Artikel top billede

Stein Bagger blev verdensberømt i Danmark for den dramatiske konkurs i IT Factory i 2008. Men han var ikke den eneste. 2008 blev rekordår målt på antallet af konkurser i it- og telebranchen. Foto: Mads Elkær. (Foto: Mads Elkær)

112 it-virksomheder krakkede i 2008

2008 blev et katastrofeår for virksomhederne i den danske it- og telebranche. 45 procent flere gik konkurs end året før.

Der er næppe nogen tvivl om, at IT Factorys konkurs var den mest opsigtsvækkende it-konkurs i 2008. Men det var langt fra enestående.

2008 var nemlig et rekordår opgjort på antallet af konkurser i it- og telebranchen.

Det viser en optælling, som kreditvurderings- og analysevirksomheden Experian har foretaget for Computerworld.

I alt drejede 112 danske it- og teleselskaber nøglen om i løbet af året, der særligt vil blive husket for starten på den internationale finanskrise, der stadig sætter dybe spor i branchen.

Især årets sidste kvartal var hårdt for it- og telebranchen. Alene i december 2008 krakkede flere virksomheder end i et gennemsnitskvartal i 2007.

Sammenlignet med december 2007 steg antallet af konkurser med 233 procent i årets sidste måned.

Det er der - måske - en naturlig forklaring til.

"Fra 2003 til 2007 var der været rekordmange nystartede virksomheder. Så 2008 har også drejet sig om at skille fårerne fra bukkene, for nogle af dem har ikke været sunde. Og så har finanskrisen selvfølgelig fået konkursbølgen til at rulle," siger Camilla Rose, kommunikationschef i Experian.

Kæmpevækst i konkurser

Set over hele året svarer de 112 konkurser til en stigning på 45 procent i forhold til året før. Dengang lukkede og slukkede kun 77 virksomheder i den danske it- og telebranche.

Dermed klarer it-Danmark sig lidt bedre end landet som helhed. Her gik 61,6 procent flere konkurs end i 2007. Fra 2.386 i 2007 til 3.856 konkurser i 2008.

It-branchen er usund

Allerede i efteråret viste statistikerne, at it-branchen var på vej mod et katastrofeår.

Tal fra Experian viste nemlig, at 21,4 procent af it-selskaberne havde retning mod konkurs.

Det drejede sig om virksomheder med underskud og med en angrebet egenkapital, altså hvor egenkapitalen er mindre end lovens krav. Hvis disse to forudsætninger er til stede samtidig, har virksomheden retning mod konkurs.

"Det var nogle alarmerende høje tal dengang," siger Camilla Rose, kommunikationschef i Experian.

Flere konkurser i 2009

Desværre er der intet, der tyder på, at 2009 vil blive mindre dramatisk end 2008.

Der er nemlig stadig masser af virksomheder, der er i fare for at ende som et tal i statistikkerne, forklarer Camilla Rose.

"Vores analyser viser, at vi slet ikke er færdige med konkursbølgen, for antallet af virksomheder, der er registreret som dårlige betalere i Experians RKI-register, er steget markant," siger hun.

Derfor er hendes bud på fremtiden dystert:

"I løbet af det næste halve år vil vi se nogle af de virksomheder dreje nøglen om," vurderer hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere