Artikel top billede

Steve Jobs fra 1984 til 2008. Arkivfotos

Investorer straffer Apple for sygdom

Apple har taget mod en bredside på aktiemarkedet, og i krogene rumler rygter om søgsmål for at vildlede investorerne. Men det er helt ude i hampen, mener dansk ekspert. Apple har handlet korrekt.

Aktiemarkedet reagerede hårdt på nyheden om, at Apples direktør og grundlægger, Steve Jobs, forlader selskabet for en periode.

Således mistede Apple syv procent af selskabets værdi, da investorer i stor stil solgte Apple-aktier som reaktion på Jobs' mail til medarbejderne.

For at gøre ondt værre skriver nyhedsbureauet Reuters, at Apple sandsynligvis kan se frem til søgsmål for at have vildledt investorerne.

Apple har nemlig flere gange benægtet Jobs' sygdom, og så sent som for ni dage siden skrev Steve Jobs i en mail, at han ganske vist led af en hormonforstyrrelse, men ellers havde det fint.

Investorer føler sig vildledt

Investorerne kritiserer Apple og Jobs, der for nyligt blev kåret som en af verdens mest magtfulde personer, for at have været for langsomme til at informere om direktørens sygdom.

Da Steve Jobs i 2004 fik konstateret en sjælden form for kræft i bugspytskirtlen, holdt selskabet på oplysningen i ni måneder.

Ligeledes mener investorerne, at Apple har været for dårlige til at planlægge tiden efter Jobs.

Siden sin sygdom har Jobs overladt mere og mere ansvar til andre personer i selskabet. Blandt andet bliver de vigtige pressekonferencer i højere grad end tidligere styret af andre end Jobs selv.

Da Jobs i januar meldte afbud til Macworld-konferencen i San Francisco, var det således den trofaste 'side kick', marketingchef Phil Schiller, der stod for præsentationen af selskabets nye produkter.

Apple har handlet korrekt

Spørger man Steen Thomsen, professor i virksomhedsledelse fra Copenhagen Business School, har de kritiske investorer da heller ikke noget af komme efter.

"Med det jeg kender til sagen, kan jeg ikke se noget kritisabelt i forløbet," siger han.

"Vi har jo at gøre med et menneske i en situation, hvor han har en masse at tænke over. Så vil der altid bagefter være et eller andet, som man kunne have gjort anderledes," vurderer han.

Han karakteriserer investorerne som opportunister.

"Det er jo ikke Gud, der leder Apple. Problemet er, at Steve Jobs bliver holdt op mod idealstadiet, og det er der ingen, der kan holde til," mener Steen Thomsen.

Steve Jobs overlader frem til juli roret til driftchefen Tim Cook. Han stod også i spidsen for selskabet, da Jobs i 2004 var sygemeldt efter sin kræftoperation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere