye bekendtgørelse, så kan den ikke være sikker på, at kommunerne lever op til deres ansvar," fortæller Frederik Madsen, direktør for Batteriforeningen, en brancheforening for danske producenter og importører af batterier.

Det er selskabet Dansk ProducentansvarsSystem (DPA-System), tidligere kendt som WEEE-System, der skal lave systemerne for indregistrering af virksomhederne. Men her fortæller man om den korte frist, man har haft til at lave systemet.

"Hastigheden, man har indført bekendtgørelsen i, er for hurtig. Den officielle implementeringsrunde har været på tre uger, og det er ikke en tidsfrist, nogen har kunnet overholde," fortæller direktøren i DPA-System, Johnny Bøwig.

Indregistreringssystemerne forventes dog klar om kort tid, og samlet set har etableringen af hele projektet hos DPA-System kostet omkring to millioner kroner.

"Vi har det foreløbige indregistreringssystem klart i slutningen af februar," fortæller Johnny Bøwig.

Skat først klar til juni

Det er ikke kun indregistreringssystemerne for de batteriproducerende virksomheder, der ikke er klar. Systemerne for indkrævningen af pengene står Skat for at implementere, og de er først klar i slutningen af juni.

Hos Skat kommer etableringen af it-systemerne til at koste 300.000 kroner, mens den årlige driftsomkostning er på 400.000 kroner.

Hos Miljøstyrelsen forklarer funktionsleder, Lis Vedel, den sene bekendtgørelse således:

"Loven om producentansvar for batterier blev vedtaget af Folketinget 12. juni 2008, loven indeholder producenternes forpligtelser. Frem til udstedelsen af bekendtgørelsen har der været forhandlinger mellem de involverede parter. Blandt andet det har udskudt den endelige bekendtgørelse."

"Derudover har DPA-System skulle have lovmæssig hjemmel til at afholde udgifter vedrørende opstart af batteriopgaven. Det fik de i efteråret, og først herefter kunne de påbegynde opgaven med at få iværksat et registreringssystem. Det er baggrunden for, at producenterne har indtil 31. marts 2009 til at registrere sig."

Flere penge, mindre miljø

Men selv hvis it-systemerne bliver klargjort, så er gevinsten svær at føle på.

Der bliver i dag samlet 50-70 tons batterier ind årligt i Københavns Kommune, fortæller Kennet Petersen, sagsbehandler i Center for Miljø ved Københavns Kommune.

"Den nye bekendtgørelse betyder, at kommunerne nu præcist skal gøre op, hvilke omkostninger der er ved affaldshåndteringen, således at de kan få betalt deres udgifter af producenterne," siger Kennet Petersen.

"Det kan i sidste ende komme til at betyde flere administrationsomkostninger end før."

At den nye bekendtgørelse kommer til at koste flere penge er Frederik Madsen enig i:

"Samlet set bliver det dyrere, da der nu skal til at etableres nye systemer, hvor det gamle har fungeret fint før i tiden. Samtidig mener jeg ikke, at der er en miljøgevinst, da indsamlingen stadig foregår på samme måde."

Det er Anders Christiansen, konsulent for Kontoret for Teknik og Miljø ved Kommunernes Landsforening (KL), enig i.

"Som producentansvaret er skruet sammen i dag, er der ikke incitament til, at producenterne laver nye miljøvenlige og bæredygtige løsninger indenfor elektronik og bærbare batterier," siger Anders Christiansen.

Det er dog ikke alle, der er enige i, at den nye bekendtgørelse ikke også kommer til at betyde bedre miljø.

"Med den nye bekendtgørelse skabes der et incitament til at tænke i miljøvenlige baner af producenterne bag batterierne," mener Kennet Petersen fra Københavns Kommune.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere