Artikel top billede

Dansk 4G-auktion næppe i milliard-ligaen

Inden udgangen af 2009 bliver der afholdt en auktion over 4G-frekvenserne i Danmark. Interesse skal der nok være, men det bliver ikke på niveau med 3G-auktionen fra 2001.

Da de fire danske 3G-licenser blev udbudt i 2001, pungede Telia, TDC, Orange og det dengang ukendte HI3G (3) ud med hver 950 millioner kroner.

I 2009 får selskaberne endnu engang mulighed for at tømme pengepungen, når der er auktion over frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz, der vil kunne anvendes til at udbyde 4G-tjenester via LTE-teknologien.

Den danske stat skal dog nok ikke sætte næsen op efter milliarder af kroner, som det var tilfældet med 3G-licenserne.

"Det tror jeg ikke. Dels fordi teleselskaberne føler, at de betalte alt for meget i 2001, dels fordi buddene denne gang i langt højere grad bliver relateret til indtægterne," vurderer Bernt Stubbe Østergaard fra Current Analysis.

Teleanalytikeren forklarer, at teleselskabernes økonomi er mere presset i dag, end det var tilfældet i 2001, og at man i dag er i langt højere grad har et ønske om at adskille infrastrukturen fra tjeneste-udbyderne.

"I dag er teleselskabernes primære opgave at levere tjenester, ikke at drive netværk," forklarer Bernt Stubbe Østergaard.

Netværks-selskaber på banen

Derfor ser man i stigende grad, at det er selskaber som Ericsson, Nokia-Siemens, Cisco og Alcatel-Lucent, der driver netværkene.

Herhjemme driver Ericsson blandt andet TDC's mobilnet.

Bernt Stubbe Østergaard vurderer da også, at netværksselskaberne får en afgørende rolle i forhold til LTE-udrulningen.

"LTE-udviklingen er ikke drevet af teleselskaberne. Teleselskaberne vil jo helst have en jævnt stigende udvikling, for hver gang de skifter teknologi, skal de have nye antenner, nye netværk og nye telefoner," forklarer han og tilføjer, at LTE kommer i konkurrence med ikke bare 3G, men også ADSL, fiber, Wimax og andre bredbånds-teknologier.

"Vi kan jo se, at ADSL-kunderne ikke er så vilde med at betale for højere hastigheder. De vil snarere have en kvalitets-garanti."

Teknologi-neutralt udbud

Selvom det er oplagt at udbyde LTE på de frekvenser, der sendes i udbud senere på året, er der ifølge IT- og Telestyrelsens hjemmeside tale om et teknologi-neutralt udbud.

Det er dog i høj grad LTE-teknologien, der satses på rundt omkring i verden, senest hos vort svenske broderfolk, hvor 4G-autionen indbragte 2,1 milliarder svenske kroner.

Ifølge analysehuset ABI Research har ialt 18 operatører rundt omkring i verden planer om at udrulle LTE-netværk. Analysefirmaet forventer, at selskaberne vil investere omkring 50 milliarder kroner (8,6 milliarder dollars) på teknologien over de næste fem år.

Bernt Stubbe Østergaard vurderer, at man i fremtiden vil have både 3G- og 4G netværk kørende side om side.

"På et tidspunkt kommer LTE, og den teknologi vil så til at starte med have en meget lille markedsandel. Det tager fire-fem år, så det er nok først i 2015, at vi vil sige, at en smart telefon, er en LTE-telefon. Og selv der vil der være masser af 3G," lyder det fra teleanalytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere