Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

Nye nederlag til TDC i monopol-sag

TDC har fået to nederlag i gammel monopol-sag og kan givetvis se frem til store millionerstatninger til konkurrenterne.

Danmarks største teleselskab TDC har fået to gevaldige begmænd i december angående en gammel sag om, hvorvidt TDC udnytter sin monopol-status til at skævvride konkurrencen på det danske telemarked.

Første slag kom i starten af december, da Teknologisk Institut i rapporten Undersøgelse af TDCs forretningsgange i relation til visse samtrafikprodukter på teleområdet, konkluderer, at TDC forskelsbehandler sin egen interne teleafdeling og landets øvrige teleoperatører.

Instituttet peger på, at der er knas med operatørernes viden om infrastruktur, leverance og fejlretning blandt andet på grund af manglende indsigt i TDC interne Columbus-system.

"Der er tale om, at viden i TDC ikke er formaliseret i en grad, så den er let tilgængelig for operatørerne. Operatørerne får med andre ord ikke information automatisk, men kan ved at forespørge få adgang til information, eksempelvis historik data om, hvordan linjer tidligere har været anvendt, fejlrapporter etc.," hedder det i rapportens konklusioner[/url].

Gammel sag til millionbeløb

Det andet slag til TDC kom to uger senere, da Teleklagenævnet underkendte en TDC-anke, der gik på, at telegiganten fra Nørregade ikke havde handlet i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsen i teleloven.

Begge sager stammer fra en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen tilbage i november 2007, da styrelsen traf afgørelse om, at TDC havde forskelsbehandlet Cybercity-forespørgsler om adgangen til rå kobber.

"De to seneste afgørelser fastslår jo, at der er tale om diskrimination. Nu handler det vel mere om omfanget," forklarer regulatorisk chef hos Cybercity, Nicholai Pfeiffer.

Cybercity har i sagen stævnet TDC for "et stort tocifret millionbeløb" og der vil givetvis komme flere sager fra andre operatører. Blandt andre Telia har tidligere udtrykt ønske om at sagsøge TDC for skævvridningen.

Slår koldt vand i blodet

Hos TDC bliver der slået kold vand i blodet.

"Vi er meget glade for den omfattende rapport, som Teknologisk Institut har udarbejdet. Vi mener nemlig ikke, at rapporten dokumenterer væsentlige forskelle på vilkårene for vores egen interne og andre operatører," siger TDC-chefkonsulent Jens Hauge fra selskabets jura- og reguleringskontor.

Han understreger dog, at Teknologisk Institut drager konklusioner om, at TDC på infrastruktur, leverance og fejlretning skævvrider konkurrencen.

"Men det er der intet faktuelt belæg for. Eksempelvis vil en forsinkelse på indkoblingspunkter betyde det samme for TDC som for konkurrenterne," forsvarer Jens Hauge sig med.

IT- og Telestyrelsen har fået overdraget rapporten. Mens styrelsen gnasker sig gennem de 133 sider, så venter den ligeledes på TDC's udlægning af begivenhedernes gang.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere