Artikel top billede

Apples ledelse aldeles tavs om Steve Jobs helbred

U.S. Securities and Exchange Commission undersøger nu, om Apple har misinformeret sine aktionærer om Steve Jobs sygdom. Apple selv siger ikke mere, end Jobs selv har fortalt.

Computerworld News Service: Apples ledelse afslørede ingen nye detaljer om direktøren Steve Jobs helbred, da de i går, onsdag, holdt pressemøde. Det skete samtidig med, at det i en rapport kom frem, at Apples officielle udtalelser vedrørende Steve Jobs sygdom er ved at blive undersøgt.

Steve Jobs afslørede sidste uge, at han af helbredsmæssige årsager ville tage orlov indtil slutningen af juni. Han fortalte, at hans sygdom er "mere kompleks", end han først havde troet, da han 5. januar afslørede, at hans nylige vægttab var resultatet af en hormonel ubalance.

"Det er Steve, der er direktør for Apple, og han har tænkt sig stadig at være involveret i alle større, strategiske beslutninger, mens Tim vil overtage det daglige ansvar," sagde Peter Oppenheimer, der er økonomidirektør for Apple.

Det er nøjagtig det samme, som firmaet sagde i sidste uge.

Da han blev spurgt, om han ville overtage jobbet permanent, hvis det viser sig, at Steve Jobs ikke kommer tilbage, svarede Tim Cook, at Apples stærke kultur betyder, at firmaet ville kunne klare sig godt under mange forskellige mennesker i den nuværende ledelse.

"Vores firmas værdier er ekstremt rodfæstede. Vi tror på, at vi eksisterer for at skabe fantastiske produkter, og det vil ikke ændre sig," sagde han.

Tim Cook pointerer, at lige meget hvem, der sidder som direktør, så vil disse værdier betyde, at Apple vil klare sig rigtig godt.

Steve Jobs gennemgik i 2004 en operation for kræft i bugspytkirtlen, og sidste år satte hans magre udseende gang i rygterne om, at den karismatiske direktør igen havde dårligt helbred. De mange spekulationer har startet en debat om, i hvor høj grad firmaer bør informere deres aktionærer om ledernes helbred.

Officiel undersøgelse

Ifølge en Bloomberg-rapport, der blev frigivet onsdag, er det amerikanske finanstilsyn, SEC, ved at undersøge, om Apple har misinformeret aktionærerne i deres officielle udtalelser vedrørende Steve Jobs helbred.

Rapporten citerer en anonym kilde, der er "bekendt med emnet", og den pointerer i øvrigt, at en undersøgelse ikke i sig selv betyder, at SEC har beviser for, at Apple har handlet forkert. SEC afviser at udtale sig om emnet.

Det er ikke helt klart, hvor meget folk i Apple kender til detaljerne vedrørende Steve Jobs helbred. Men Jobs selv har gjort meget ud af at forsikre medarbejdere og aktionærer om, at ledelsen støtter ham helt og holdent.

"Som administrerende direktør vil jeg stadig være involveret i større strategiske beslutninger, mens jeg er væk," skrev han i sidste uges brev til de ansatte.

"Og ledelsen støtter denne plan fuldstændigt," understregede Steve Jobs.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer