Artikel top billede

Vi trimmer organisationen for at ruste os til krisetider, fortæller EMC's danske direktør Carsten Højerup.

EMC skærer 2.400 stillinger væk

Krisen kradser også hos storage-giganten EMC. Firmaet skal spare knap tre milliarder kroner over de næste to år. Danmark kan blive berørt.

Storage-firmaet EMC bliver nu også presset af den globale neddrosling i økonomien. Der skal spares milliard-beløb, og det medfører, at 2.400 ansatte i firmaets internationale organisation skal se sig om efter et andet job.

Der ikke sat hoveder på afskedigelser endnu, men den danske afdeling af EMC, der består af 70 personer, kan ikke føle sig uden for risikozonen trods gode resultater.

"Jeg kan hverken af- eller bekræfte om, der skal fyres folk i Danmark," fortæller den danske direktør Carsten Højerup.

VMware berøres ikke

Sparekravene hos EMC er til at tage og føle på.

I indeværende år skal omkostningerne neddrosles med to milliarder danske kroner.

I 2010 bliver bæltet spændt endnu et hul ind. Her skal firmaet nemlig skære yderligere 820 millioner kroner væk.

"Der er ikke tale om akutte problemer," siger Carsten Højerup.

"Besparelserne er iværksat for at trimme organisationen, så den er bedre rustet til at modstå en fremtid i krisetegn."

For at opfylde det krav, har ledelsen bebudet en personalenedskæring på godt syv procent, svarende til, at 2.400 stillinger nedlægges.

EMC ejer blandt andet VMware og Iomega. Besparelserne forventes dog ikke at påvirke datterselskaberne, der drives som selvstændige firmaer under eget navn.

I 2007 omsatte EMC's mere end 35.000 ansatte for 66 milliarder danske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere